Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Mosebog 14:1-24

14  Nu skete det i de dage da* Amʹrafel var konge* i Siʹnear,+ Arʹjok var konge i Ellaʹsar, Kedorlaoʹmer+ var konge i Eʹlam+ og Tiʹdal var konge i Goʹjim*+  at disse førte krig mod Beʹra, Soʹdomas+ konge, og mod Birʹsja, Gomorʹras+ konge, Sjinʹab, Adʹmas+ konge, og Sjem’eʹber, Zeʹbojims+ konge, og Beʹlas (det er Zoʹars+) konge.  Alle disse rykkede i forening+ frem til Sidʹdimlavningen,*+ det er Salthavet.+  I tolv år havde de tjent Kedorlaoʹmer, men i det trettende år gjorde de oprør.  Og i det fjortende år kom Kedorlaoʹmer, og de konger som var med ham, og de besejrede da refaitterne i Asjʹterot-Karnaʹjim+ og zuzitterne i Ham og emitterne+ i Sjaʹve-Kirjataʹjim  og horitterne+ i deres bjergland Seʹir,+ helt til El-Paʹran,+ der ligger ved ørkenen.  Så vendte de om og kom til En-Misjʹpat, det er Kaʹdesj,+ og besejrede hele amalekitternes+ område og også amoritterne,+ som boede i Haʹzazon-Taʹmar.+  Da rykkede Soʹdomas konge ud, samt Gomorʹras konge og Adʹmas konge og Zeʹbojims konge og Beʹlas (det er Zoʹars) konge, og de stillede sig op i slagorden mod dem i Sidʹdimlavningen,+  mod Kedorlaoʹmer, Eʹlams konge, og Tiʹdal, Goʹjims konge, og Amʹrafel, Siʹnears konge, og Arʹjok, Ellaʹsars konge;+ fire konger mod de fem. 10  Nu var Sidʹdimlavningen+ fuld af asfaltgruber;+ og da Soʹdomas og Gomorʹras+ konger flygtede, faldt de i dem, og resten flygtede til bjerglandet.+ 11  Så tog sejrherrerne* alle [befolkningens] ejendele i Soʹdoma og Gomorʹra og alle deres fødevarer og begav sig på vej.+ 12  Samtidig tog de Aʹbrams brodersøn Lot og hans ejendele da de begav sig på vej. Han boede dengang i Soʹdoma.+ 13  Derpå kom der en mand som var undsluppet og fortalte det til hebræeren*+ Aʹbram. Han havde dengang sin bolig mellem de store træer som tilhørte amoritten Mamʹre,+ broder til Esjʹkol og broder til Aʹner,+ og de var Aʹbrams pagtsfæller.* 14  Således fik Aʹbram at høre at hans broder var taget til fange.+ Så mønstrede han sine trænede mænd,+ tre hundrede og atten trælle der var født i hans hus,*+ og forfulgte [dem] helt til Dan.+ 15  Og om natten delte han og hans trælle sig imod dem,+ og han besejrede dem og forfulgte dem helt til Hoʹba, der ligger nord* for Damaskus. 16  Så førte han alle ejendelene tilbage,+ og han førte også sin broder Lot og hans ejendele samt kvinderne og folket tilbage.+ 17  Så gik Soʹdomas konge ud til Sjaʹvedalen,* det er Kongedalen,+ for at møde ham efter at han var vendt tilbage fra sejren over Kedorlaoʹmer og de konger der var med ham. 18  Og Melkizeʹdek,+ Saʹlems konge,+ bragte brød og vin+ ud, og han var den højeste Guds*+ præst.*+ 19  Derpå velsignede han ham og sagde: „Velsignet være Aʹbram af den højeste Gud,+ der har frembragt* himmel og jord;+ 20  og velsignet være den højeste Gud,+ som har overgivet dine undertrykkere i din hånd!“+ Og Aʹbram* gav ham en tiendedel* af alt.+ 21  Derpå sagde Soʹdomas konge til Aʹbram: „Giv mig sjælene,*+ men tag selv ejendelene.“ 22  Da sagde Aʹbram til Soʹdomas konge: „Jeg løfter hermed min hånd+ til Jehova, den højeste Gud, som har frembragt himmel og jord, på 23  at jeg intet, nej, intet vil tage af hvad der er dit,+ hverken en tråd eller en sandalrem, for at du ikke skal sige: ’Det var mig som gjorde Aʹbram rig.’ 24  Intet til mig!+ Kun hvad de unge mænd allerede har spist, og de mænds andel som tog med mig, Aʹner, Esjʹkol og Mamʹre+ — lad dem tage deres andel.“+

Fodnoter

„Nu skete det i de dage da“. Hebr.: wajhīʹ bīmēʹ. Dette udtryk forekommer 6 gange i M; her, samt i Rut 1:1; Est 1:1; Es 7:1; Jer 1:3, og, med et indskud, i 2Sa 21:1. Det bruges om en prøvelsens tid som ender med velsignelse.
„konge“. Hebr.: mæʹlækh; det første sted hvor denne titel forekommer; den står uden den bestemte artikel og efterfølges af et egennavn i genitiv.
„over nationer“, LXXVg.
El.: „Markernes Dal“.
Ordr.: „de“.
hebræeren“. Hebr.: ha‛Ivrīʹ; det første sted hvor dette ord forekommer; det næste sted er 39:14, 17.
Ordr.: „pagtsejere (-herrer)“. Hebr.: ba‛alēʹ verīthʹ.
„der var født i hans hus“. Ordr.: „sit hus’ fødte“. De var børn af trælle, og altså ikke købt.
Ordr.: „til venstre“, dvs. når man står med ansigtet mod øst.
El.: „Slettedalen“. Denne dal lå i nærheden af Salem el. Jerusalem.
„den højeste Guds“. Hebr.: le’Elʹ ‛æljōnʹ. Det hebr. ord for „Gud“ her er ikke ’Ælohīmʹ, men ’El; det står uden den bestemte artikel, selv om ’El efterfølges af adjektivet ‛æljōnʹ, „højeste“.
„præst“. Hebr.: khohenʹ; det første sted hvor ordet forekommer.
„der har frembragt“. LXXVg: „som har skabt“; men i v. 22 har Vg: „himmelens og jordens ejer“.
Ordr.: „han“.
El.: „tiende“. Det første sted hvor ordet for „tiende“ el. „tiendedel“ forekommer.
sjælene“, M(hebr.: hannæʹfæsj, sing., brugt kollektivt)SyVg; LXX: „mændene“.