Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Samuel 17:1-58

17  Filistrene+ samlede nu deres lejre til kamp, og de samlede sig ved So′ko,+ som hører til Juda, og slog lejr mellem So′ko og Aze′ka,+ ved E′fes-Dam′mim.+  Men Saul og Israels mænd samlede sig og slog lejr i lavningen ved E′la,+ hvorpå de stillede op til kamp for at møde filistrene,  idet filistrene stod på bjerget på den ene side, og israelitterne stod på bjerget på den anden side, med dalen imellem sig.  En tvekæmper kom så frem fra filistrenes lejre; hans navn var Go′liat,+ [og han var] fra Gat;+ han var seks alen og et spand* høj.+  Og han havde en kobberhjelm på hovedet, og han var iført en skælbrynje, og brynjens+ vægt var på fem tusind sekel* kobber.  Og han havde benskinner af kobber på benene, og han havde et kastespyd+ af kobber over skulderen.  Hans spydskaft var som en vævebom,+ og hans spydspids var på seks hundrede sekel* jern; og den der bar det store skjold gik foran ham.  Han stod nu stille og råbte til Israels slagrækker,+ idet han sagde til dem: „Hvorfor kommer I ud og stiller op til kamp? Er jeg ikke filister og I Sauls tjenere?+ Udvælg jer en mand og lad ham komme ned til mig.  Hvis han kan kæmpe imod mig og slå mig ihjel, skal vi være jeres tjenere, men hvis jeg klarer ham så jeg slår ham ihjel, så skal I være vores tjenere, og I skal tjene os.“+ 10  Og filisteren sagde videre: „I dag har jeg smædet+ Israels slagrækker. Giv mig en mand så vi kan kæmpe mod hinanden!“+ 11  Da Saul+ og hele Israel hørte disse ord fra filisteren, blev de skrækslagne og var meget bange.+ 12*  Men David var søn af denne efratit+ fra Betlehem i Juda hvis navn var I′saj og som havde otte sønner,+ og denne mand var allerede i Sauls dage gammel blandt folk.* 13  Og I′sajs tre ældste sønner drog af sted; de var draget med Saul i krigen.+ Og navnene på hans tre sønner som var draget i krig var E′liab,+ den førstefødte, Abina′dab,+ den anden, og Sjam′ma,+ den tredje. 14  Men David var den yngste,+ og de tre ældste var draget med Saul. 15  Og David drog frem og tilbage fra Saul for at vogte sin faders småkvæg+ i Betlehem. 16  Og filisteren kom frem i fyrre dage, tidligt om morgenen og om aftenen, og stillede sig op. 17  I′saj sagde nu til sin søn David: „Tag denne efa* ristet korn+ og disse ti brød med til dine brødre og løb over til lejren, til dine brødre, [med dem]. 18  Og disse ti mål mælk* kan du bringe til tusindføreren;+ og du skal se til dine brødre, om de har det godt,+ og tage et pant med fra dem.“ 19  Det var mens Saul og de og alle Israels mænd førte krig mod filistrene+ i lavningen ved E′la.+ 20  David stod da op tidligt om morgenen og overlod småkvæget til vogteren og løftede [tingene] op og tog af sted sådan som I′saj havde påbudt ham.+ Da han kom til lejrpladsen,+ var kampstyrkerne på vej ud til slagrækken,+ idet de udstødte krigsråbet. 21  Israel og filistrene stillede derpå op, slagrække for at møde slagrække. 22  David overlod da tingene+ han havde med, til den som vogtede oppakningen,+ og løb ud til slagrækken. Da han kom derhen, spurgte han hvordan hans brødre havde det.+ 23  Mens han talte med dem, se, da kom tvekæmperen hvis navn var filisteren Go′liat+ fra Gat,+ frem fra filistrenes slagrækker og sagde det samme som før,+ og David hørte det. 24  Men alle Israels mænd flygtede for manden da de så ham, og de var meget bange.