Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Mosebog 29:1-35

29  Derpå drog Jakob med raske skridt videre til Østens sønners*+ land.  Da så han, og se, der var en brønd på marken, og se dér, der lå tre fåreflokke* ved den; fra den brønd plejede de nemlig at vande flokkene;+ og der var en stor sten over brøndens åbning.+  Når alle flokkene var blevet samlet dér, rullede de stenen bort fra brøndens åbning og vandede fårene, hvorefter de igen anbragte stenen på dens plads over brøndens åbning.  Jakob sagde nu til dem: „Mine brødre, hvor er I fra?“ hvortil de sagde: „Vi er fra Ka′ran.“+  Så sagde han til dem: „Kender I La′ban,+ Na′kors+ sønnesøn?“ hvortil de sagde: „Vi kender ham.“  Da sagde han til dem: „Står det godt til med ham?“*+ Så sagde de: „Det står godt til.* Og dér kommer hans datter Rakel+ med fårene!“+  Da sagde han: „Hør, det er endnu højlys dag.* Det er ikke tid at samle hjordene. Vand fårene, og gå hen og lad dem græsse.“+  Hertil sagde de: „Det kan vi ikke før alle flokkene er samlet og man ruller stenen bort fra brøndens åbning. Så vander vi fårene.“  Mens han endnu talte med dem, kom Rakel+ med fårene der tilhørte hendes fader, for hun var hyrdepige.+ 10  Og da Jakob så sin morbroder La′bans datter Rakel og sin morbroder La′bans får, trådte han straks hen og rullede stenen bort fra brøndens åbning og vandede sin morbroder La′bans får.+ 11  Så kyssede+ Jakob Rakel og brast i højlydt gråd.+ 12  Derpå fortalte Jakob Rakel at han var hendes faders broder*+ og at han var Rebekkas søn. Så løb hun [hjem] og fortalte sin fader det.+ 13  Så snart La′ban hørte meddelelsen om sin søstersøn Jakob, løb han hen for at møde ham.+ Så omfavnede han ham og kyssede ham og førte ham ind i sit hus.+ Og han berettede nu for La′ban om alle disse begivenheder. 14  Derpå sagde La′ban til ham: „Du er virkelig mit ben og mit kød.“+ Så boede han hos ham en hel måned.* 15  Derpå sagde La′ban til Jakob: „Er du min broder,+ og skulle du tjene mig for intet?+ Fortæl mig: Hvad skal din løn være?“+ 16  Nu havde La′ban to døtre. Den ældstes navn var Lea+ og den yngstes navn Rakel. 17  Men Leas øjne var glansløse,* hvorimod Rakel+ havde en smuk skikkelse og et smukt udseende.+ 18  Og Jakob elskede Rakel. Derfor sagde han: „Jeg vil tjene dig syv år for Rakel, din yngste datter.“+ 19  Hertil sagde La′ban: „Det er bedre at jeg giver hende til dig end at jeg giver hende til en anden mand.+ Bliv boende hos mig.“ 20  Så tjente Jakob syv år for Rakel,+ men i hans øjne var de som nogle få dage på grund af hans kærlighed til hende.+ 21  Da sagde Jakob til La′ban: „Giv mig min hustru, for mine dage er til ende,* og lad mig gå ind til hende.“+ 22  Derpå samlede La′ban alle stedets mænd og holdt en fest.+ 23  Men i løbet af aftenen tog han sin datter Lea og bragte hende til ham, og så gik han ind til hende. 24  Endvidere gav La′ban sin tjenestepige Zil′pa+ til hende, ja, til sin datter Lea som tjenestepige. 25  Det viste sig så om morgenen at, se, det var Lea! Derfor sagde han til La′ban: „Hvad er det du har gjort mod mig? Var det ikke for Rakel jeg tjente hos dig? Hvorfor har du da narret mig?“+ 26  Hertil sagde La′ban: „Man plejer ikke at gøre sådan på vort sted: at bortgive den yngste før den førstefødte. 27  Du skal fejre+ denne kvindes* uge til ende.* Så skal den anden* også gives dig for den tjeneste som du kan yde hos mig i syv år til.“+ 28  Så gjorde Jakob sådan og fejrede denne kvindes uge til ende, hvorpå [La′ban] gav ham sin datter Rakel til hustru. 29  Endvidere gav La′ban sin tjenestepige Bil′ha+ til sin datter Rakel som hendes tjenestepige. 30  Så gik han også ind til Rakel og elskede også Rakel mere end Lea,+ og han tjente videre hos ham i syv år til.+ 31  Da Jehova så at Lea var hadet, åbnede han hendes moderliv,+ men Rakel var ufrugtbar.+ 32  Så blev Lea gravid og fødte en søn, og hun gav ham navnet Ruben,*+ for hun sagde: „Det er fordi Jehova har set til min elendighed,+ for nu vil min mand komme til at elske mig.“ 33  Så blev hun gravid igen og fødte en søn og sagde da: „Det er fordi Jehova har hørt+ at jeg er hadet, og så gav han mig også denne.“ Derfor gav hun ham navnet Si′meon.*+ 34  Så blev hun gravid igen og fødte en søn og sagde da: „Nu, denne gang, vil min mand slutte sig til mig, for jeg har født ham tre sønner.“ Af den grund gav man ham navnet Le′vi.*+ 35  Så blev hun gravid én gang til og fødte en søn og sagde da: „Denne gang vil jeg prise Jehova.“ Af den grund gav hun ham navnet Juda.*+ Derpå holdt hun op med at føde børn.

Fodnoter

El.: „østerlændingenes“.
El.: „flokke småkvæg“; både får og geder.
Ordr.: „[Er der] fred til ham?“ Hebr.: hasjalōm′ lō?
Ordr.: „Og de sagde: ’Fred!’“ Hebr.: wajjo’meru′ sjalōm′.
El.: „Hør, der er endnu meget af dagen tilbage.“
„broder“. Egentlig hans nevø.
Ordr.: „en måned af dage“.
El.: „matte (svage)“.
Ordr.: „er fyldt“.
Dvs. Leas.
„Du skal fejre . . . til ende“. Ordr.: „Fyld (tilendebring)“.
Dvs. Rakel.
Betyder „Se, en søn!“ Hebr.: Re’uven′.
Betyder „som hører“, dvs. bønhører. Hebr.: Sjim‛ōn′.
Betyder „fastholden“, „sluttet til“. Hebr.: Lewī′.
Betyder „priset“, „[genstand for] lovprisning“. Hebr.: Jehudhah′.