Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Mosebog 33:1-20

33  Omsider løftede Jakob sine øjne og så, og dér kom Esau, og med ham fire hundrede mand.+ Så fordelte han børnene på Lea og Rakel og de to tjenestepiger,+  og derpå anbragte han tjenestepigerne og deres børn forrest,+ og Lea og hendes børn efter dem,+ og Rakel og Josef bag dem.+  Men selv gik han videre foran dem og bøjede sig til jorden syv gange indtil han nåede hen til sin broder.+  Og Esau løb ham i møde+ og omfavnede ham+ og faldt ham om halsen og kyssede ham,* hvorpå de græd.  Da løftede han sine øjne og så kvinderne og børnene og sagde: „Hvem er disse som er med dig?“ hvortil han sagde: „Det er de børn som Gud har begunstiget din tjener med.“+  Så trådte tjenestepigerne frem, de og deres børn, og bøjede sig;  så trådte Lea også frem, og hendes børn, og de bøjede sig, og derefter trådte Josef frem, og Rakel, hvorpå de bøjede sig.+  Da sagde han: „Hvad er din mening med hele denne lejr* som jeg har mødt?“+ Hertil sagde han: „At finde yndest i min herres øjne.“+  Da sagde Esau: „Jeg har rigeligt, min broder,+ lad det der er dit, forblive dit.“ 10  Men Jakob sagde: „Nej, jeg beder dig. Hvis jeg nu har fundet yndest i dine øjne,+ så må du tage min gave af min hånd, for som formålet med den var, har jeg set dit ansigt som så jeg Guds ansigt da du tog velvilligt imod mig.+ 11  Jeg beder dig, tag min velsignelsesgave som blev bragt dig,+ eftersom Gud har begunstiget mig, og eftersom jeg har alt.“+ Og da han blev ved med at nøde ham, tog han den.+ 12  Senere sagde [Esau]: „Lad os bryde op og tage af sted, og lad mig gå i spidsen for dig.“ 13  Men [Jakob] sagde til ham: „Min herre véd at børnene er sarte og at der er får og kvæg som giver die i min varetægt,+ og har man drevet dem af sted for hurtigt bare én dag, så dør alt småkvæget.+ 14  Lad nu min herre gå videre, foran sin tjener, men måtte jeg selv fortsætte rejsen i ro og mag, efter den fart som passer til kvæget+ der er foran mig, og efter den fart som passer til børnene,+ indtil jeg kommer til min herre i Se′ir.“+ 15  Da sagde Esau: „Lad mig i hvert fald stille nogle af folkene som er hos mig, til din rådighed.“ Hertil sagde han: „Hvorfor dog? Lad mig finde yndest i min herres øjne.“+ 16  Så vendte Esau den dag tilbage ad vejen til Se′ir. 17  Men Jakob brød op [og drog] til Suk′kot,*+ og han byggede sig et hus, men til sin hjord lavede han hytter.+ Af den grund gav han stedet navnet Suk′kot. 18  Omsider kom Jakob, da han kom fra Pad′dan-A′ram,+ i god behold til Si′kems by,+ som ligger i Ka′na’ans land;+ og han slog lejr foran byen. 19  Så købte han et stykke af den mark hvor han havde slået sit telt op, af Si′kems fader Ha′mors sønners hånd for et hundrede pengestykker.*+ 20  Derpå opstillede han et alter dér og kaldte det Gud, Israels Gud.*+

Fodnoter

„og kyssede ham“, MSamLXXBagsterVg. Dette ord er i M blevet markeret med ekstraordinære punkter af soferim, måske for at vise at disse mente at ordet burde udelades. Fodnoterne i BHK og BHS viser at det sandsynligvis er en tilføjelse til teksten. Se Till. 2A.
Ordr.: „Hvem (el. Hvad) [er] for dig hele denne lejr“.
Betyder „hytter“, „overdækkede folde“.
Ordr.: „for et hundrede qesītah′“. En møntenhed af ukendt værdi.
„Gud, Israels Gud“. El.: „Gud er Israels Gud“. Hebr.: ’El ’Ælohē′ Jisra’el′.