Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Mosebog 40:1-23

40  Nu skete det efter disse begivenheder at ægypterkongens mundskænk+ og bager syndede mod deres herre,* Ægyptens konge.+  Og Farao harmedes på sine to hofmænd,+ overmundskænken* og overbageren.*+  Så overgav han dem til arresten i huset hos øversten* for livvagten,+ til fængselet,+ det sted hvor Josef var fange.  Og øversten for livvagten satte Josef til at være hos dem så han kunne opvarte dem;+ og de var så i arresten i nogle dage.  Da havde de begge — ægypterkongens mundskænk og bager som var fanger i fængselet+ — en drøm,+ hver sin drøm, den samme nat,+ hver sin drøm med sin særlige tydning.+  Da Josef kom ind til dem om morgenen og så dem, se, da så de nedslåede ud.+  Og han spurgte da Faraos hofmænd, som var i arresten sammen med ham i hans herres hus: „Hvorfor er jeres ansigter så triste i dag?“+  Så sagde de til ham: „Vi har haft en drøm, og der er ingen som kan tyde den.“ Da sagde Josef til dem: „Tilkommer det ikke Gud at give tydninger?+ Jeg beder jer, gengiv den for mig.“  Overmundskænken gengav da sin drøm for Josef, idet han sagde til ham: „I min drøm, se, var der en vinstok foran mig. 10  Og på vinstokken var der tre ranker, og den var åbenbart i færd med at sætte skud.+ Dens blomster sprang ud. Dens klaser lod druerne modnes. 11  Og Faraos bæger var i min hånd, og så tog jeg druerne og pressede dem i Faraos bæger.+ Derpå gav jeg bægeret i Faraos hånd.“+ 12  Da sagde Josef til ham: „Dette er dens tydning:+ De tre ranker er tre dage. 13  Om tre dage vil Farao løfte dit hoved op og bringe dig tilbage til dit embede,+ og du skal give Faraos bæger i hans hånd, som du før var vant til da du var hans mundskænk.+ 14  Blot må du huske mig så snart det går dig godt,+ og du må endelig vise mig loyal hengivenhed og nævne mig for Farao+ og få mig ud af dette hus. 15  For jeg er slet og ret stjålet fra hebræernes land,+ og her har jeg heller ikke gjort noget som helst der skulle berettige dem til at sætte mig i fangehullet.“*+ 16  Da overbageren så at han havde tydet noget godt, sagde han til Josef: „Også jeg [så mig selv] i min drøm, og se, der var tre kurve hvedebrød på mit hoved, 17  og i den øverste kurv var der alle slags spiselige ting til Farao,+ bagværk, men de flyvende skabninger+ spiste dem af kurven på mit hoved.“ 18  Så svarede Josef og sagde: „Dette er dens tydning:+ De tre kurve er tre dage. 19  Om tre dage vil Farao løfte dit hoved op fra dig og hænge dig på en pæl,*+ og de flyvende skabninger skal spise kødet af dig.“+ 20  Nu var det den tredje dag Faraos fødselsdag,+ og han holdt da en fest for alle sine tjenere og løftede overmundskænkens hoved og overbagerens hoved op iblandt sine tjenere.+ 21  Så han bragte overmundskænken tilbage til hans stilling som mundskænk,+ og denne fortsatte med at give bægeret i Faraos hånd; 22  og overbageren hængte han,+ sådan som Josef havde givet dem tydningen.+ 23  Overmundskænken huskede imidlertid ikke Josef, men glemte ham.+

Fodnoter

„mod deres herre“. Hebr.: la’adhonēhæm′, af adhōn′. Majestætsflertal. Jf. 39:2, fdn.
Ordr.: „mundskænkenes øverste (fyrste)“. Hebr.: sar hammasjqīm′. Jf. 12:15, hvor ordet sar forekommer i flertal.
Ordr.: „bagernes øverste (fyrste)“. Hebr.: sar ha’ōfīm′. Se foreg. fdn.
Hebr.: sar. Se fdn. til „overmundskænken“, v. 2.
Ordr.: „cisternen“, dvs. et hul af form som en cisterne og brugt til fængsel.
El.: „en stolpe“. Hebr.: ‛ets, „et træ“, „(materialet) træ“. Gr.: xy′lou; lat.: cru′ce (af crux). Se 41:13, fdn.