Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Mosebog 35:1-29

35  Derpå sagde Gud til Jakob: „Bryd op, gå op til Be′tel og bo dér,+ og lav et alter dér for den [sande] Gud, som viste sig for dig da du flygtede for din broder Esau.“+  Da sagde Jakob til sin husstand og til alle som var hos ham: „Fjern de fremmede guder* der er iblandt jer,+ og rens jer og skift jeres kapper,+  og lad os bryde op og gå op til Be′tel. Og dér vil jeg lave et alter for den [sande] Gud som svarede mig på min trængsels dag+ og har været med mig på den vej jeg har vandret.“+  Så gav de Jakob alle de fremmede guder+ de havde hos sig, og de ringe de havde i deres ører, og Jakob gemte+ dem under det store træ der var tæt ved Si′kem.  Derpå drog de bort, og skræk fra Gud kom over byerne som var rundt om dem,+ så de ikke satte efter Jakobs sønner.  Omsider kom Jakob til Luz,+ som ligger i Ka′na’ans land, det er Be′tel, han og alle de folk som var hos ham.  Så byggede han et alter dér og kaldte stedet El-Be′tel,* for dér havde den [sande] Gud åbenbaret sig for ham da han flygtede for sin broder.+  Senere døde Rebekkas amme Debo′ra,+ og hun blev begravet neden for Be′tel under et vældigt træ. Derfor gav han det navnet Al′lon-Ba′kut.*  Så viste Gud sig igen for Jakob da han kom fra Pad′dan-A′ram,+ og velsignede ham.+ 10  Og Gud sagde til ham: „Dit navn er Jakob.+ Dit navn skal ikke mere være Jakob, men Israel skal være dit navn.“ Så kaldte han ham med navnet Israel.+ 11  Og Gud sagde videre til ham: „Jeg er Gud den Almægtige.*+ Bliv frugtbar og talrig. Nationer,* ja en samling af nationer, skal komme fra dig, og konger skal udgå af dine lænder.+ 12  Og det land som jeg har givet Abraham og Isak, giver jeg dig, og dit afkom*+ efter dig giver jeg landet.“+ 13  Derpå steg Gud op fra ham, på det sted hvor han havde talt med ham.+ 14  Så opstillede Jakob en støtte på det sted hvor han havde talt med ham,+ en stenstøtte, og udgød et drikoffer over den og hældte olie over den.+ 15  Og Jakob blev ved at kalde stedet hvor Gud havde talt med ham, med navnet Be′tel.+ 16  Så drog de bort fra Be′tel. Og da der endnu var et stykke vej tilbage før man kommer til E′frat,+ begyndte Rakel at føde, og fødselen var svær for hende.+ 17  Men da skete det at jordemoderen, under hendes svære fødsel, sagde til hende: „Vær ikke bange, for du får også en søn denne gang.“+ 18  Og da hendes sjæl*+ var ved at gå ud — for hun døde+ — gav hun ham navnet Ben-O′ni;* men hans fader kaldte ham Benjamin.*+ 19  Således døde Rakel og blev begravet på vejen til E′frat, det er Betlehem.+ 20  Og Jakob opstillede en støtte på hendes grav. Det er støtten på Rakels grav den dag i dag.+ 21  Derpå drog Israel bort og slog sit telt op et stykke på den anden side af E′ders Tårn.+ 22  Og det var mens Israel havde sin bolig+ i det land, at Ruben gik hen og lå hos sin faders medhustru Bil′ha, og Israel fik det at høre.+ Således blev Jakobs sønner tolv. 23  Leas sønner var Ruben, Jakobs førstefødte,+ og Si′meon og Le′vi og Juda og Is′sakar og Ze′bulon. 24  Rakels sønner var Josef og Benjamin. 25  Og Rakels tjenestepige Bil′has sønner var Dan og Naf′tali. 26  Og Leas tjenestepige Zil′pas sønner var Gad og A′ser. Dette var Jakobs sønner som fødtes ham i Pad′dan-A′ram. 27  Omsider kom Jakob til sin fader Isak, til Mam′re,+ til Kir′jat-Ar′ba,+ det er He′bron, hvor Abraham og Isak havde boet som udlændinge.+ 28  Og Isaks dage blev efterhånden et hundrede og firs år.+ 29  Derpå udåndede Isak og døde og blev samlet til sit folk, gammel og mæt af dage,*+ og hans sønner Esau og Jakob begravede ham.+

Fodnoter

„guder“. Hebr.: ’ælohē′, plur., status constructus, af ’ælō′ah; betegner flere guder.
Betyder „Betels Gud“.
Betyder „grådens vældige træ“.
Se 17:1, fdn.
„Nationer“, LXXVg; M: „En nation“.
El.: „din sæd“, „dine efterkommere“.
„hendes sjæl (liv)“. Hebr.: nafsjah′; gr.: autēn′ tēn psychēn′.
Betyder „min sorgs søn“, „min lidelses søn“.
Betyder „højre hånds søn“. Hebr.: Vinjamīn′.
„mæt (el. fuld) af dage“, MLXXVg.