Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Peter 2:1-25

2  Derfor, aflæg al slethed+ og al svig og hykleri og misundelse og alle former for bagtalelse,+  [og] hig som nyfødte spædbørn+ efter ordets uforfalskede mælk,+ for at I ved den kan vokse op til frelse,+  om I ellers har smagt at Herren* er god.+  Idet I kommer til ham, en levende sten,+ der vel er forkastet+ af mennesker,+ men er udvalgt, værdifuld, for Gud,+  bliver I også selv som levende sten opbygget som et åndeligt hus+ til at være et helligt præsteskab, der skal bringe åndelige ofre,+ velbehagelige for Gud ved Jesus Kristus.+  For der står i Skriften: „Se! Jeg lægger i Zion en udvalgt sten, en værdifuld hjørnegrundsten; og den der tror på den, vil afgjort ikke blive skuffet.“*+  Det er altså for jer han er værdifuld, for jer* som tror; men for dem som ikke tror „er den selv samme sten som bygmestrene forkastede,+ blevet hovedhjørnesten“+  og „en snublesten og en anstødsklippe“.+ De snubler fordi de er ulydige mod ordet.* Til dette var de også bestemt.+  Men I er „en udvalgt slægt,* et kongeligt præsteskab, en hellig nation,+ et folk til [at være] en særlig ejendom,+ for at I vidt og bredt skal forkynde hans dyder“,*+ han som har kaldt jer ud af mørket ind til sit vidunderlige lys.+ 10  Engang var I ikke et folk, men nu er I Guds folk;+ det var jer der ikke var blevet vist barmhjertighed, men nu er det jer der er blevet vist barmhjertighed.+ 11  I elskede, jeg tilskynder jer som udlændinge og midlertidige indbyggere+ til at holde jer fra de kødelige lyster,+ som fører krig mod sjælen.*+ 12  Bevar jeres adfærd god blandt folk fra nationerne,+ så at de, som følge af jeres gode gerninger+ hvortil de er øjenvidner, kan herliggøre Gud på den dag [han] inspicerer,+ for det som de [nu] bagtaler jer for som forbrydere. 13  For Herrens* skyld skal I underordne+ jer enhver menneskeskabt [instans],+ hvad enten det er en konge+ som den højerestående, 14  eller landshøvdinger som dem der sendes af ham for at straffe forbrydere og rose dem der gør det gode.+ 15  For således er Guds vilje, at I ved at gøre det gode kan få de ufornuftige* menneskers uvidende snak til at forstumme.+ 16  Vær som frie,+ og dog ikke som de der har friheden som et dække for slethed,+ men som trælle for Gud.+ 17  Ær alle slags [mennesker],+ elsk hele brodersamfundet,*+ frygt Gud,+ ær kongen.+ 18  Lad tjenere i et hus underordne+ sig [deres] herrer med al [skyldig] frygt,+ ikke kun de gode og rimelige, men også dem som er vanskelige at behage. 19  For hvis nogen på grund af samvittighed over for Gud udstår genvordigheder og lider uretfærdigt, er det velset.+ 20  For hvilken hæder er der ved at holde ud når I synder og bliver slået?*+ Men hvis I holder ud når I gør det gode og lider,+ er det velset hos Gud.+ 21  Det var jo det I blev kaldet til, for også Kristus led for jer,+ hvorved han efterlod jer et forbillede* så I kan følge lige i hans fodspor.+ 22  Han begik ikke synd,+ [og] der blev heller ikke fundet svig i hans mund.+ 23  Når han blev skældt ud,+ skældte han ikke igen.+ Når han led,+ truede han ikke, men overgav sig til ham+ der dømmer retfærdigt. 24  Han bar selv vore synder+ i sit legeme på* pælen,*+ for at vi skulle være døde og borte fra synderne+ og leve for retfærdigheden. Og „ved hans sår blev I helbredt“.+ 25  For I var som får der var faret vild;+ men nu er I vendt tilbage til jeres sjæles* hyrde+ og tilsynsmand.*

Fodnoter

„Herren“. Gr.: ho kyʹrios. I en kommentar til dette vers skrev F. J. A. Hort i The First Epistle of St Peter, London 1898, s. 104: „I salmen [34:8] står ὁ κύριος for Jehova, som det meget ofte gør, idet LXX skriver κύριος med eller uden artikel uden at følge noget klart princip. På den anden side viser det næste vers at St Peter har brugt ὁ κύριος i den almindeligste men dog ikke universelle betydning i NT, om Kristus. Det ville imidlertid være forhastet at slutte at han har villet identificere Jehova med Kristus. En sådan identifikation kan ikke klart påvises i NT. St Peter bruger ikke her et formelt citat, men låner blot GT’s sprogbrug og anvender den på sin egen måde. Selv om hans anvendelse adskiller sig fra salmens, er den ikke i modstrid hermed, for det er gennem Sønnens χρηστότης [chrēstoʹtēs, „godhed“] at Faderens χρηστότης gøres tydeligt kendt for kristne: ’den der har set mig, har set Faderen’.“ Se Till. 6F.
El.: „blive til skamme“.
El.: „Det er altså jer der er værdifulde (der har værdifuldheden), jer“.
El.: „De snubler på grund af ordet fordi de er ulydige.“
„slægt“. Gr.: geʹnos; forskelligt fra geneaʹ, „generation“, som i Mt 24:34.
El.: „ypperlige egenskaber“.
El.: „mod livet“. Gr.: kataʹ tēs psychēsʹ; lat.: adverʹsus aʹnimam; J17,18(hebr.): bannaʹfæsj.
„Herrens“, אAB; VgcSyp: „Guds“; J7,8: „Jehovas“.
El.: „uforstandige“.
„hele brodersamfundet“. Ordr.: „broderskabet“.
Ordr.: „slået med knytnæve“.
El.: „eksempel“. Ordr.: „under-skrift“, dvs. som skriveforskrift. Gr.: hypogrammonʹ; lat.: exemʹplum, „eksempel“; „model“.
„Han bar . . . på“. El.: „Han bar . . . op på“.
El.: „træet“. Gr.: to xyʹlon. Se Till. 5C.
El.: „livs“.
„tilsynsmand“. Gr.: epiʹskopon; J17(hebr.): peqīdhʹ.