Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Mosebog 21:1-34

21  Og Jehova vendte sin opmærksomhed mod Sara sådan som han havde sagt, og Jehova gjorde da mod Sara sådan som han havde lovet.+  Og Sara blev gravid+ og fødte Abraham en søn i hans alderdom til den fastsatte tid som Gud havde lovet ham.+  Så gav Abraham sin søn, som var blevet født ham, som Sara havde født ham, navnet Isak.+  Derpå omskar Abraham sin søn Isak da han var otte dage gammel, sådan som Gud havde påbudt ham.+  Og Abraham var et hundrede år gammel da hans søn Isak blev født ham.  Da sagde Sara: „Gud har skaffet mig latter: enhver der hører om det vil le ad mig.“+  Og hun tilføjede: „Hvem ville have sagt til Abraham: ’Sara skal give børn bryst’? Men jeg har dog født en søn i hans alderdom.“  Barnet voksede så op og blev vænnet fra,+ og Abraham holdt en stor fest den dag Isak blev vænnet fra.  Men Sara lagde mærke til at ægypterinden Haʹgars søn,+ som hun havde født Abraham, gjorde sig lystig [over ham].+ 10  Så hun sagde til Abraham: „Jag denne trælkvinde og hendes søn bort, for denne trælkvindes søn skal ikke arve sammen med min søn, med Isak!“+ 11  Men sagen mishagede Abraham meget for hans søns skyld.+ 12  Da sagde Gud til Abraham: „Lad ikke noget som Sara siger til dig mishage dig vedrørende drengen og vedrørende din trælkvinde. Hør efter hendes røst, for det er ved Isak at det der skal kaldes dit afkom vil komme.+ 13  Men også trælkvindens søn+ vil jeg gøre til en nation, for han er dit afkom.“+ 14  Så stod Abraham tidligt op om morgenen og tog brød og en skindsæk med vand og gav det til Haʹgar+ idet han satte det på hendes skulder, og barnet,+ og derpå sendte han hende bort. Og hun begav sig på vej og flakkede om i Beʹer-Sjeʹbas*+ Ørken. 15  Til sidst slap vandet i skindsækken op,+ og hun lod da barnet falde*+ under en af buskene. 16  Derpå gik hun hen og satte sig for sig selv, i omkring et bueskuds afstand derfra, for hun sagde: „Lad mig ikke se på at barnet dør.“+ Hun satte sig altså et stykke derfra og gav sig til at græde højlydt.*+ 17  Da hørte Gud drengens stemme,+ og Guds engel råbte så til Haʹgar fra himmelen og sagde til hende:+ „Hvad er der i vejen med dig, Haʹgar? Vær ikke bange, for Gud har hørt efter drengens røst dér hvor han er. 18  Rejs dig, løft drengen op og tag fat i ham med hånden, for jeg vil gøre ham til en stor nation.“+ 19  Da åbnede Gud hendes øjne så hun fik øje på en brønd med vand;+ og hun gik hen og fyldte skindsækken med vand og gav drengen noget at drikke. 20  Og Gud var fortsat med drengen,+ og han voksede op og boede i ørkenen og blev bueskytte.*+ 21  Med tiden bosatte han sig i Paʹrans Ørken,+ og hans moder tog en hustru til ham fra Ægyptens land. 22  Nu skete det på den tid at Abimeʹlek, sammen med sin hærfører Piʹkol, sagde til Abraham: „Gud* er med dig i alt hvad du gør.+ 23  Sværg derfor nu over for mig her ved Gud+ at du ikke vil handle bedragerisk mod mig og mod mit afkom og mod min efterslægt;+ at du vil behandle mig og det land hvori du har boet som udlænding,+ med den samme loyale hengivenhed som jeg har behandlet dig med.“+ 24  Så sagde Abraham: „Jeg sværger.“+ 25  Da Abraham kritiserede Abimeʹlek stærkt med hensyn til den brønd med vand som Abimeʹleks tjenere havde taget med magt,+ 26  sagde Abimeʹlek: „Jeg ved ikke hvem der har gjort dette; du har ikke fortalt mig det, og jeg selv har heller ikke hørt om det før i dag.“+ 27  Så tog Abraham får og kvæg og gav dem til Abimeʹlek,+ og de to sluttede* derpå en pagt.+ 28  Da Abraham stillede syv af hjordens hunlam til side, 29  sagde Abimeʹlek til Abraham: „Hvad betyder disse syv hunlam her som du har stillet til side?“ 30  Han sagde da: „Du skal tage imod de syv hunlam af min hånd, så det kan tjene til et vidnesbyrd+ for mig om at jeg har gravet denne brønd.“ 31  Af den grund kaldte han det sted Beʹer-Sjeʹba,+ fordi de begge havde aflagt ed der. 32  Så sluttede de pagt+ ved Beʹer-Sjeʹba, hvorpå Abimeʹlek rejste sig sammen med sin hærfører Piʹkol, og de vendte tilbage til filistrenes+ land. 33  Derpå plantede han en tamarisk i Beʹer-Sjeʹba og påkaldte dér den evige Gud*+ Jehovas navn.+ 34  Og Abraham fortsatte med at bo som udlænding i filistrenes land i mange dage.+

Fodnoter

Betyder „edsbrønd [el.: syvbrønd]“. Hebr.: Be’erʹ Sjaʹva‛.
Ordr.: „og hun kastede da barnet“.
Ordr.: „og så hævede hun stemmen og gav sig til at græde“. LXX: „og det lille barn hævede stemmen og græd“.
„blev bueskytte“. Ordr.: „blev skytte, bueskytte“.
Hebr.: ’Ælohīmʹ, majestætsflertal, uden den bestemte artikel.
El.: „skar“.
„den evige Gud“. Hebr.: ’El ‛ōlamʹ. Ordet ‛ōlamʹ bruges om et langt tidsrum af ukendt varighed; er her synonymt med „evig“.