Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Mosebog 12:1-20

12  Da sagde Jehova til Aʹbram: „Rejs bort fra dit land og fra dine slægtninge* og fra din faders hus til det land som jeg vil vise dig;+  og jeg vil gøre dig til en stor nation og jeg vil velsigne dig og jeg vil gøre dit navn stort; og vær en velsignelse.+  Og jeg vil velsigne dem der velsigner dig, og den der nedkalder ondt over dig vil jeg forbande,+ og ved dig skal alle jordens slægter velsigne sig.“*+  Da rejste Aʹbram bort, sådan som Jehova havde sagt til ham, og Lot rejste bort sammen med ham. Og Aʹbram var femoghalvfjerds år gammel da han drog ud fra Kaʹran.+  Så tog Aʹbram sin hustru Saʹraj+ og sin brodersøn Lot+ og alle de ejendele som de havde samlet sig+ og de sjæle som de havde erhvervet sig i Kaʹran, og de begav sig på vej ud for at rejse til Kaʹna’ans land.+ Omsider kom de til Kaʹna’ans land.  Og Aʹbram gik videre gennem landet indtil Siʹkems*+ sted, nær Moʹres store træer;+ og dengang var kana’anæerne i landet.  Da viste Jehova sig for Aʹbram og sagde: „Dit afkom+ giver jeg dette land.“+ Derpå byggede han et alter dér for Jehova, som havde vist sig for ham.  Senere flyttede han derfra til bjerglandet øst for Beʹtel+ og slog sit telt op med Beʹtel mod vest og Aj+ mod øst. Så byggede han et alter dér for Jehova+ og påkaldte Jehovas navn.*+  Senere brød Aʹbram op og fortsatte sin vandring fra lejrplads til lejrplads mod Neʹgeb.*+ 10  Så opstod der hungersnød i landet og Aʹbram begav sig på vej ned til Ægypten for at bo dér som udlænding,+ for hungersnøden var streng i landet.+ 11  Og netop som han stod over for at skulle gå ind i Ægypten, sagde han til sin hustru Saʹraj: „Hør engang! Jeg ved jo at du er en kvinde med et smukt udseende.+ 12  Og det vil afgjort gå sådan, når ægypterne ser dig, at de vil sige: ’Dette er hans hustru.’ Og de dræber mig, men dig vil de bevare i live. 13  Jeg beder dig, sig du er min søster,+ for at det kan gå mig godt for din skyld og min sjæl kan leve takket være dig.“+ 14  Og det gik sådan, da Aʹbram kom ind i Ægypten, at ægypterne så at kvinden var meget smuk. 15  Og Faraos* fyrster så hende også og priste hende over for Farao, så kvinden blev hentet til Faraos hus. 16  Og han behandlede Aʹbram godt for hendes skyld, og han fik efterhånden får og kvæg og æsler og tjenere og tjenestepiger og hunæsler og kameler.+ 17  Så ramte Jehova Farao og hans husstand med store plager+ på grund af Saʹraj, Aʹbrams hustru.+ 18  Da tilkaldte Farao Aʹbram og sagde: „Hvad er det du har gjort mod mig? Hvorfor fortalte du mig ikke at hun er din hustru?+ 19  Hvorfor sagde du: ’Hun er min søster,’+ så jeg var ved at tage mig hende til hustru? Her er nu din hustru. Tag hende og gå!“ 20  Og så gav Farao [sine] mænd befaling om ham, og derpå fulgte de ham og hans hustru og alt hvad han havde, på vej.*+

Fodnoter

El.: „og fra din hjemstavn“.
„vil . . . blive velsignet“, LXXVg. Se 22:18, fdn.
Sættes nu i forbindelse med Nablus, og især med den nærliggende Tell Baláta.
El.: „udråbte (forkyndte) Jehovas navn“. Se 2Mo 34:5.
El.: „mod syd“, dvs. den sydlige del af det forjættede land.
Titlen „Farao“ står overalt i M uden den bestemte artikel.
SamLXX tilføjer: „og Lot med ham“.