Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Mosebog 14:1-24

14  Nu skete det i de dage da* Am′rafel var konge* i Si′near,+ Ar′jok var konge i Ella′sar, Kedorlao′mer+ var konge i E′lam+ og Ti′dal var konge i Go′jim*+  at disse førte krig mod Be′ra, So′domas+ konge, og mod Bir′sja, Gomor′ras+ konge, Sjin′ab, Ad′mas+ konge, og Sjem’e′ber, Ze′bojims+ konge, og Be′las (det er Zo′ars+) konge.  Alle disse rykkede i forening+ frem til Sid′dimlavningen,*+ det er Salthavet.+  I tolv år havde de tjent Kedorlao′mer, men i det trettende år gjorde de oprør.  Og i det fjortende år kom Kedorlao′mer, og de konger som var med ham, og de besejrede da refaitterne i Asj′terot-Karna′jim+ og zuzitterne i Ham og emitterne+ i Sja′ve-Kirjata′jim  og horitterne+ i deres bjergland Se′ir,+ helt til El-Pa′ran,+ der ligger ved ørkenen.  Så vendte de om og kom til En-Misj′pat, det er Ka′desj,+ og besejrede hele amalekitternes+ område og også amoritterne,+ som boede i Ha′zazon-Ta′mar.+  Da rykkede So′domas konge ud, samt Gomor′ras konge og Ad′mas konge og Ze′bojims konge og Be′las (det er Zo′ars) konge, og de stillede sig op i slagorden mod dem i Sid′dimlavningen,+  mod Kedorlao′mer, E′lams konge, og Ti′dal, Go′jims konge, og Am′rafel, Si′nears konge, og Ar′jok, Ella′sars konge;+ fire konger mod de fem. 10  Nu var Sid′dimlavningen+ fuld af asfaltgruber;+ og da So′domas og Gomor′ras+ konger flygtede, faldt de i dem, og resten flygtede til bjerglandet.+ 11  Så tog sejrherrerne* alle [befolkningens] ejendele i So′doma og Gomor′ra og alle deres fødevarer og begav sig på vej.+ 12  Samtidig tog de A′brams brodersøn Lot og hans ejendele da de begav sig på vej. Han boede dengang i So′doma.+ 13  Derpå kom der en mand som var undsluppet og fortalte det til hebræeren*+ A′bram. Han havde dengang sin bolig mellem de store træer som tilhørte amoritten Mam′re,+ broder til Esj′kol og broder til A′ner,+ og de var A′brams pagtsfæller.* 14  Således fik A′bram at høre at hans broder var taget til fange.+ Så mønstrede han sine trænede mænd,+ tre hundrede og atten trælle der var født i hans hus,*+ og forfulgte [dem] helt til Dan.+ 15  Og om natten delte han og hans trælle sig imod dem,+ og han besejrede dem og forfulgte dem helt til Ho′ba, der ligger nord* for Damaskus. 16  Så førte han alle ejendelene tilbage,+ og han førte også sin broder Lot og hans ejendele samt kvinderne og folket tilbage.+ 17  Så gik So′domas konge ud til Sja′vedalen,* det er Kongedalen,+ for at møde ham efter at han var vendt tilbage fra sejren over Kedorlao′mer og de konger der var med ham. 18  Og Melkize′dek,+ Sa′lems konge,+ bragte brød og vin+ ud, og han var den højeste Guds*+ præst.*+ 19  Derpå velsignede han ham og sagde: „Velsignet være A′bram af den højeste Gud,+ der har frembragt* himmel og jord;+ 20  og velsignet være den højeste Gud,+ som har overgivet dine undertrykkere i din hånd!“+ Og A′bram* gav ham en tiendedel* af alt.+ 21  Derpå sagde So′domas konge til A′bram: „Giv mig sjælene,*+ men tag selv ejendelene.“ 22  Da sagde A′bram til So′domas konge: „Jeg løfter hermed min hånd+ til Jehova, den højeste Gud, som har frembragt himmel og jord, på 23  at jeg intet, nej, intet vil tage af hvad der er dit,+ hverken en tråd eller en sandalrem, for at du ikke skal sige: ’Det var mig som gjorde A′bram rig.’ 24  Intet til mig!+ Kun hvad de unge mænd allerede har spist, og de mænds andel som tog med mig, A′ner, Esj′kol og Mam′re+ — lad dem tage deres andel.“+

Fodnoter

„Nu skete det i de dage da“. Hebr.: wajhī′ bīmē′. Dette udtryk forekommer 6 gange i M; her, samt i Rut 1:1; Est 1:1; Es 7:1; Jer 1:3, og, med et indskud, i 2Sa 21:1. Det bruges om en prøvelsens tid som ender med velsignelse.
„konge“. Hebr.: mæ′lækh; det første sted hvor denne titel forekommer; den står uden den bestemte artikel og efterfølges af et egennavn i genitiv.
„over nationer“, LXXVg.
El.: „Markernes Dal“.
Ordr.: „de“.
hebræeren“. Hebr.: ha‛Ivrī′; det første sted hvor dette ord forekommer; det næste sted er 39:14, 17.
Ordr.: „pagtsejere (-herrer)“. Hebr.: ba‛alē′ verīth′.
„der var født i hans hus“. Ordr.: „sit hus’ fødte“. De var børn af trælle, og altså ikke købt.
Ordr.: „til venstre“, dvs. når man står med ansigtet mod øst.
El.: „Slettedalen“. Denne dal lå i nærheden af Salem el. Jerusalem.
„den højeste Guds“. Hebr.: le’El′ ‛æljōn′. Det hebr. ord for „Gud“ her er ikke ’Ælohīm′, men ’El; det står uden den bestemte artikel, selv om ’El efterfølges af adjektivet ‛æljōn′, „højeste“.
„præst“. Hebr.: khohen′; det første sted hvor ordet forekommer.
„der har frembragt“. LXXVg: „som har skabt“; men i v. 22 har Vg: „himmelens og jordens ejer“.
Ordr.: „han“.
El.: „tiende“. Det første sted hvor ordet for „tiende“ el. „tiendedel“ forekommer.
sjælene“, M(hebr.: hannæ′fæsj, sing., brugt kollektivt)SyVg; LXX: „mændene“.