Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Mosebog 2:1-25

2  Sådan fuldendtes himmelen og jorden og hele deres hær.+  Og da Gud på den syvende dag var færdig med sit værk som han havde frembragt, gav han sig på den syvende dag til at hvile* fra hele sit værk som han havde frembragt.+  Og Gud velsignede den syvende dag og helligede den,* for på den hviler* Gud fra hele sit værk som han har skabt i den hensigt at frembringe [det].*+  Dette er en historisk beretning* om himmelen og jorden på den tid de blev skabt, på den dag Jehova* Gud* frembragte jord og himmel.+  Da var der endnu ingen markens busk på jorden, og endnu var ingen af markens planter ved at spire frem, for Jehova Gud havde ikke ladet det regne+ på jorden, og der var ingen mennesker til at dyrke agerjorden.  Men en tåge*+ steg til stadighed op fra jorden og vandede hele agerjordens flade.+  Så dannede Jehova Gud mennesket af støv*+ fra jorden+ og blæste livsånde*+ ind i hans næsebor, og mennesket blev en levende sjæl.*+  Endvidere plantede Jehova* Gud en have i E′den,*+ mod øst,* og dér satte han mennesket som han havde dannet.+  Således lod Jehova Gud af agerjorden fremvokse hvert træ som er indbydende at se på og godt at spise af; desuden livets træ+ midt i haven og træet til kundskab om godt og ondt.+ 10  Nu var der en flod som strømmede* ud fra E′den til at vande haven, og derfra delte den sig og blev til fire hovedstrømme. 11  Navnet på den første er Pi′sjon; det er den der løber rundt om hele landet Havi′la,+ hvor der findes guld. 12  Og guldet fra det land er godt.+ Dér findes der også bdelliumharpiks+ og onykssten.+ 13  Og navnet på den anden flod er Gi′hon; det er den der løber rundt om hele landet Kusj.* 14  Og navnet på den tredje flod er Hid′dekel;*+ det er den der går øst om Assyrien.*+ Og den fjerde flod er Eu′frat.*+ 15  Derpå tog Jehova Gud mennesket og satte ham i E′dens have+ til at dyrke den og tage sig af den.+ 16  Endvidere gav Jehova Gud mennesket dette påbud: „Af alle træer i haven kan du frit spise.+ 17  Men træet til kundskab om godt og ondt må du ikke spise af, for den dag du spiser af det skal du visselig dø.“*+ 18  Og Jehova* Gud sagde videre: „Det er ikke godt for mennesket at være alene. Jeg vil lave ham en medhjælp, som et modstykke* til ham.“+ 19  Nu var Jehova Gud i færd med af jorden at danne* alle markens vilde dyr og alle himmelens flyvende skabninger, og han gav sig til at føre dem hen til mennesket for at se hvad han ville kalde hver enkelt; og hvad mennesket end ville kalde hver levende sjæl,+ det skulle være dens navn.+ 20  Så gav mennesket alle husdyrene og himmelens flyvende skabninger og alle markens vilde dyr navne, men til mennesket fandtes der ingen medhjælp* som et modstykke til ham. 21  Derfor lod Jehova Gud en dyb søvn+ falde over mennesket, og mens han sov tog han et af hans ribben og lukkede derpå kødet til over dets sted. 22  Og Jehova* Gud byggede så en kvinde af ribbenet som han havde taget fra Adam,* og førte hende hen til Adam.*+ 23  Da sagde Adam:* „Dette er endelig ben af mine ben og kød af mit kød.+ Hun skal kaldes Kvinde,* for af manden* er hun taget.“+ 24  Af den grund forlader en mand sin fader og sin moder,+ og han skal holde sig til sin hustru,* og de skal blive ét kød.+ 25  Og de var begge nøgne,+ Adam* og hans hustru, og dog skammede+ de sig ikke.

