Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Samuel 11:1-15

11  Senere drog ammonitten+ Na′hasj op og lejrede sig mod Ja′besj+ i Gi′lead.* Da sagde alle mændene i Ja′besj til Na′hasj: „Slut pagt med os, så vil vi tjene dig.“+  Ammonitten Na′hasj sagde da til dem: „På denne betingelse slutter jeg [pagt] med jer: at hvert højre øje på jer bliver stukket ud,+ og jeg vil gøre det til en forsmædelse for hele Israel.“+  Men Ja′besj’ ældste sagde til ham: „Lad os være i syv dage, så vil vi sende sendebud til hele Israels område, og hvis der ikke er nogen der frelser+ os, vil vi komme ud til dig.“  Da sendebudene kom til Sauls Gi′bea+ og fremførte disse ord i folkets påhør, græd hele folket højlydt.+  Men i det samme kom Saul ind fra marken bag efter hornkvæget, og Saul sagde: „Hvad er der i vejen med folket, siden de græder?“ hvorpå de gengav det mændene i Ja′besj havde sagt, for ham.  Da Saul hørte dette, virkede Guds ånd*+ på ham, og hans vrede blussede voldsomt op.+  Så tog han et spand hornkvæg og parterede [dyrene] og sendte dem til hvert område i Israel+ ved sendebudenes hånd, idet han sagde: „Den af os der ikke drager ud efter Saul og efter Samuel, med hans hornkvæg skal der gøres sådan, uanset hvem han er.“+ Da faldt der en Jehovas rædsel+ over folket, og de drog ud alle som én.+  Da han mønstrede+ dem i Be′zek, udgjorde Israels sønner tre hundrede tusind, og Judas mænd tredive tusind.  De* sagde nu til sendebudene som var kommet: „Således skal I sige til mændene i Ja′besj i Gi′lead: ’I morgen når solen er hed, vil frelsen være jeres.’“+ Sendebudene kom da og fortalte dette til mændene i Ja′besj, og disse frydede sig. 10  Derpå sagde mændene i Ja′besj: „I morgen kommer vi ud til jer; så kan I gøre med os hvad som helst I finder for godt.“+ 11  Den følgende dag opdelte Saul+ så folkene i tre hold,+ hvorpå de gik ind midt i lejren under morgenvagten*+ og huggede ammonitterne*+ ned indtil dagen blev hed, og de der var tilbage blev spredt, så der ikke var to af dem tilbage som var sammen.+ 12  Derpå sagde folkene til Samuel: „Hvem er det der siger: ’Saul, skal han være konge* over os?’+ Udlevér de mænd, så vi kan lade dem dø!“+ 13  Men Saul* sagde: „På denne dag skal ingen lide døden,+ for i dag har Jehova udvirket frelse i Israel.“+ 14  Senere sagde Samuel til folket: „Kom og lad os gå til Gil′gal,+ og lad os forny kongedømmet dér.“+ 15  Så gik hele folket til Gil′gal, og dér i Gil′gal gjorde de Saul til konge* for Jehovas ansigt. Derpå ofrede de fællesskabsofre dér for Jehovas ansigt,+ og Saul og alle Israels mænd frydede sig meget dér.+

Fodnoter

El.: „Jabesj-Gilead“.
„Guds ånd“. Hebr.: ruach-’Ælohīm′; TLXXVg og to hebr. mss.: „Jehovas ånd“.
„De“, MVg; LXXSy: „Han“.
Se 2Mo 14:24, fdn.
„Ammon“, MVg; TLXXSy og tre hebr. mss.: „Ammons sønner“.
„Saul, skal han være konge . . .?“ MVgc; LXXSy: „Saul, han skal ikke være konge . . .“.
„Saul“, MSyVg; LXXB og andre gr. mss.: „Samuel“.
„og dér salvede Samuel Saul til konge“, LXX.