Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Samuel 18:1-30

18  Da han var færdig med at tale med Saul, var Jo′natans*+ sjæl blevet knyttet+ til Davids sjæl, og Jo′natan elskede ham som sin egen sjæl.+  På den dag tog Saul ham så [til sig], og han tillod ham ikke at vende tilbage til sin faders hus.+  Og Jo′natan og David sluttede en pagt,+ da han elskede ham som sin egen sjæl.+  Desuden tog Jo′natan den ærmeløse overklædning af som han havde på, og gav den til David, samt sin dragt, ja endog sit sværd og sin bue og sit bælte.  Og så drog David ud. Han klarede med indsigt+ alle opgaver som Saul sendte ham ud på, så Saul satte ham over stridsmændene;+ og det syntes godt i hele folkets øjne og også i Sauls tjeneres øjne.  Men da de kom hjem, da David vendte tilbage efter at have slået filistrene,** kom kvinderne ud af alle Israels byer med sang+ og danse for at møde kong Saul, med tamburin,+ med frydesang+ og med lut.  Og kvinderne som fejrede [sejren], sang vekselsang og sagde: „Saul slog sine tusinder, og David sine titusinder.“+  Saul blev da optændt af stor vrede,+ og disse ord mishagede ham,* og han sagde: „De har givet David titusinder, men mig har de givet tusinder; nu mangler han kun kongedømmet!“+  Og fra og med den dag så Saul på David med mistænksomhed.+ 10  Den følgende dag+ virkede den onde ånd fra Gud på Saul+ så han kom i profetisk henrykkelse+ inde i huset, mens David spillede+ som førhen; og Saul havde et spyd i hånden.+ 11  Da kastede Saul spyddet,+ idet han sagde: „Jeg vil spidde David til væggen,“+ men David veg til side for ham to gange.+ 12  Og Saul frygtede+ for David, fordi Jehova var med ham,+ men havde vendt sig fra Saul,+ 13  så Saul fjernede ham fra sig+ og gjorde ham til en af sine tusindførere; og han drog ud og kom hjem i spidsen for folkene.+ 14  Og David handlede med indsigt+ i hele sin færd, og Jehova var med ham.+ 15  Og Saul så at han handlede med stor indsigt,+ og han gruede for ham; 16  men hele Israel og Juda elskede David, for han drog ud og kom hjem i spidsen for dem. 17  Saul sagde nu til David: „Her er min ældste datter Me′rab.+ Hende vil jeg give dig til hustru.+ Vær mig blot en brav mand og udkæmp Jehovas krige.“*+ Saul sagde nemlig ved sig selv: „Lad ikke min hånd ramme ham, men lad filistrenes hånd ramme ham.“+ 18  Da sagde David til Saul: „Hvem er jeg og hvem er mine slægtninge, min faders slægt, i Israel, at jeg skulle blive kongens svigersøn?“+ 19  Men ved den tid Sauls datter Me′rab skulle gives til David, var hun blevet givet til meholatitten+ A′driel+ som hustru. 20  Nu var Sauls datter Mi′kal+ forelsket i David, og det fortalte man til Saul, og han syntes godt om sagen.* 21  Så Saul sagde: „Jeg vil give hende til ham, så hun kan blive en snare for ham,+ og filistrenes hånd kan ramme ham.“ Saul sagde derfor til David: „Ved [en af] de to kvinder* vil du i dag blive min svigersøn.“ 22  Desuden bød Saul sine tjenere: „Tal til David i hemmelighed og sig: ’Se, kongen synes om dig, og alle hans tjenere elsker dig; så bliv nu kongens svigersøn.’“ 23  Men da Sauls tjenere lod disse ord komme David for øre, sagde denne: „Er det i jeres øjne en let sag at blive kongens svigersøn? Jeg er en ubemidlet+ og lidet anset mand.“+ 24  Sauls tjenere fortalte ham da dette, idet de sagde: „Sådan og sådan talte David.“ 25  Derpå sagde Saul: „Således skal I sige til David: ’Kongen har ikke lyst til nogen brudekøbesum,+ men til hundrede filisterforhuder+ som hævn+ over kongens fjender.’“ Men Saul havde planlagt at fælde David ved filistrenes hånd. 26  Hans tjenere meddelte så David disse ord, og David syntes godt om sagen,* om at blive kongens svigersøn,+ og dagene var endnu ikke udløbet. 27  Så David brød op og drog af sted, han og hans mænd, og slog+ filistrene, to* hundrede mand, hvorpå David bragte deres forhuder+ og gav dem fuldtalligt til kongen, så han kunne blive kongens svigersøn. Saul gav ham da sin datter Mi′kal til hustru.+ 28  Og Saul så og erkendte at Jehova var med David,+ og Sauls datter Mi′kal elskede ham.*+ 29  Saul blev derfor stadig mere bange for David, og Saul blev Davids fjende alle dage.+ 30  Når filistrenes fyrster+ drog ud, skete det hver gang de drog ud, at David handlede med større indsigt+ end alle Sauls [andre] tjenere, og hans navn nød stor agtelse.+

Fodnoter

Ordr.: „Jehonatans“. Se 19:1, fdn.
Ordr.: „filisteren“, i kollektiv betydning.
Teksten fra 17:55 og hertil mangler i LXXB.
Ordr.: „og dette ord var dårligt i hans øjne“.
El.: „kampe“.
Ordr.: „og sagen (el.: ordet) var ret i hans øjne“.
„Ved en af de to kvinder“, T; M: „ved to (dvs.: for anden gang)“.
Ordr.: „og sagen (el.: ordet) var ret i Davids øjne“.
„to“, MSyVg; LXX: „et“.
„med David, og hele Israel elskede ham“, LXX.