+ 25  Og Israels mænd sagde: „Har I set den mand som kommer frem dér? Ja, han kommer frem for at smæde+ Israel. Og den mand som slår ham ihjel, ham vil kongen gøre meget rig, og han vil give ham sin datter,+ og han vil gøre hans faders hus frit i Israel.“+ 26  David sagde da til mændene som stod hos ham: „Hvad vil man gøre med den mand som slår den filister+ dér ihjel og fjerner forsmædelsen over Israel?+ For hvem er den uomskårne+ filister, siden han smæder+ den levende Guds*+ slagrækker?“ 27  Folkene gentog da ordene for ham idet de sagde: „Sådan vil man gøre med den mand som slår ham ihjel.“ 28  Da hans storebroder E′liab+ hørte at han talte med mændene, blussede E′liabs vrede op mod David,+ og han sagde: „Hvad er du kommet herned for? Og hvem har du overladt de få får dér i ørkenen til?+ Jeg kender dit overmod og sletheden i dit hjerte,+ for du er kommet herned for at se kampen.“+ 29  Da sagde David: „Hvad har jeg nu gjort? Det var jo bare et spørgsmål, ikke?“+ 30  hvorpå han vendte sig bort fra ham mod en anden og gentog spørgsmålet,+ og folkene svarede det samme som før.+ 31  De ord David havde sagt, blev imidlertid hørt, og man fortalte dem til Saul, så han hentede ham.* 32  David sagde da til Saul: „Lad ikke hjertet synke hos noget menneske.*+ Din tjener vil gå hen og kæmpe mod filisteren dér.“+ 33  Men Saul sagde til David: „Du kan ikke gå mod filisteren dér og kæmpe mod ham,+ for du er kun en dreng,+ mens han har været stridsmand fra sin ungdom af.“ 34  David sagde da til Saul: „Din tjener har været hyrde for sin fader over småkvæget, og kom der en løve*+ og en bjørn og slæbte et får bort fra flokken, 35  gik jeg ud efter den og slog den ihjel+ og udfriede [fåret] fra dens gab. Når den rejste sig imod mig, greb jeg den i skægget og slog den ihjel og lod den dø. 36  Både løve og bjørn har din tjener slået ihjel, og denne uomskårne filister+ skal blive som en af dem, for han har smædet+ den levende Guds*+ slagrækker.“+ 37  Og David tilføjede:* „Jehova, som har udfriet mig af løvens vold* og bjørnens vold, han vil også udfri mig af denne filisters vold.“+ Da sagde Saul til David: „Gå, og må Jehova være med dig.“+ 38  Derpå gav Saul David sin dragt på, og han satte en kobberhjelm på hans hoved og gav ham en brynje på. 39  Så spændte David hans sværd uden på dragten og forsøgte at gå, men han havde ikke prøvet [det før].* David sagde da til Saul: „Jeg kan ikke gå i det her, for jeg har ikke prøvet [det før].“ Derpå tog David det af.+ 40  Han tog så sin stav i hånden og udvalgte sig fem af de glatteste sten fra regnflodsdalen og lagde dem i hyrdetasken der tjente ham som felttaske, og med sin slynge i hånden+ nærmede han sig filisteren. 41  Nu kom filisteren nærmere og nærmere til David, og manden som bar det store skjold var foran ham. 42  Da filisteren så op og fik øje på David, ringeagtede+ han ham, for han var en ung mand+ og rødmosset,+ smuk at se til;+ 43  så filisteren sagde til David: „Er jeg en hund,+ siden du kommer imod mig med stave?“ hvorpå filisteren nedkaldte ondt over David ved sine guder.*+ 44  Derpå sagde filisteren til David: „Kom bare hen til mig, så skal jeg give dit kød til himmelens flyvende skabninger og til markens dyr.“+ 45  Men David sagde til filisteren: „Du kommer imod mig med sværd og spyd og kastespyd,+ men jeg kommer imod dig i Hærstyrkers Jehovas, Israels slagrækkers Guds, navn,+ ham som du har smædet.