Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Mosebog 28:1-22

28  Da kaldte Isak på Jakob og velsignede ham og gav ham dette påbud og sagde til ham: „Du må ikke tage en hustru af Ka′na’ans* døtre.+  Bryd op, tag af sted til Pad′dan-A′ram,* til din morfader Be′tuels hus, og tag dig en hustru derfra af din morbroder La′bans døtre.+  Og Gud den Almægtige vil velsigne dig og gøre dig frugtbar og talrig, og du skal blive til en samling af folkeslag.+  Og han vil give dig Abrahams velsignelse,+ dig og dit afkom sammen med dig,+ for at du kan tage din udlændigheds land i besiddelse,+ det som Gud har givet Abraham.“+  Så sendte Isak Jakob af sted, og han begav sig på vej til Pad′dan-A′ram, til La′ban, aramæeren Be′tuels søn,+ [som var] broder til Rebekka,+ Jakobs og Esaus* moder.+  Da Esau så at Isak havde velsignet Jakob og sendt ham af sted til Pad′dan-A′ram for at han derfra kunne tage sig en hustru, og at han, da han velsignede ham, gav ham dette påbud, idet han sagde: „Du må ikke tage en hustru af Ka′na’ans døtre,“+  og at Jakob adlød sin fader og sin moder og var på vej til Pad′dan-A′ram,+  da indså Esau at Ka′na’ans døtre vakte mishag* i hans fader Isaks øjne.+  Derfor gik Esau til Is′mael* og tog sig Ma′halat, Abrahams søn Is′maels datter, Ne′bajots søster, til hustru, ved siden af sine andre hustruer.+ 10  Jakob drog så ud fra Be′er-Sje′ba og gik mod Ka′ran.+ 11  Omsider kom han til et sted hvor han belavede sig på at overnatte, for solen var gået ned. Så tog han en af stenene på stedet og anbragte den som sit hovedgærde* og lagde sig ned på det sted.+ 12  Så drømte+ han, og se, en stige* stod på jorden og dens top nåede til himmelen; og se, Guds engle steg op og ned ad den.+ 13  Og se, Jehova stod oven over den, og han sagde:+ „Jeg er Jehova, din fader Abrahams Gud og Isaks Gud.+ Det land som du ligger på, til dig giver jeg det og til dit afkom.+ 14  Og dit afkom skal blive som jordens støvkorn,+ og du skal brede dig mod vest og mod øst og mod nord og mod syd,+ og ved dig og ved dit afkom skal alle jordens slægter velsigne sig.*+ 15  Og se, jeg er med dig og jeg vil bevare dig overalt hvor du går hen, og jeg vil føre dig tilbage til denne jord,+ for jeg forlader dig ikke før jeg virkelig har gjort det som jeg har lovet dig.“+ 16  Da vågnede Jakob af sin søvn og sagde: „I sandhed, Jehova er på dette sted, og jeg vidste det ikke.“ 17  Så blev han grebet af frygt og tilføjede:+ „Hvor er dette sted dog frygtindgydende!+ Dette er intet mindre end Guds hus,+ og dette er himmelens port.“ 18  Så stod Jakob tidligt op om morgenen og tog stenen der lå dér som hans hovedgærde og anbragte den som en støtte og hældte olie over dens top.+ 19  Endvidere gav han dette sted navnet Be′tel;*+ men egentlig havde byens navn tidligere været Luz.+ 20  Derpå aflagde Jakob et løfte+ idet han sagde: „Hvis Gud fortsat vil være med mig og han bevarer mig på denne vej som jeg går ad, og giver mig brød at spise og klæder at tage på,+ 21  og jeg vender tilbage i fred til min faders hus, da vil Jehova have vist at han er min Gud.*+ 22  Og denne sten som jeg har anbragt som en støtte, vil blive et Guds hus,+ og alt hvad du giver mig, det vil jeg uden undtagelse give dig en tiendedel af.“+

Fodnoter

El.: „kana’anæernes“.
Se 25:20, fdn.
„Jakobs og Esaus“. Som tegn på Jakobs forrang frem for sin ældre tvillingebroder, Esau, nævnes han før denne.
„vakte mishag“. El.: „var onde (slette)“.
El.: „ismaelitterne“. Ismael var da død, og Esau var ca. 77 år gammel. Se 25:17, 26.
El.: „sin hovedpude“.
El.: „en opadstigende række stentrin“, „en trappe“.
„vil . . . blive velsignet“, LXXVg. Se 22:18, fdn.
Betyder „Guds hus“. Hebr.: Bēth-’El′.
El.: „Gud for mig“. Hebr.: lE’lohīm′.