Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Mosebog 27:1-46

27  Da Isak var blevet gammel og hans øjne var for svage til at se,+ kaldte han på sin ældste søn Esau og sagde til ham:+ „Min søn!“ hvorpå denne sagde til ham: „Her er jeg!“  Og han sagde videre: „Hør nu, jeg er blevet gammel.+ Jeg ved ikke hvad dag jeg dør.+  Tag derfor nu, beder jeg dig, dine redskaber, dit pilekogger og din bue, og gå ud i vildmarken og jag et stykke vildt til mig.+  Lav mig så en velsmagende ret, sådan som jeg kan lide den, og bring mig den, og, ah, lad mig spise, for at min sjæl kan velsigne dig før jeg dør.“+  Rebekka havde imidlertid hørt efter mens Isak talte til sin søn Esau. Så gik Esau ud i vildmarken for at jage vildt og bringe det ind.+  Men Rebekka sagde til sin søn Jakob:+ „Se, jeg har lige hørt din fader tale til din broder Esau og sige:  ’Bring mig noget vildt og lav mig en velsmagende ret og, ah, lad mig spise, så jeg kan velsigne dig for Jehova før min død.’+  Og nu, min søn, hør efter min røst i det som jeg giver dig påbud om.+  Jeg beder dig, gå hen til småkvæget og hent derfra to gode gedekid til mig, så jeg kan lave dem til en velsmagende ret til din fader, sådan som han kan lide den. 10  Og du skal bringe den ind til din fader og han skal spise den, for at han kan velsigne dig før sin død.“ 11  Da sagde Jakob til sin moder Rebekka: „Jamen min broder Esau er en mand der er behåret, og jeg er en mand [med] glat [hud].+ 12  Hvad nu hvis min fader føler på mig?+ Så vil jeg jo i hans øjne blive som en der holder ham for nar,+ og jeg vil bringe en forbandelse over mig selv og ikke en velsignelse.“+ 13  Så sagde hans moder til ham: „Lad forbandelsen der var tiltænkt dig, komme over mig, min søn.+ Hør blot efter min røst og gå; hent [dem] til mig.“+ 14  Så gik han hen og hentede [dem] og bragte [dem] til sin moder, og hans moder lavede en velsmagende ret, sådan som hans fader kunne lide den. 15  Derpå tog Rebekka sin ældste søn Esaus+ fineste klæder,+ som var hos hende i huset, og gav sin yngste søn Jakob+ dem på. 16  Og skindene af gedekiddene gav hun ham på hænderne og på den glatte del af halsen.+ 17  Derpå gav hun den velsmagende ret og brødet som hun havde lavet, i sin søn Jakobs hånd.+ 18  Så gik han ind til sin fader og sagde: „Min fader!“ hvortil denne sagde: „Her er jeg! Hvem er du, min søn?“ 19  Og Jakob sagde videre til sin fader: „Jeg er Esau, din førstefødte.+ Jeg har gjort sådan som du sagde til mig. Rejs dig nu op. Sæt dig [til rette] og spis noget af mit vildt, for at din sjæl kan velsigne mig.“+ 20  Da sagde Isak til sin søn: „Hvordan kan det være at du har været så hurtig til at finde det, min søn?“ Hertil sagde han: „Fordi Jehova din Gud lod det komme mig i møde.“ 21  Så sagde Isak til Jakob: „Træd nu herhen, så jeg kan føle på dig, min søn, og vide om du virkelig er min søn Esau eller ej.“+ 22  Så trådte Jakob hen til sin fader Isak, og han følte på ham, hvorpå han sagde: „Stemmen er Jakobs stemme, men hænderne er Esaus hænder.“+ 23  Og han genkendte ham ikke, fordi hans hænder var behårede som hans broder Esaus hænder. Så velsignede han ham.+ 24  Derpå sagde han: „Du er virkelig min søn Esau?“ hvortil han sagde: „Ja, jeg er.“+ 25  Så sagde han: „Bring det hen til mig, så jeg kan spise noget af min søns vildt, for at min sjæl kan velsigne dig.“+ Derpå bragte han det hen til ham, og så spiste han, og han bragte ham vin, og så drak han. 26  Så sagde hans fader Isak til ham: „Træd nu hen og kys mig, min søn.“+ 27  Så trådte han hen og kyssede ham, og han fornemmede da duften af hans klæder.