+ 46  I dag vil Jehova overgive dig i min hånd,+ og jeg vil slå dig ihjel og fjerne dit hoved fra din [krop], og i dag vil jeg give de døde kroppe i filistrenes lejr* til himmelens flyvende skabninger og til jordens vilde dyr,+ og hele jorden* skal vide at Israel har en Gud;*+ 47  og hele denne menighed skal vide at Jehova ikke frelser ved sværd eller spyd,+ for kampen tilhører Jehova,+ og han vil give jer i vores hånd.“+ 48  Da filisteren satte sig i bevægelse og gik frem og nærmede sig for at møde David, skyndte David sig at løbe frem mod slagrækken for at møde filisteren.+ 49  Og David stak hånden ned i tasken og tog en sten derfra og slyngede den, så den ramte+ filisteren i panden, og stenen borede sig ind i hans pande* og han faldt næsegrus til jorden.+ 50  Så David var med slynge og sten stærkere end filisteren, og han ramte filisteren og sårede ham dødeligt; og David havde intet sværd i hånden.+ 51  David løb derpå hen og stillede sig over filisteren og tog hans sværd+ og trak det ud af skeden og gav ham dødsstødet og huggede hans hoved af med det.+ Da filistrene så at deres vældige kriger var død, flygtede de.+ 52  Da rejste Israels og Judas mænd sig og opløftede et råb og satte efter+ filistrene så langt som til dalen,*+ helt til E′krons porte,+ og filistrenes slagne faldt på vejen fra Sja’ara′jim*+ helt til Gat og E′kron. 53  Senere vendte Israels sønner tilbage fra den hidsige forfølgelse af filistrene og udplyndrede+ deres lejre. 54  David tog imidlertid filisterens hoved+ og bragte det til Jerusalem, men hans våben lagde han i sit telt.+ 55*  Da Saul så David gå ud for at møde filisteren, havde han sagt til hærføreren Ab′ner:+ „Hvis+ søn er denne dreng,+ Ab′ner?“ hvortil Ab′ner sagde: „Så sandt din sjæl lever, konge, jeg ved det ikke!“ 56  Da sagde kongen: „Spørg du hvis søn den unge mand er.“ 57  Så snart David kom tilbage efter at have slået filisteren ihjel, tog Ab′ner ham derfor og bragte ham for Saul, mens han endnu havde filisterens hoved+ i hånden. 58  Saul sagde da til ham: „Hvis søn er du, dreng?“ hvortil David sagde: „Din tjener betlehemitten+ I′sajs+ søn.“

Fodnoter

Ca. 2,9 m.
Ca. 57 kg.
Ca. 6,84 kg.
V. 12-31 mangler i LXXB.
„var . . . blevet gammel og oppe i årene“, Sy; LXXLagarde: „var . . . gammel, godt oppe i årene“; Vg: „var . . . gammel og af høj alder blandt mænd“.
Ca. 22 l.
„mælk“, M; Vg: „ost“.
„den levende Guds“. Hebr.: ’Ælohīm′, efterfulgt af adjektivet chajjīm′, „levende“; begge ord står i majestætsflertal. I LXXASyVg står „levende“ i ental. Se 5Mo 5:26, fdn.
V. 12-31 mangler i LXXB.
„noget menneske“, MSy; LXX: „min herre“.
Ordr.: „(og kom) løven“. Hebr.: ha’arī′, den afrikanske løve.
Se v. 26, fdn.
„Og David tilføjede“, MSyVg; mangler i LXX.
Ordr.: „hånd“.
„og anstrengte sig med at gå omkring én og to gange“, LXX.
El.: „sin gud“. Jf. 5:7, fdn.
If. MSyVg; LXX: „give dine lemmer og filistrenes lejrs lemmer“.
El.: „alle jordens folk“, da verbet er plur. Jf. 1Mo 41:57, fdn.
Ordr.: „der er en Gud til (el.: for) Israel“, M; TLXXSyVg og 15 hebr. mss.: „der er en Gud i Israel“.
„borede sig ind i hans pande“, MSyVg; LXX: „trængte lige gennem hjelmen ind i hans pande“.
„dalen“. Hebr.: ghaj’; LXX: „Gat“.
El.: „på De To Portes vej“.
LXXB har ikke teksten fra v. 55 til „filistrene“ i 18:6.