Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Mosebog 50:1-26

50  Da faldt Josef ned over sin faders ansigt+ og græd over ham og kyssede ham.+  Derpå gav Josef sine tjenere, lægerne, påbud om at balsamere+ hans fader. Og lægerne gik i gang med at balsamere Israel  og brugte fyrre dage til ham, for så mange dage bruger de til en balsamering, og ægypterne fortsatte med at græde over ham i halvfjerds dage.+  Omsider var dagene for hans begrædelse forbi, hvorpå Josef talte til Faraos husstand, idet han sagde: „Hvis nu jeg har fundet yndest i jeres øjne,+ så tal, beder jeg jer, i Faraos påhør og sig:  ’Min fader lod mig sværge,+ idet han sagde: „Se! Jeg er ved at dø.+ I mit gravsted som jeg har udgravet til mig selv i Ka′na’ans land,+ dér skal du begrave mig.“+ Og nu, beder jeg dig, lad mig rejse op og begrave min fader, hvorefter jeg vil vende tilbage.’“  Da sagde Farao: „Rejs op og begrav din fader, sådan som han lod dig sværge.“+  Så rejste Josef op for at begrave sin fader, og alle Faraos tjenere, de ældste*+ i hans husstand og alle de ældste i Ægyptens land rejste op sammen med ham,  og hele Josefs husstand og hans brødre og hans faders husstand.+ Kun deres små børn og deres småkvæg og deres hornkvæg efterlod de i Go′sens land.  Og såvel stridsvogne+ som rytteri drog op sammen med ham, og lejren blev efterhånden meget talstærk. 10  Så kom de til A′tads* tærskeplads,+ som ligger i egnen ved Jordan,+ og dér holdt de en meget stor og højtidelig klage, og han afholdt således en sørgefest for sin fader i syv dage.+ 11  Da indbyggerne i landet, kana’anæerne, så sørgefesten på A′tads tærskeplads, udbrød de: „Dette er en højtidelig sørgefest for ægypterne!“ Af den grund gav man [stedet] navnet A′bel-Miz′rajim;* det ligger i egnen ved Jordan.+ 12  Og hans sønner gjorde da med ham sådan som han havde påbudt dem.+ 13  Følgelig bar hans sønner ham til Ka′na’ans land og begravede ham i hulen på Makpe′las mark, den mark som Abraham havde købt til at have i eje som gravsted af hetitten E′fron, foran Mam′re.+ 14  Og efter at Josef havde begravet sin fader, vendte han tilbage til Ægypten, han og hans brødre og alle som var rejst op sammen med ham for at begrave hans fader. 15  Da Josefs brødre så at deres fader var død,* sagde de: „Måske Josef er os fjendtligsindet,+ så han sikkert vil gengælde os alt det onde som vi har gjort ham.“+ 16  Så sendte de besked til Josef og sagde: „Din fader gav følgende besked før sin død, idet han sagde: 17  ’Sådan skal I sige til Josef: „Jeg bønfalder dig, tilgiv,+ beder jeg dig, dine brødres overtrædelse og deres synd, at de har gjort dig ondt.“’+ Og nu, beder vi dig, tilgiv den overtrædelse som din faders Guds tjenere har gjort sig skyldige i.“+ Og Josef græd da man talte til ham. 18  Derpå kom hans brødre også og faldt ned foran ham og sagde: „Se, vi er som trælle* for dig!“+ 19  Da sagde Josef til dem: „Vær ikke bange, for er jeg i Guds sted?+ 20  I udtænkte ondt mod mig. Gud, derimod, udtænkte det til noget godt, for at handle som på denne dag, for at bevare mange folk i live.+ 21  Og nu, vær ikke bange. Jeg vil selv blive ved med at forsyne jer og jeres små børn med føde.“+ Således trøstede han dem og talte beroligende til dem.* 22  Og Josef blev boende i Ægypten, han og hans faders hus; og Josef levede i et hundrede og ti år. 23  Og Josef kom til at se E′fraims sønner i tredje generation,*+ også Manas′ses søn Ma′kirs+ sønner. De blev født på Josefs knæ.+ 24  Omsider sagde Josef til sine brødre: „Jeg er ved at dø, men Gud vil visselig vende sin opmærksomhed mod jer+ og føre jer op fra dette land til det land som han tilsvor* Abraham, Isak og Jakob.“+ 25  Derfor lod Josef Israels sønner sværge, idet han sagde: „Gud vil visselig vende sin opmærksomhed mod jer, og så skal I føre mine ben op herfra.“+ 26  Derpå døde Josef et hundrede og ti år gammel, og man balsamerede+ ham, og han blev lagt i en kiste i Ægypten.

Fodnoter

Ordr.: „de gamle (ældre) mænd“. Hebr.: ziqnē′.
Hebr.: ha’Atadh′. Betyder „tornebusken“.
Betyder „ægypternes sørgefest“. „Mizrajim“ er det hebr. ord for „ægyptere“. Se 10:13.
„Josefs brødre så at deres fader var død og de var bange“, Sy; Vg: „Nu da han var død, var hans brødre bange“.
El.: „tjenere“.
Ordr.: „og talte til deres hjerte“.
Ordr.: „sønner af de tredje“, dvs. efterkommerne i 3. led.
El.: „det land som han med ed lovede“.