+ Derpå velsignede han ham og sagde: „Se, duften af min søn er som duften af en mark som Jehova har velsignet. 28  Og måtte den [sande] Gud give dig af himmelens dug+ og jordens frugtbare agre*+ og en overflod af korn og ny vin.+ 29  Måtte folkeslag tjene dig og måtte folkestammer bøje sig for dig.+ Bliv herre over dine brødre, og måtte din moders sønner bøje sig for dig.+ Forbandet være enhver af dem der forbander dig, og velsignet være enhver af dem der velsigner dig.“+ 30  Så snart Isak var færdig med at velsigne Jakob, skete det at næppe var Jakob kommet ud fra sin fader Isak, før hans broder Esau kom tilbage fra sin jagt.+ 31  Og også han gav sig til at lave en velsmagende ret. Så bragte han den ind til sin fader og sagde til sin fader: „Lad min fader rejse sig og spise noget af sin søns vildt, for at din sjæl kan velsigne mig.“+ 32  Da sagde hans fader Isak til ham: „Hvem er du?“ hvortil han sagde: „Jeg er din søn, din førstefødte, Esau.“+ 33  Da gennemrystedes Isak af en yderst voldsom skælven, og han sagde: „Hvem var det da der jagede vildt og bragte mig det, så jeg spiste af alt før du kom ind, og jeg velsignede ham? Velsignet vil han også være!“*+ 34  Da Esau hørte sin faders ord, udstødte han et meget højt og bittert skrig og sagde til sin fader:+ „Velsign mig, ja også mig, min fader!“+ 35  Men han fortsatte: „Din broder kom med svig og tog den velsignelse der var tiltænkt dig.“+ 36  Hertil sagde han: „Er det ikke derfor man har givet ham navnet Jakob,* fordi han skulle fortrænge mig disse to gange?+ Min førstefødselsret har han allerede taget,+ og se, nu har han taget min velsignelse!“+ Så tilføjede han: „Har du ikke holdt en velsignelse tilbage til mig?“ 37  Men Isak svarede og sagde til Esau: „Se, jeg har sat ham til herre over dig,+ og alle hans brødre har jeg givet ham som tjenere,+ og korn og ny vin har jeg skænket til hans underhold+ — hvad kan jeg da gøre for dig, min søn?“ 38  Da sagde Esau til sin fader: „Har du kun én velsignelse, min fader? Velsign mig, ja også mig, min fader!“+ Derpå brast Esau i højlydt gråd.+ 39  Da svarede hans fader Isak ham og sagde: „Se, fjernt fra jordens frugtbare agre skal din bolig være, og fjernt fra duggen fra himmelen oventil.+ 40  Og af dit sværd skal du leve,+ og din broder skal du tjene.+ Men det skal ske, når du bliver rastløs, at du river hans åg af din hals.“+ 41  Imidlertid var Esau Jakob fjendtligsindet på grund af den velsignelse som hans fader havde velsignet ham med,+ og Esau sagde i sit hjerte:+ „De dage da der skal holdes sorg over min fader nærmer sig.+ Derpå vil jeg dræbe min broder Jakob.“+ 42  Da man meddelte Rebekka hendes ældste søn Esaus ord, sendte hun straks bud og tilkaldte sin yngste søn Jakob og sagde til ham: „Se! Din broder Esau trøster sig* med henblik på dig, ved tanken om at dræbe dig.+ 43  Og nu, min søn, hør efter min røst og bryd op,+ flygt til min broder La′ban i Ka′ran.+ 44  Og du skal bo hos ham nogle dage indtil din broders forbitrelse lægger sig,+ 45  indtil din broders vrede vender sig fra dig og han har glemt hvad du har gjort imod ham.+ Og jeg skal nok sende bud og hente dig derfra. Hvorfor skulle jeg miste jer begge to på én dag?“ 46  Derpå sagde Rebekka til Isak: „Jeg er kommet til at føle lede ved mit liv på grund af Hets døtre.+ Hvis Jakob nogen sinde tager sig en hustru af Hets døtre som disse, af landets døtre, til hvad nytte er da livet for mig?“*+

Fodnoter

„frugtbare agre“. Ordr.: „fede (dvs. frugtbare) egne“.
El.: „blive“.
Betyder „som griber fat i hælen“, „fortrænger“.
„trøster sig (. . . ved tanken om at)“. El.: „pønser på hævn (. . . ved at)“.
El.: „hvorfor har jeg da livet?“