Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Mosebog 45:1-28

45  Nu kunne Josef ikke længere beherske sig over for alle dem der stod hos ham.+ Derfor råbte han: „Få alle til at gå ud herfra!“ Og ingen stod hos Josef da han gav sig til kende over for sine brødre.+  Og han brast i højlydt gråd,+ så ægypterne hørte det og Faraos hus hørte det.  Til sidst sagde Josef til sine brødre: „Jeg er Josef. Lever min fader endnu?“ Men hans brødre kunne slet ikke svare ham, for de var blevet forfærdede for ham.+  Så sagde Josef til sine brødre: „Træd dog hen til mig.“ Da trådte de hen til ham. Så sagde han: „Jeg er Josef, jeres broder, som I solgte til Ægypten.+  Men vær nu ikke kede af det+ og bliv ikke vrede på jer selv fordi I solgte mig hertil; Gud har nemlig sendt mig forud for jer til bevarelse af liv.+  For dette er hungersnødens andet år på jorden,*+ og der er endnu fem år hvori der ikke skal pløjes eller høstes.+  Derfor sendte Gud mig forud for jer for at sikre jer en rest*+ på jorden og for at bevare jer i live ved en storslået redning.  Så nu er det ikke jer som har sendt mig hertil,+ men den [sande] Gud, så han kunne sætte mig til fader+ for Farao og til herre over hele hans hus og til hersker over hele Ægyptens land.  Skynd jer at rejse op til min fader og sig til ham: ’Således har din søn Josef sagt: „Gud har sat mig til herre over hele Ægypten.+ Kom ned til mig. Tøv ikke. 10  Og du skal bo i Go′sens land+ og være mig nær, du og dine sønner og dine sønnesønner og dit småkvæg og dit hornkvæg og alt hvad du har. 11  Og jeg skal forsyne dig med føde dér — der kommer nemlig endnu fem års hungersnød+ — for at ikke du og dit hus og alt hvad der tilhører dig, skal komme i nød.“’ 12  Og se, jeres øjne og min broder Benjamins øjne ser at det er min mund der taler til jer.+ 13  Og I skal fortælle min fader om al min herlighed i Ægypten og alt hvad I har set; og I skal skynde jer at bringe min fader herned.“ 14  Så faldt han sin broder Benjamin om halsen og græd, og Benjamin græd ved hans skulder.+ 15  Og så kyssede han alle sine brødre og græd med dem,+ og derefter talte hans brødre med ham. 16  Og nyheden hørtes i Faraos hus, idet man sagde: „Josefs brødre er kommet!“ Og da det syntes godt i Faraos og hans tjeneres øjne,+ 17  sagde Farao til Josef: „Sig til dine brødre: ’Gør dette: Læs jeres lastdyr og tag af sted, drag til Ka′na’ans land+ 18  og tag jeres fader og jeres husstande og kom her til mig, så jeg kan give jer de gode ting i Ægyptens land; og spis landets fedme.’+ 19  Og du selv får hermed følgende påbud:*+ ’Gør dette: Tag jer transportvogne+ fra Ægyptens land til jeres små børn og jeres hustruer og løft jeres fader op på en og kom hertil.+ 20  Og lad ikke jeres øje ynkes over jeres ting,+ for det bedste i hele Ægyptens land er jeres.’“+ 21  Derpå gjorde Israels sønner således, og Josef gav dem transportvogne efter Faraos ordre, og han gav dem proviant+ til rejsen. 22  Til dem alle hver især gav han en kappe at skifte med,+ men Benjamin gav han tre hundrede sølvstykker og fem kapper at skifte med.+ 23  Og til sin fader sendte han som følger: ti æsler som bar gode ting fra Ægypten, og ti hunæsler som bar korn og brød og rejsekost til hans fader. 24  Således sendte han sine brødre af sted, og de begav sig på vej. Og han sagde til dem: „I må ikke skændes på vejen.“+ 25  Så drog de op fra Ægypten og kom til Ka′na’ans land, til deres fader Jakob. 26  Og de aflagde beretning for ham, idet de sagde: „Josef lever endnu, og det er ham der hersker over hele Ægyptens land!“+ Da stivnede hans hjerte, for han troede dem ikke.+ 27  Da de så overbragte ham alle de ord som Josef havde talt til dem, og han fik transportvognene at se som Josef havde sendt til at befordre ham på, levede deres fader Jakobs ånd op igen.+ 28  Og Israel udbrød: „Det er nok! Min søn Josef lever endnu! Lad mig tage hen og se ham før jeg dør!“+

Fodnoter

„på jorden“. Ordr.: „i jordens midte“, „midt på jorden“.
„en rest“. El.: „overlevende“, „tiloversblevne“. Hebr.: sje’erīth′.
„får hermed følgende påbud“, underforstået „om at sige til dem“. LXX: „giv følgende påbud“.