Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Samuel 1:1-28

1  Der var engang en mand fra Ramataʹjim-Zoʹfim,*+ fra Eʹfraims bjergland,+ og hans navn var Elkaʹna,+ en søn af Jeʹroham, en søn af Eʹlihu,* en søn af Toʹhu, en søn af Zuf,+ en efraimit.*  Og han havde to hustruer; den enes navn var Hanna og den andens navn var Peninʹna; og Peninʹna havde børn, men Hanna havde ingen børn.+  Og denne mand drog år efter år* op fra sin by for at bøje sig+ for og ofre til Hærstyrkers Jehova* i Siʹlo,+ dér hvor Eʹlis to sønner* Hofʹni og Piʹnehas+ virkede som præster for Jehova.+  Nu kom den dag da Elkaʹna skulle ofre, og han gav sin hustru Peninʹna, og alle hendes sønner og døtre, flere andele,+  men Hanna gav han én andel; dog* var det Hanna han elskede,+ men Jehova havde lukket hendes moderliv.+  Og hendes medbejlerske* generede+ hende desuden groft for at gøre hende nedtrykt fordi Jehova havde lukket for hendes moderliv.  Ja, således plejede hun* at gøre år efter år,+ hver gang hun* drog op til Jehovas hus.+ Således generede hun hende, og hun græd og spiste intet.  Men Elkaʹna, hendes mand, sagde til hende: „Hanna, hvorfor græder du, og hvorfor spiser du ikke, og hvorfor gør dit hjerte ondt?+ Er jeg ikke mere værd for dig end ti sønner?“+  Hanna rejste sig da efter at de* havde spist i Siʹlo* og efter at de havde drukket* — det var mens præsten Eʹli sad på [sin] stol ved dørstolpen i Jehovas tempel*+ — 10  og hun var bitter i sjælen,+ så hun bad til Jehova+ og græd heftigt,+ 11  og hun aflagde et løfte+ og sagde: „Hærstyrkers Jehova, hvis du blot ville se din trælkvindes nød+ og huske mig,+ og ikke glemme din trælkvinde men give din trælkvinde et drengebarn, så vil jeg give ham til Jehova alle hans levedage, og ingen ragekniv skal komme på hans hoved.“+ 12  Mens hun havde bedt meget+ foran Jehova, havde Eʹli imidlertid holdt øje med hendes mund. 13  Hanna havde nemlig talt i sit hjerte;+ kun hendes læber bevægede sig, og hendes stemme kunne ikke høres, så Eʹli tænkte at hun var beruset.+ 14  Eʹli sagde da til hende: „Hvor længe vil du gå rundt og være beruset?+ Bliv af med din rus!“ 15  Men Hanna svarede og sagde: „Nej, herre! Jeg er en kvinde hvis ånd er trængt, og jeg har ikke drukket vin og stærke drikke; men jeg udøser min sjæl foran Jehova.+ 16  Antag ikke din trælkvinde for en usling,*+ for jeg har indtil nu talt ud af min store bekymring og min græmmelse.“+ 17  Da svarede Eʹli og sagde: „Gå i fred;+ og måtte Israels Gud opfylde det ønske som du har bedt til ham om.“+ 18  Hertil sagde hun: „Måtte din tjenestepige finde yndest i dine øjne.“+ Kvinden gik derpå sin vej; og hun spiste+ og var ikke længere indadvendt.+ 19  Så stod de tidligt op om morgenen og bøjede sig for Jehova, hvorpå de vendte tilbage og kom til deres hus i Raʹma.+ Elkaʹna havde da omgang+ med sin hustru Hanna, og Jehova huskede hende,+ 20  og efter et års forløb* var Hanna blevet gravid og havde født en søn, og hun gav ham navnet+ Samuel,* „for,“ sagde hun, „jeg har bedt+ Jehova om ham.“ 21  Senere drog manden Elkaʹna op med hele sit hus for at bringe det årlige offer*+ til Jehova sammen med sit løfteoffer,+ 22  men Hanna drog ikke med op,+ for hun sagde til sin mand: „Så snart drengen bliver vænnet fra,+ vil jeg komme med ham, og han skal fremstilles for Jehovas ansigt, og han skal bo der for stedse.“+ 23  Da sagde hendes mand+ Elkaʹna til hende: „Gør som det er bedst i dine øjne.+ Bliv hjemme til du har vænnet ham fra; måtte Jehova blot opfylde sit* ord.“+ Da blev kvinden hjemme og ammede sin søn indtil hun havde vænnet ham fra.+ 24  Så snart hun havde vænnet ham fra, tog hun ham med sig op, sammen med en treårs tyr* og en efa* mel og en stor krukke vin,+ og kom til* Jehovas hus i Siʹlo,+ og drengen var med hende.* 25  De* slagtede nu tyren og bragte drengen til Eʹli,+ 26  hvorpå hun sagde: „Undskyld mig, herre. Så sandt din sjæl lever,+ herre, jeg er den kvinde som stillede sig her hos dig for at bede til Jehova.+ 27  Det var om denne dreng jeg bad, og Jehova opfyldte mit ønske for mig,+ det jeg bad ham om.+ 28  Og jeg har til gengæld lånt ham* til Jehova;+ alle de dage han er til,* er han et lån* til Jehova.“ Derpå bøjede han* sig for Jehova dér.+