Fodnoter

„Og . . . gav han sig . . . til at hvile“. Hebr.: wajjisjboth′ (af sjavath′). Verbet står i imperfektum til angivelse af en ufuldstændig, fortsat el. fremadskridende handling. Se Till. 3C.
„og helligede den“. El.: „og gjorde den hellig (behandlede den som hellig)“. Hebr.: wajqaddesj′ ’othō′; lat.: et sanctifica′vit il′lum. Se 2Mo 31:13, fdn.
El.: „har Gud været i færd med at hvile“ (dvs. „er Gud ophørt med at arbejde“). Hebr.: sjavath′, perfektum om noget der kendetegner en person, her Gud på den 7. dag i skabelsesugen. Gengivelsen af sjavath′ med nutid stemmer med den inspirerede bibelskribents argumentation i He 4:3-11. Se v. 2, fdn.
„at frembringe [det]“, dvs. alt det førnævnte i himmelen og på jorden.
El.: „Dette er . . . oprindelseshistorie“. Hebr.: ’el′læh thōledhōth′; ordr.: „Disse er . . . oprindelser (el. avlinger, frembringelser)“; gr.: Hau′tē bi′blos gene′seōs, „Dette er bogen om . . . oprindelse (udspring)“; lat.: i′stae generatio′nes, „Disse er . . . generationer (frembringelser, tilblivelse)“. Jf. Mt 1:1, fdn.
„Jehova“. Hebr.: יְהוָה (JHWH, her med vokalpunkter for Jehwah′), der betyder „Han lader blive“ (af hebr.: הָוָה [hawah′, „at blive“]); LXXA(gr.): ky′rios; syr.: Marja’; lat.: Do′minus. Det første sted hvor Guds enestående personlige navn, יהוה (JHWH), forekommer; disse fire hebr. bogstaver kaldes „tetragrammet“. Det guddommelige navn betegner Jehova som „den der har en hensigt“. Kun den sande Gud har ret til at bære dette navn. Se Till. 1A.
„Jehova Gud“. Hebr.: Jehwah′ ’Ælohīm′. Dette udtryk, uden den bestemte artikel på hebr. (ha) foran ’Ælohīm′, forekommer 20 gange i 1Mo 2 og 3. Det første sted hvor udtrykket Jehwah′ ha’Ælohīm′ forekommer, er 1Kr 22:1 og gengives „den [sande] Gud Jehova“. Se Till. 1A.
El.: „Men en damp“. Hebr.: we’edh′; LXX(gr.: pēgē′ de)Vg(lat.: sed fons)Sy: „Men en kilde“, der leder tanken hen på en underjordisk ferskvandsstrøm; T: „Men en sky“.
El.: „ler“, if. senere brug af det hebr. ord i pottemagerkunsten. Hebr.: ‛afar′.
„livsånde“. Hebr.: nisjmath′ (af nesjamah′) chajjīm′.
Ordr.: „til en levende sjæl [åndende skabning]“. Hebr.: lenæ′fæsj chajjah′; gr.: εἰς ψυχὴν ζῶσαν (eis psychēn′ zō′san); lat.: in a′nimam viven′tem. Se 1:20, 21, 30; 1Kor 15:45; Till. 4A.
„Jehova“. Hebr.: Jehwah′; LXX P.Oxy.VII.1007: . På dette blad af et pergamenthåndskrift fra det 3. årh. e.v.t. er det guddommelige navn „Jehova“ i v. 8 og 18 gengivet ved en fordobling af det første bogstav jōdh, skrevet som to z’er med en vandret streg igennem. Se Till. 1C, § 6.
„en have [el. park] i Eden“. Hebr.: gan-be‛E′dhæn („Eden“ betyder „glæde, lyst“); LXXBagster(gr.): para′deison en Edem′; lat.: paradi′sum volupta′tis, „glædens have el. paradis“, „lysthave“.
„fra begyndelsen“, Vg.
På hebr. et participium der indeholder tanken om en stadig strøm.
Hebr.: Kusj; LXXVg: „Ætiopien“.
Hebr.: Chiddæ′qæl; LXXVg: „Tigris“.
Hebr.: ’Asjsjur′; LXXVg: „assyrerne“.
Hebr.: Ferath′; LXXVg: „Eufrat“.
„skal du visselig dø“. Ordr.: „en død skal du “. Hebr.: mōth tamuth′ (foranstillet infinitivus absolutus til forstærkelse af den bøjede verbalform). Det første sted i Bibelen hvor døden nævnes. Se Ez 3:18, fdn.
Se Till. 1C, § 6.
Ordr.: „som over for ham“. Dvs. „som kompletterer ham“, „som passer til ham“.
Det var stadig den 6. skabelsesdag. Verbet „danne“ på hebr. står i imperfektum, som betegner en fortsat, fremadskridende handling. Se Till. 3C.
Ordr.: „fandt han ingen medhjælp (el. hjælper)“.
Hebr.: Jehwah′.
Ordr.: „fra mennesket“ el. „fra det jordiske menneske“. Hebr.: min-ha’adham′.
Ordr.: „til mennesket“. Hebr.: æl-ha’adham′.
Ordr.: „mennesket“. Hebr.: ha’adham′.
Ordr.: „mandinde“. Hebr.: ’isjsjah′ (af ’īsj, „mand“, med femininumsendelsen -ah).
Ordr.: „af mand“. Hebr.: me’īsj′.
El.: „kvinde“.
Ordr.: „mennesket“. Hebr.: ha’adham′. Se fdn. til v. 22, „fra Adam“.