Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Samuel 16:1-23

16  Derpå sagde Jehova til Samuel: „Hvor længe vil du sørge over Saul,+ når jeg har forkastet ham som konge over Israel?+ Fyld dit horn med olie+ og tag af sted; jeg sender dig til betlehemitten I′saj,+ for jeg har udset mig en konge blandt hans sønner.“+  Da sagde Samuel: „Hvordan kan jeg tage af sted? Når Saul hører det, dræber han mig.“+ Men Jehova sagde: „Du kan tage en kvie af hornkvæget med dig* og sige: ’Jeg er kommet for at ofre til Jehova.’+  Og du skal indbyde I′saj til ofringen, og jeg skal nok selv lade dig vide hvad du skal gøre,+ og du skal salve+ den for mig som jeg siger dig.“  Derpå gjorde Samuel det som Jehova havde sagt. Da han kom til Betlehem+ skælvede+ byens ældste idet de mødte ham, og de sagde: „Kommer du med fred?“+  Hertil sagde han: „Med fred. Jeg er kommet for at ofre til Jehova. I skal hellige+ jer og komme med mig til ofringen.“ Så helligede han I′saj og hans sønner og indbød dem til ofringen.  Da de nu kom ind og han så E′liab,+ sagde han: „Ja, her står Jehovas salvede* foran Ham.“  Men Jehova sagde til Samuel: „Se ikke på hans udseende og hans høje vækst,+ for jeg har forkastet ham. For [Gud ser]* ikke som mennesker ser;+ mennesker ser nemlig på det der er [synligt] for øjnene,*+ men Jehova ser på hjertet.“*+  Derpå kaldte I′saj på Abina′dab+ og lod ham gå forbi Samuel, men han sagde: „Jehova har heller ikke udvalgt ham.“  Derpå lod I′saj Sjam′ma+ gå forbi, men han sagde: „Jehova har heller ikke udvalgt ham.“ 10  I′saj lod således syv af sine sønner gå forbi Samuel, men Samuel sagde til I′saj: „Jehova har ikke udvalgt dem.“ 11  Samuel sagde nu til I′saj: „Er det alle drengene?“ Hertil sagde han: „Der er stadig den yngste tilbage,+ men se, han vogter småkvæget.“+ Da sagde Samuel til I′saj: „Send bud og hent ham, for vi kan ikke sætte os til bords før han er kommet herhen.“ 12  Så sendte han bud og lod ham bringe. Og han var rødmosset,+ med* smukke øjne, og så godt ud. Jehova sagde da: „Rejs dig, salv ham, for det er ham.“+ 13  Samuel tog så oliehornet+ og salvede ham blandt hans brødre, og Jehovas ånd virkede på David fra og med den dag.+ Siden brød Samuel op og drog til Ra′ma.+ 14  Imidlertid var Jehovas ånd veget+ fra Saul, og en ond ånd+ fra Jehova skræmte ham. 15  Da sagde Sauls tjenere til ham: „Se, det er jo en ond ånd fra Gud* som skræmmer dig; 16  lad dog vores herre sige til dine tjenere [som står] foran dig at de skal søge efter en mand som er dygtig+ til at spille på lyre.+ Og når den onde ånd fra Gud er over dig, så skal han spille, og du vil få det godt.“ 17  Så sagde Saul til sine tjenere: „Se efter en mand til mig som er god til at spille, og bring ham til mig.“+ 18  En af de unge mænd svarede da og sagde: „Hør, jeg har set en søn af betlehemitten I′saj som er dygtig til at spille,+ og han er en brav kriger+ og en stridsmand,+ og han er veltalende+ og en mand med et stateligt ydre,+ og Jehova er med ham.“+ 19  Så sendte Saul nogle sendebud til I′saj og lod sige: „Send din søn David til mig, han som er hos småkvæget.“+ 20  I′saj tog da et æsel, brød og en læderflaske+ med vin og et gedekid og sendte det til Saul med sin søn David.+ 21  Således kom David til Saul og stod i hans tjeneste,*+ og [Saul] kom til at elske ham meget, og han blev hans våbendrager.+ 22  Derfor sendte Saul bud til I′saj og lod sige: „Lad dog David blive ved med at stå i min tjeneste, for han har fundet yndest i mine øjne.“ 23  Og når ånden fra Gud var over Saul, tog David lyren og spillede, og Saul fik lindring og fik det bedre, og den onde ånd veg fra ham.+

Fodnoter

Ordr.: „i din hånd“.
„(Jehovas) salvede (foran) Ham“. Ordr.: „(foran Jehova) hans salvede“; hebr.: mesjīchō′; gr.: christos′ autou′; syr.: mesjicheh; lat.: chri′stus ei′us.
„Gud ser“, LXX; mangler i M.
Ordr.: „ser med hensyn til øjnene“.
Ordr.: „ser med hensyn til hjertet“.
„med“; hebr.: עִם (‛im). Ved tekstrettelse til עֶלֶם (‛æ′læm): „en ung mand [med]“. Jf. 17:56; 20:22.
„Gud“, MVg; LXX: „Jehova“.
Ordr.: „og blev stående foran ham (el.: foran hans ansigt)“, dvs. for at betjene el. opvarte ham.