Fodnoter

Måske: „fra Rama, en zufit“. LXX: „fra Armathaim-Sifa“; Vg: „fra Ramathaimsofim“. Se v. 19; 1Kr 6:26, 35.
„Elihu“, M; LXX: „Eliou“; MLXX i 1Kr 6:27: „Eliab“; i 1Kr 6:34: „Eliel“.
Ved at være bosat i Efraims område, men egentlig var Elkana en levit. Se 1Kr 6:19, 22-28.
Ordr.: „fra dage til dage“. Jf. 2Mo 13:10; Dom 11:40; 21:19.
„til Hærstyrkers Jehova“. Hebr.: laJhwahʹ Tseva’ōthʹ; første gang dette udtryk forekommer i M.
„Elis to sønner“, MSyVg; LXX: „Eli og hans to sønner“.
„dog (var det)“, LXX; Vg: „bedrøvet, for (det var)“.
El.: „medhustru“.
„hun“, ifølge sammenhængen; Sy: „Peninna“; M: „han“.
„hun“, MLXXSy; Vg: „de“.
„de“, LXX; M: „hun“. Verbets form (sing. fem.) kan passe til et subjekt med kollektiv betydning, nemlig det selskab som Hanna trak sig bort fra.
„i Silo“. Hebr.: veSjilohʹ; måske, ved en tekstrettelse: „i salen“, dvs. den sal eller det rum hvor man spiste.
„og efter at de havde drukket“. Ordr.: „og efter drikningen“; i M er verbalformen en infinitivus absolutus, som ikke har relation til nogen tid eller person. LXX: „og hun stillede sig foran Jehova“.
„tempel“. Hebr.: hēkhalʹ; gr.: naouʹ; lat.: temʹpli. Første gang dette hebr. ord forekommer i M. Se 2Kg 20:18, fdn., og Mt 23:16, fdn.
Ordr.: „en belialdatter“; belial betyder „uduelighed“.
Ordr.: „ved dagenes vending (vendepunkt)“. Jf. 2Mo 34:22, der bruger udtrykket „når året er omme“ om tidspunktet for indsamlingshøjtiden.
Se fdn. til Titel.
Ordr.: „dagenes offer“. Jf. v. 3, fdn. til „år“.
„sit“, MVg; Sy: „dit“.
„en treårs tyr“, LXXSy; MVg: „tre tyre“.
Ca. 22 l.
„kom til“, LXX; MSyVg: „bragte ham ind i“.
Ved en tekstrettelse. M: „og drengen [var] en dreng“. Hebr.: wehannaʹ‛ar naʹ‛ar; LXX: „og drengen var med dem“; Vg: „drengen var endnu et lille barn“.
„De . . . bragte“, MSyVg; LXX: „Anna, drengens moder, bragte“.
Ordr.: „har til gengæld ladet [en] bede om ham“, dvs. låne ham til Jehova. Samme vb. bruges i 2Kg 4:3 og 6:5 i betydningen „bede om“, „låne“.
„han er til“, M; TLXXSy: „han lever“.
El.: „en der er bedt om“.
„han“, dvs. Elkana. Se 2:11.