Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Mosebog 30:1-43

30  Da Rakel så at hun ikke fødte Jakob noget barn, blev Rakel skinsyg på sin søster og sagde til Jakob:+ „Giv mig børn, ellers vil jeg være en død kvinde.“+  Da blussede Jakobs vrede op mod Rakel og han sagde:+ „Er jeg i Guds sted, [han] som har forholdt dig livsfrugt?“+  Så sagde hun: „Her er min trælkvinde Bil′ha.+ Gå ind til hende, så hun kan føde på mine knæ, så også jeg, ved hendes hjælp, kan få børn.“+  Derpå gav hun ham sin tjenestepige Bil′ha til hustru, og Jakob gik ind til hende.+  Og Bil′ha blev gravid og fødte Jakob en søn.+  Da sagde Rakel: „Gud har været min dommer+ og har også hørt min røst, så han har givet mig en søn.“ Af den grund gav hun ham navnet Dan.*+  Så blev Bil′ha, Rakels tjenestepige, gravid igen og fødte Jakob den anden søn.  Da sagde Rakel: „Svære* kampe har jeg kæmpet med min søster, og jeg har også vundet!“ Derfor gav hun ham navnet Naf′tali.*+  Da Lea så at hun var holdt op med at føde børn, tog hun sin tjenestepige Zil′pa og gav Jakob hende til hustru.+ 10  Med tiden fødte Leas tjenestepige Zil′pa Jakob en søn. 11  Da sagde Lea: „Med held!“* Derfor gav hun ham navnet Gad.*+ 12  Derpå fødte Leas tjenestepige Zil′pa Jakob den anden søn. 13  Da sagde Lea: „Til min lykke! For døtrene vil prise mig lykkelig.“+ Derfor gav hun ham navnet A′ser.*+ 14  Engang da Ruben+ kom gående i hvedehøstens+ dage fandt han alruner på marken og bragte dem til sin moder Lea. Da sagde Rakel til Lea: „Jeg beder dig, giv mig nogle af din søns alruner.“+ 15  Hertil sagde hun til hende: „Er det for lidt at du har taget min mand,+ siden du også vil tage min søns alruner?“ Da sagde Rakel: „Så må han ligge hos dig i nat, til gengæld for din søns alruner.“ 16  Da Jakob kom ind fra marken om aftenen,+ gik Lea ud for at møde ham, og hun sagde: „Det er mig du skal komme ind til, for jeg har faktisk lejet dig for min søns alruner.“ Følgelig lå han hos hende den nat.+ 17  Og Gud hørte Lea, og hun blev gravid og fødte Jakob en femte søn.+ 18  Da sagde Lea: „Gud har givet mig min daglejerløn,* fordi jeg gav min tjenestepige til min mand.“ Derfor gav hun ham navnet Is′sakar.*+ 19  Så blev Lea gravid igen og fødte Jakob en sjette søn.+ 20  Da sagde Lea: „Gud har betænkt mig, ja mig, med en god foræring. Endelig vil min mand tåle mig,*+ fordi jeg har født ham seks sønner.“+ Derfor gav hun ham navnet Ze′bulon.*+ 21  Og siden fødte hun en datter og gav hende navnet Di′na.*+ 22  Omsider huskede Gud Rakel, og Gud hørte hende og åbnede hendes moderliv.+ 23  Og hun blev gravid og fødte en søn. Da sagde hun: „Gud har taget min skændsel bort!“+ 24  Så gav hun ham navnet Josef,*+ idet hun sagde: „Jehova føjer endnu en søn til mig.“ 25  Derpå skete det, umiddelbart efter at Rakel havde født Josef, at Jakob sagde til La′ban: „Send mig bort, så jeg kan rejse til mit hjemsted og til mit land.+ 26  Giv mig mine hustruer og mine børn, som jeg har tjent hos dig for, så jeg kan rejse; for du kender jo selv den tjeneste som jeg har ydet dig.“+ 27  Da sagde La′ban til ham: „Hvis jeg nu har fundet yndest i dine øjne — jeg har tydet varslerne sådan at Jehova velsigner mig, takket være dig.“+ 28  Og han tilføjede: „Fastsæt din løn over for mig, og jeg vil give dig den.“+ 29  Så sagde han til ham: „Du ved jo selv hvordan jeg har tjent dig og hvordan det er gået din hjord hos mig;+ 30  at det kun var lidt du havde, før jeg kom, men det bredte sig til en mængde, da Jehova velsignede dig efter at jeg kom til.+ Men hvornår kan jeg nu selv gøre noget for mit eget hus?“+ 31  Da sagde han: „Hvad skal jeg give dig?“ Og Jakob sagde videre: „Du skal slet ikke give mig noget!+ Hvis du vil gøre følgende for mig, vil jeg igen være hyrde for dit småkvæg;+ jeg vil fortsætte med at vogte det:+ 32  Jeg vil i dag gå alt dit småkvæg igennem. Sæt hvert spættet og broget får derfra til side, og hvert mørkebrunt får blandt vædderlammene og [hvert] broget og spættet [dyr] blandt gederne. Herefter skal sådanne være min løn.+ 33  Og min retfærd skal svare for mig på en hvilken som helst dag i fremtiden hvor du måtte komme for at besigtige min løn;+ hvert [dyr] som ikke er spættet og broget blandt gederne og mørkebrunt blandt vædderlammene er stjålet hvis det er hos mig.“+ 34  Hertil sagde La′ban: „Udmærket! Lad det blive* som du har sagt.“+ 35  Den dag satte han så de stribede og brogede bukke til side og alle de spættede og brogede geder, hvert [dyr] som der var noget hvidt på, og hvert mørkebrunt [dyr] blandt vædderlammene, og overgav dem i sine sønners hænder. 36  Derpå lagde han tre dagsrejser mellem sig og Jakob, og Jakob var hyrde for det øvrige af La′bans småkvæg. 37  Så tog Jakob sig nogle friske stave* af storakstræet+ og mandeltræet+ og platanen+ og lavede hvide afskrælninger i dem ved at blotte det hvide som var på stavene.+ 38  Derpå stillede han stavene som han havde afskrællet, foran småkvæget, i renderne, i vandtrugene,+ hvor småkvæget plejede at komme for at drikke, og det blev brunstigt* når det kom for at drikke. 39  Altså blev småkvæget brunstigt foran stavene, og småkvæget fødte stribede, spættede og brogede [dyr].+ 40  Og Jakob skilte vædderlammene fra og vendte derpå småkvægets ansigter mod de stribede og alle de mørkebrune blandt La′bans småkvæg. Så satte han sine egne flokke for sig og ikke sammen med La′bans småkvæg. 41  Og når som helst det robuste+ småkvæg blev brunstigt, anbragte Jakob stavene i renderne+ for øjnene af småkvæget, så det kunne blive brunstigt henne ved stavene. 42  Men når småkvæget var svagt, plejede han ikke at anbringe dem dér. På den måde blev de svage altid La′bans, men de robuste Jakobs.+ 43  Og manden blev ved med at brede sig mere og mere, og han fik efterhånden meget småkvæg og tjenestepiger og tjenere og kameler og æsler.+

