Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Samuel 23:1-29

23  Imidlertid fortalte man David følgende: „Se, filistrene fører krig imod Ke’i′la,+ og de er ved at plyndre tærskepladserne.“+  David spurgte+ nu Jehova, idet han sagde: „Skal jeg drage af sted og slå disse filistre?“ Jehova sagde da til David: „Drag af sted og slå filistrene og frels Ke’i′la.“  Men Davids mænd sagde til ham: „Hør, vi er bange her i Juda;+ hvor meget mere da ikke hvis vi drager til Ke’i′la imod filistrenes slagrækker!“+  David spurgte da Jehova endnu en gang,+ hvorpå Jehova svarede ham og sagde: „Bryd op, gå ned til Ke’i′la, for jeg overgiver filistrene i din hånd.“+  David drog derfor til Ke’i′la med sine mænd og kæmpede mod filistrene og førte deres kvæg bort og slog dem stort. Således frelste David Ke’i′las indbyggere.+  Da Ahime′leks søn Eb′jatar+ flygtede til David ved Ke’i′la, havde han en efod+ med sig ned.*  Nu fortalte man Saul at David var kommet til Ke’i′la,+ så Saul sagde: „Gud har prisgivet* ham til mig,+ for han har lukket sig inde ved at gå ind i en by med døre og slåer.“  Saul sammenkaldte derfor hele folket til krig for at drage ned til Ke’i′la og belejre David og hans mænd.  Men David fik at vide at Saul havde ondt i sinde+ mod ham, så han sagde til præsten Eb′jatar: „Bring efoden herhen.“+ 10  Og David sagde: „Jehova, Israels Gud,+ din tjener har med sikkerhed hørt at Saul søger at komme til Ke’i′la for at ødelægge byen for min skyld.+ 11  Vil Ke’i′las borgere* overgive mig til ham? Vil Saul komme herned, sådan som din tjener har hørt? Jehova, Israels Gud, fortæl det dog til din tjener!“ Da sagde Jehova: „Han vil komme herned.“+ 12  Derpå sagde David: „Vil Ke’i′las borgere overgive mig og mine mænd til Saul?“ Og Jehova sagde: „De vil overgive [dig].“+ 13  Da brød David op med sine mænd, omkring seks* hundrede mand,+ og de gik ud af Ke’i′la og vandrede omkring dér hvor de kunne. Og man fortalte Saul at David var undsluppet fra Ke’i′la, så han opgav at drage ud. 14  David bosatte sig imidlertid i ørkenen, i bjergfæstningerne, idet han bosatte sig i bjergene i Zifs+ Ørken. Og Saul søgte altid efter ham,+ men Gud* overgav ham ikke i hans hånd.+ 15  David var dog bange, for* Saul var draget ud for at efterstræbe hans sjæl, mens David var i Zifs Ørken ved Ho′resj.*+ 16  Sauls søn Jo′natan brød nu op og tog af sted til David i Ho′resj og styrkede+ hans hånd ved Gud.+ 17  Han sagde desuden til ham: „Vær ikke bange,+ for min fader Sauls hånd vil ikke få fat i dig, og du er den der vil blive konge+ over Israel, mens jeg vil blive nummer to efter dig; og det ved min fader Saul også godt.“+ 18  Derpå sluttede de begge en pagt+ for Jehovas ansigt. David blev imidlertid boende i Ho′resj, men Jo′natan drog til sit hjem. 19  Senere gik zifitterne+ op til Saul i Gi′bea+ og sagde: „Skjuler+ David sig ikke hos os i bjergfæstningerne ved Ho′resj,+ på Haki′las Høj,+ som ligger til højre for Je′sjimon?*+ 20  Så kom nu herned, konge, når som helst din sjæl begærer at komme herned;+ så vil vi sørge for at overgive ham i kongens hånd.“+ 21  Hertil sagde Saul: „Måtte Jehova velsigne jer,+ for I har medlidenhed med mig. 22  Gå kun, bliv endnu mere sikre; gør jer bekendt med hans sted og se det, dér hvor han har sin gang, hvem der end har set ham dér; for man har sagt mig at han er yderst snedig.+ 23  Se desuden alle hans skjulesteder og gør jer bekendt med dem, dér hvor han skjuler sig, og kom tilbage til mig med det der står fast,* så vil jeg gå med jer; og hvis han er i landet, vil jeg eftersøge ham blandt alle Judas tusinder.“*+ 24  Så brød de op og tog til Zif+ i forvejen for Saul, mens David og hans mænd var i Ma′ons+ Ørken i A′raba,*+ syd* for Je′sjimon. 25  Senere kom Saul med sine mænd for at søge efter ham.+ Da man fortalte det til David, drog han ned til klippebjerget+ og boede* i Ma′ons Ørken. Da Saul hørte det, satte han efter+ David i Ma′ons Ørken. 26  Saul kom nu til bjergets ene side, mens David og hans mænd var på den anden side af bjerget, så David havde travlt med at komme væk+ fra Saul, alt imens Saul og hans mænd halede ind på David og på hans mænd for at pågribe dem.+ 27  Men der kom et sendebud til Saul og sagde: „Skynd dig at komme, for filistrene har gjort indfald i landet!“ 28  Da vendte Saul om fra forfølgelsen af David+ og drog af sted for at møde filistrene; derfor har man kaldt stedet dér for „Klippen som skiller“.* 29*  Derpå drog David op derfra og bosatte sig i bjergfæstningerne ved En-Ge′di.+

Fodnoter

Ordr.: „kom en efod ned i hans hånd (med ham ned)“, M; T: „bragte han efoden ned . . .“.
„prisgivet (el.: solgt)“, ved at ændre det første bogstav i verbet i M; TLXX: „solgt“; Vg: „overgivet (el.: prisgivet)“; M: „gjort (ham) fremmed (i min hånd)“.
El.: „ejere“. Hebr.: va‛alē′ (af ba′‛al); Vg: „mænd“.
„seks“, MSyVg; LXX: „fire“.
„Gud“, MSyVg; LXX: „Jehova“.
„var dog bange, for“, ved en ændret vokalisation af det hebr. vb.; M: „så da at“.
Betyder „skovområde“.
El.: „ødemarken“, „ørkenen“.
El.: „med bevis“; „med vished“. El. (hele sætningen): „og kom med sikkerhed tilbage til mig“.
El.: „underafdelinger af stammer“.
Den sydlige del af den store gravsænkning; området fra Det Døde Hav til Aqababugten.
Ordr.: „til højre“, dvs. når man står med ansigtet mod øst.
„til klippebjerget og boede“, MSyVg; LXX: „til klippebjerget som er“.
El.: „kaldt stedet dér for Sela-Hammalekot“, hvilket også kan betyde „Klippen med de glatte steder“.
I MLXXVg begynder kap. 24 her.