Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Mosebog 19:1-38

19  Så kom de to engle til So′doma om aftenen, og Lot sad i So′domas port.+ Da Lot fik øje på dem, rejste han sig for at gå dem i møde og bøjede sig med ansigtet mod jorden.+  Derpå sagde han: „Hør, mine herrer, jeg beder jer, tag dog hen i jeres tjeners hus og bliv natten over og få jeres fødder vasket.+ Så kan I stå tidligt op og rejse videre på jeres vej.“+ Hertil sagde de: „Nej, vi vil overnatte på torvet.“+  Men han blev ved med at nøde dem stærkt,+ så de tog hen til ham og gik ind i hans hus. Så lavede han et festmåltid til dem,+ og han bagte usyrede brød,+ og de gav sig til at spise.  Før de kunne lægge sig, omringede mændene i byen, mændene i So′doma, huset,+ fra dreng til gammel mand, hele folket i én pøbelsværm.*+  Og de blev ved med at råbe til Lot og sige til ham: „Hvor er de mænd som kom ind til dig i nat? Før dem ud til os så vi kan have omgang med dem!“+  Til sidst gik Lot ud til dem ved indgangen, men han lukkede døren bag sig.  Så sagde han: „Jeg beder jer, mine brødre, I må ikke handle slet.+  Se nu her, jeg har to døtre som aldrig har haft omgang med nogen mand.+ Lad mig dog føre dem ud til jer. Gør da mod dem som det synes godt i jeres øjne.+ Kun mod disse mænd må I ikke gøre noget,+ for det er derfor de er kommet under mit tags skygge.“+  Hertil sagde de: „Gå væk dér!“ Og de tilføjede: „Denne ene mand er kommet her for at bo som udlænding,+ og så vil han ligefrem spille dommer.+ Nu vil vi handle værre med dig end med dem.“ Og de gav sig til at trænge voldsomt ind på manden,+ på Lot, og trådte nærmere for at sprænge døren.+ 10  Så rakte mændene deres hænder ud og trak Lot ind til sig, ind i huset, og de lukkede døren. 11  Men mændene som var ved indgangen til huset, slog de med blindhed,+ fra den mindste til den største,+ så de var ved at slide sig selv op for at finde indgangen.+ 12  Da sagde mændene til Lot: „Har du ellers nogen her? Svigersøn og sønner og døtre, ja alle som er dine i byen, skal du føre bort fra stedet!+ 13  Vi står nemlig i begreb med at ødelægge dette sted, for skriget mod dem er blevet stort for Jehovas ansigt,+ så Jehova har sendt os for at ødelægge byen.“*+ 14  Da gik Lot ud og talte til sine svigersønner, som skulle tage* hans døtre til ægte, og han blev ved med at sige: „Bryd op! Gå bort fra dette sted, for Jehova står i begreb med at ødelægge byen!“+ Men i hans svigersønners øjne var det som om han blot spøgte.+ 15  Men så snart daggryet brød frem, skyndede englene på Lot, idet de sagde: „Bryd op! Tag din hustru og dine to døtre som befinder sig her,+ for at du ikke skal blive revet bort ved byens brøde!“+ 16  Da han blev ved med at tøve,+ greb mændene ham og hans hustru og hans to døtre ved hånden, fordi Jehova havde medfølelse med ham,+ hvorpå de førte ham ud og efterlod ham uden for byen.+ 17  Og så snart de havde ført dem ud til udkanten, sagde han:* „Bring dig i sikkerhed for din sjæls skyld!+ Se dig ikke tilbage+ og stå ikke stille [noget sted] i hele [Jordan]egnen!*+ Bring dig i sikkerhed i bjerglandet for at du ikke skal blive revet bort!“+ 18  Da sagde Lot til dem: „Åh nej, Jehova!* 19  Hør engang, din tjener har jo fundet yndest i dine øjne+ så du gør din loyale hengivenhed+ stor, den som du har vist over for mig for at bevare min sjæl i live,+ men jeg er ikke i stand til at bringe mig i sikkerhed i bjerglandet, for ulykken vil holde sig nær til mig og jeg vil dø.