Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Mosebog 47:1-31

47  Følgelig kom Josef og aflagde beretning for Farao og sagde:+ „Min fader og mine brødre og deres småkvæg og deres hornkvæg og alt hvad de har, er kommet fra Ka′na’ans land, og se, de er i Go′sens land.“+  Og af sine brødres samlede antal tog han fem mænd, så han kunne fremstille dem for Farao.+  Da sagde Farao til hans brødre: „Hvad er jeres beskæftigelse?“+ Så sagde de til Farao: „Dine tjenere er fårehyrder,+ både vi og vore forfædre.“+  Derpå sagde de til Farao: „Vi er kommet for at bo som udlændinge i landet,+ for der er ingen græsning til det småkvæg som dine tjenere har,+ for hungersnøden er streng i Ka′na’ans land.+ Og nu, beder vi dig, lad dine tjenere bosætte sig i Go′sens land.“+  Da sagde Farao til Josef: „Din fader og dine brødre er kommet til dig.  Ægyptens land er til din rådighed.+ Få din fader og dine brødre bosat i den bedste del af landet.+ Lad dem bosætte sig i Go′sens land,+ og hvis du véd at der iblandt dem er dygtige mænd,*+ da skal du sætte dem til opsynsmænd* over kvæget, over det der er mit.“+  Så førte Josef sin fader Jakob ind og forestillede ham for Farao, og Jakob velsignede Farao.+  Da sagde Farao til Jakob: „Hvor mange er dine leveårs dage?“  Så sagde Jakob til Farao: „Min udlændigheds års dage er et hundrede og tredive år.+ Få og ulykkelige har mine leveårs dage været,+ og de har ikke nået mine fædres leveårs dage i deres udlændigheds dage.“+ 10  Derpå velsignede Jakob Farao og gik ud fra Farao.+ 11  Således fik Josef sin fader og sine brødre bosat og gav dem [jord som] ejendom i Ægyptens land, i den bedste del af landet, i landet Ra′meses,+ sådan som Farao havde påbudt. 12  Og Josef forsynede sin fader og sine brødre og hele sin faders husstand med brød,+ efter småbørnenes+ antal.* 13  Imidlertid var der intet brød i hele landet, for hungersnøden var meget streng;+ og Ægyptens land og Ka′na’ans land var til sidst afkræftet som følge af hungersnøden.+ 14  Og Josef blev ved med at samle alle de penge der fandtes i Ægyptens land og i Ka′na’ans land som betaling for de kornvarer man købte;+ og Josef bragte derpå pengene til Faraos hus. 15  Med tiden var pengene i Ægyptens land og i Ka′na’ans land brugt, og alle ægypterne kom så til Josef og sagde: „Giv os brød!+ Hvorfor skal vi dø for øjnene af dig fordi det er slut med pengene?“+ 16  Da sagde Josef: „Aflever jeres hjorde og jeg vil give jer brød som betaling for jeres hjorde, hvis det er slut med pengene.“ 17  Derpå bragte de deres hjorde til Josef, hvorpå Josef gav dem brød som betaling for hestene* og hjordene af småkvæg og hjordene af hornkvæg og æslerne,+ og således sørgede han for dem med brød som betaling for alle deres hjorde i det år. 18  Efterhånden gik det år til ende, og de kom derpå til ham i det følgende* år; og de sagde til ham: „Vi vil ikke skjule det for min herre, men pengene og hjordene af husdyr er brugt [og givet] til min herre.+ Der er intet andet tilbage for min herres ansigt end vore kroppe og vor agerjord.+ 19  Hvorfor skal vi dø for øjnene af dig,+ både vi og vor agerjord? Køb os og vor agerjord for brød,+ og vi og vor agerjord vil blive trælle for Farao; og giv os såsæd så vi kan leve og ikke dø og agerjorden ikke skal blive lagt øde.“+ 20  Så købte Josef al ægypternes agerjord til Farao;+ ægypterne solgte nemlig hver især sin mark, for hungersnøden havde fået et stærkt greb om dem; og jorden blev efterhånden Faraos. 21  Med hensyn til befolkningen flyttede han den ind til byerne fra den ene ende af Ægyptens område til den anden.+ 22  Kun præsternes agerjord købte han ikke,+ for præsternes rationer kom fra Farao, og de spiste de rationer som Farao gav dem.+ Af den grund solgte de ikke deres agerjord.+ 23  Så sagde Josef til folket: „Se, jeg har i dag købt jer og jeres agerjord til Farao. Her er såsæd til jer, og I skal tilså agerjorden med den.+ 24  Når den har givet udbytte,+ så skal I give en femtedel til Farao,+ men fire dele vil være jeres, til såsæd til marken og til føde for jer og for dem der er i jeres huse, og til jeres småbørn til at spise.“+ 25  Så sagde de: „Du har bevaret vort liv.+ Lad os finde yndest i min herres øjne, og vi vil hermed være trælle for Farao.“+ 26  Og Josef gjorde det da til en forordning [som gælder] frem til denne dag for Ægyptens jordejendom, at Farao skulle have hvad der svarer til en femtedel. Kun den agerjord som tilhørte præsterne som en særskilt gruppe, blev ikke Faraos.+ 27  Så fortsatte Israel med at bo i Ægyptens land, i Go′sens land;+ og de slog sig ned i det og blev frugtbare og meget talrige.+ 28  Og Jakob levede i Ægyptens land i sytten år, så at Jakobs dage, hans leveår, til sidst blev et hundrede og syvogfyrre år.+ 29  Efterhånden nærmede dagene sig da Israel skulle dø,+ så han tilkaldte sin søn Josef og sagde til ham: „Jeg beder dig, hvis jeg har fundet yndest i dine øjne, så læg nu din hånd under min hofte+ og vis mig loyal hengivenhed og troskab:*+ Jeg beder dig, begrav mig ikke i Ægypten.+ 30  Men jeg skal ligge hos mine fædre,+ og du skal bære mig ud af Ægypten og begrave mig i deres grav.“+ Da sagde han: „Jeg vil handle efter dit ord.“ 31  Så sagde han: „Sværg over for mig.“ Så svor han over for ham.+ Da bøjede Israel sig over lejets* hovedgærde.+

Fodnoter

„driftige mænd“, Vg. Ordr.: „mænd med handlekraft“.
El.: „øverster“. Hebr.: sarē′.
El.: „familiens størrelse“.
„for hestene“. Hebr.: bassusīm′. Ægypten var berømt for sine heste. Dette er første gang de nævnes i Bibelen.
Ordr.: „det andet“.
El.: „og sandfærdighed (pålidelighed)“. Hebr.: wæ’æmæth′.
lejets“. Hebr.: hammittah′; LXX: „Og Israel tilbad, [idet han bøjede sig] over den øverste ende af sin stav.“ „Stav“ (hebr.: mattæh′, som i 38:25) og „leje“ (hebr.: mittah′, som i 48:2) skrives på hebr. med de samme konsonanter og kan uden vokalpunkter læses på den ene eller den anden måde.