Fodnoter

Betyder „dommer“. Hebr.: Dan.
El.: „overmenneskelige“. Ordr.: „Guds“. Hebr.: ’Ælohīm′, uden den bestemte artikel.
Betyder „mine kampe“. Hebr.: Naftalī′.
„Der er kommet held!“ Mmargen.
Betyder „held“. Hebr.: Gadh.
Betyder „lykkelig“, „lykke“. Hebr.: ’Asjer′.
Ordr.: „Gud har givet min løn [som daglejer]“.
Betyder „han er løn“, „han bringer løn“. Hebr.: Jissaskhar′.
El.: „bo hos mig“. Måske: „gøre mig til sin retmæssige hustru“. (Se VT, bd. I, 1951, s. 59, 60, ang. denne mulige gengivelse.) LXX: „Nu vil min mand vælge mig [som hustru].“ Det assyriske (akkadiske) verbum zabālu, der er beslægtet med det hebraiske zaval′ der bruges her, betyder „at trække (slæbe), at bære byrder“ og havde i forbindelse med indgåelse af et ægteskab den betydning at manden bragte bryllupsgaverne ind i sin svigerfaders hus.
Betyder „bolig“. Muligvis: „tolerance, tålsomhed; herredømme“. Hebr.: Zevulun′.
Betyder „dømt“, „frikendt“, „retfærdiggjort“. Hebr.: Dīnah′.
Betyder „en der forøger, tilføjer“. Hebr.: Jōsef′.
Ordr.: „sagde Laban: ’Se! Gid det måtte blive . . .’“
El.: „skud“, „stokke“.
„[så] de kunne undfange foran dem“, Vg.