+ 20  Hør engang, denne by er nær at flygte til, og den er ubetydelig.+ Må jeg ikke nok bringe mig i sikkerhed dér — er den ikke ubetydelig? — og min sjæl vil blive i live.“+ 21  Så sagde han til ham: „Se, også i denne sag tager jeg hensyn til dig*+ ved at jeg ikke omstyrter den by som du har talt om.+ 22  Skynd dig! Bring dig i sikkerhed dér, for jeg kan ikke gøre noget før du kommer derhen!“+ Af den grund gav han byen navnet Zo′ar.*+ 23  Solen var stået op over landet dengang Lot ankom til Zo′ar.+ 24  Og Jehova lod svovl og ild regne fra Jehova, fra himmelen, ned over So′doma og over Gomor′ra.+ 25  Således omstyrtede han disse byer, ja hele [Jordan]egnen og alle byernes indbyggere og jordens vækster.+ 26  Men hans hustru så sig omkring bag ved ham,* og hun blev til en saltstøtte.+ 27  Nu begav Abraham sig tidligt om morgenen til det sted hvor han havde stået foran Jehova.+ 28  Derpå så han ned over So′doma og Gomor′ra og over hele [Jordan]egnens land og så da et skue: dér steg tyk røg op fra landet som den tykke røg fra en brændovn!+ 29  Således gik det til, da Gud ødelagde [Jordan]egnens byer, at Gud huskede Abraham og sendte Lot væk fra ulykkesområdet da han omstyrtede byerne hvor Lot havde boet.+ 30  Senere drog Lot op fra Zo′ar og bosatte sig i bjerglandet, og hans to døtre var sammen med ham,+ for han var blevet bange for at bo i Zo′ar.+ Og han boede i en hule, han og hans to døtre. 31  Da sagde den førstefødte til den yngste: „Vores fader er gammel og der er ikke en mand i landet der kan gå ind til os på det der er den normale måde på hele jorden.+ 32  Kom, lad os give vores fader vin at drikke+ og lad os lægge os hos ham og få afkom ved vores fader.“+ 33  Så blev de ved med at give deres fader vin at drikke i løbet af den nat;+ derpå gik den førstefødte ind og lagde sig hos sin fader, men han vidste ikke af at hun lagde sig eller af at hun stod op.* 34  Den følgende dag sagde den førstefødte så til den yngste: „Se, jeg lå hos min fader sidste nat. Lad os give ham vin at drikke også i nat. Gå du så ind, læg dig hos ham og lad os få afkom ved vores fader.“ 35  Så blev de ved med at give deres fader vin at drikke i løbet af den nat også; derpå rejste den yngste sig og lagde sig hos ham, men han vidste ikke af at hun lagde sig eller af at hun stod op. 36  Og således blev begge Lots døtre gravide ved deres fader.+ 37  Da tiden var inde blev den førstefødte moder til en søn, og hun gav ham navnet Mo′ab.*+ Han er Mo′abs stamfader den dag i dag.+ 38  Hvad angår den yngste fødte hun også en søn, og hun gav ham navnet Ben-Am′mi.* Han er stamfader til Am′mons sønner+ den dag i dag.

Fodnoter

„i én pøbelsværm“. El.: „fra alle kanter“.
Ordr.: „den“, fem.; viser tilbage til „byen“, fem. på hebr.
El.: „som havde til hensigt at tage“.
„de“, LXXSyVgc.
El.: „[Jordan]bækkenet“. Se 13:10, fdn. til „Jordanegnen“.
Et af de 134 steder hvor de jødiske soferim ændrede JHWH til ’Adhonaj′. Se Till. 1B.
„tager jeg hensyn til dig“. Ordr.: „løfter jeg dit ansigt“.
Betyder „ubetydelighed“.
„så sig tilbage“, SyVg.
„eller af at hun stod op“. Hebr.: uvequmah′. I M er det andet waw af soferim blevet markeret med et ekstraordinært punkt, måske for at henlede opmærksomheden på stavemåden. Se Till. 2A.
Betyder „fra fader“. Hebr.: Mō’av′. LXX tilføjer: „idet hun sagde: ’Fra min fader.’“
Betyder „søn af mit folk“, dvs. „søn af mine slægtninge“, ikke af fremmede, som fx sodomitterne. Hebr.: Bæn-‛ammī′.