Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Mosebog 23:1-20

23  Og Saras levetid blev efterhånden et hundrede og syvogtyve år. Det var Saras leveår.+  Så døde Sara i Kirʹjat-Arʹba,+ det er Heʹbron,+ i Kaʹna’ans land,+ og Abraham gik ind for at holde klage over Sara og for at græde over hende.  Derpå rejste Abraham sig fra sin døde og talte til Hets sønner,*+ idet han sagde:  „En fastboende udlænding og indvandrer er jeg iblandt jer.+ Giv mig et gravsted til ejendom iblandt jer, så jeg kan begrave min døde [og bringe hende] bort fra mit ansigt.“+  Hertil svarede Hets sønner Abraham, idet de sagde til ham:  „Hør os, min herre.*+ En Guds høvding* er du iblandt os.+ Begrav din døde i det bedste* af vore gravsteder.+ Ingen af os vil forholde dig sit gravsted, så du ikke kan begrave din døde.“+  Derpå rejste Abraham sig og bøjede sig for landets befolkning,*+ for Hets+ sønner,  og talte med dem, idet han sagde: „Hvis jeres sjæle vil* at [jeg kan] begrave min døde [og bringe hende] bort fra mit ansigt, [da] hør på mig og bed indtrængende for mig hos Eʹfron, Zoʹhars søn,+  om at han giver mig Makpeʹlas hule,*+ som er hans, som ligger i den yderste ende af hans mark. Lad ham, for det fulde beløb i sølv, her midt iblandt jer, give mig den i eje som gravsted.“+ 10  Nu sad Eʹfron netop blandt Hets sønner, så hetitten Eʹfron+ svarede Abraham i Hets sønners påhør,* over for alle dem der gik ind gennem hans bys port, idet han sagde:+ 11  „Nej, min herre! Hør på mig. Marken giver jeg dig hermed, og hulen som er på den, dig giver jeg den hermed. For øjnene af mit folks sønner giver jeg den hermed til dig.+ Begrav din døde.“ 12  Da bøjede Abraham sig for landets befolkning 13  og talte til Eʹfron i landets befolknings påhør, idet han sagde: „Kun hvis du — nej, hør på mig! Jeg giver dig hermed beløbet i sølv for marken. Modtag det af mig,+ så jeg kan begrave min døde dér.“ 14  Da svarede Eʹfron Abraham, idet han sagde til ham: 15  „Min herre, hør på mig. Et stykke jord som er fire hundrede sekel sølv værd,* hvad er det mellem mig og dig? Begrav derfor din døde.“+ 16  Følgelig forstod Abraham Eʹfron, og Abraham vejede så det beløb i sølv af til Eʹfron som han havde omtalt i Hets sønners påhør, fire hundrede sekel sølv, gangbare hos købmændene.+ 17  Således overgik+ Eʹfrons mark, som lå i Makpeʹla, der ligger foran Mamʹre, marken og hulen der var på den og alle træerne som var på marken,+ som var inden for alle dens grænser rundt om, 18  til Abraham som hans købte ejendom for øjnene af Hets sønner, blandt alle dem der gik ind gennem hans bys port.+ 19  Og derefter begravede Abraham sin hustru Sara i hulen på Makpeʹlas mark foran Mamʹre, det er Heʹbron, i Kaʹna’ans land.+ 20  Således overgik marken og hulen som var på den, fra Hets sønner til Abrahams eje som gravsted.+

Fodnoter

„Hets sønner“. El.: „hetitterne“. Hebr.: benē-Chethʹ.
„min herre“. Hebr.: ’adhonīʹ; ordet ’adhōnʹ, „herre“, med pronominalsuffikset for 1. person, sing., ī, „min“.
El.: „En mægtig høvding“.
Ordr.: „det udvalgte“.
El.: „for landets folk“. Hebr.: le‛am-ha’aʹræts.
Ordr.: „(Hvis det er) med jeres sjæl“; „sjæl“ (sing.) brugt kollektivt. Hebr.: ’æth-nafsjekhæmʹ; gr.: tēi psychēiʹ hymōnʹ.
Ordr.: „Dobbeltheds hule“, „Dobbelthule“; måske fordi der var en dobbelt indgang eller to kamre el. nicher. Hebr.: me‛arathʹ hamMakhpelahʹ.
Ordr.: „ører“.
Se Till. 8A.