Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Mosebog 1:1-31

1  I begyndelsen*+ skabte+ Gud*+ himmelen og jorden.+  Jorden var dengang formløs og øde og der var mørke over dybet;*+ og Guds virksomme kraft* var i bevægelse frem og tilbage+ over vandene.+  Da sagde* Gud:+ „Lad der blive lys.“ Så blev der lys.+  Derpå så Gud at lyset var godt, og Gud satte skel mellem lyset og mørket.+  Og Gud kaldte herefter lyset Dag,+ men mørket kaldte han Nat.+ Og det blev aften og det blev morgen, første dag.  Og Gud sagde videre: „Lad der blive et udstrakt [rum]+ midt i vandene, og lad det danne skel mellem vandene [det ene sted] og vandene [det andet sted].“+  Så gik Gud i gang med at frembringe det udstrakte [rum] og at sætte skel mellem vandene der skulle være under det udstrakte [rum] og vandene der skulle være over det udstrakte [rum].+ Og således blev det.  Og Gud kaldte herefter det udstrakte [rum] Himmel.+ Og det blev aften og det blev morgen, anden dag.  Og Gud sagde videre: „Lad vandene under himmelen samle sig på ét sted og lad det tørre land komme til syne.“+ Og således blev det. 10  Og Gud kaldte herefter det tørre land Jord,+ men samlingen af vandene kaldte han Hav.+ Og Gud så at [det var] godt.+ 11  Og Gud sagde videre: „Lad jorden få græs til at gro frem, planter der bærer frø,+ frugttræer der bærer frugt med frøene indeni,+ efter deres arter*+ — på jorden.“ Og således blev det: 12  Jorden lod græs vokse frem, planter der bærer frø efter deres arter+ og træer der bærer frugt med frøene indeni, efter deres arter.+ Og Gud så at [det var] godt. 13  Og det blev aften og det blev morgen, tredje dag. 14  Og Gud sagde videre: „Lad der komme lysgivere på den udstrakte himmel til at sætte skel mellem dagen og natten;+ og de skal tjene til tegn og til afmærkning af årstider og til afmærkning af dage og år.+ 15  Og de skal tjene som lysgivere på den udstrakte himmel til at lyse på jorden.“+ Og således blev det: 16  Og Gud gik i gang med at frembringe* de to store lysgivere, den største lysgiver til at have herredømme over dagen, og den mindste lysgiver til at have herredømme over natten, samt stjernerne.+ 17  Således satte Gud dem på den udstrakte himmel til at lyse på jorden+ 18  og til at herske om dagen og om natten og til at sætte skel mellem lyset og mørket.+ Og Gud så at [det var] godt.+ 19  Og det blev aften og det blev morgen, fjerde dag. 20  Og Gud sagde videre: „Lad vandene vrimle med en vrimmel af levende sjæle*+ og lad flyvende skabninger flyve over jorden, hen over den udstrakte himmel.“+ 21  Og Gud gik i gang med at skabe* de store havuhyrer+ og hver levende sjæl* af dem der myldrer omkring+ [og] som vandene lod vrimle frem efter deres arter, og hver vinget flyvende skabning efter sin art.+ Og Gud så at [det var] godt. 22  Derpå velsignede Gud dem idet han sagde: „Bliv frugtbare og talrige og fyld vandene i havene,+ og lad de flyvende skabninger blive talrige på jorden.“ 23  Og det blev aften og det blev morgen, femte dag. 24  Og Gud sagde videre: „Lad jorden+ få levende sjæle til at fremkomme efter deres arter, husdyr*+ og myldrende smådyr+ og jordens vilde dyr*+ efter deres arter.“ Og således blev det. 25  Og Gud gik i gang med at frembringe jordens vilde dyr efter deres arter og husdyrene efter deres arter og alle jordens myldrende smådyr efter deres arter.+ Og Gud så at [det var] godt. 26  Og Gud* sagde videre: „Lad os+ frembringe* mennesker* i vort billede,*+ så de ligner os,+ og lad dem råde over havets fisk og himmelens flyvende skabninger og husdyrene og hele jorden og alle smådyr der myldrer omkring på jorden.“+ 27  Og Gud gik i gang med at skabe mennesket i sit billede, i Guds billede skabte han det;+ som mand og kvinde skabte han dem.+ 28  Og Gud velsignede+ dem, og Gud sagde til dem: „Bliv frugtbare+ og talrige og fyld jorden og underlæg+ jer den, og råd over+ havets fisk og himmelens flyvende skabninger og hver levende skabning af dem der myldrer omkring* på jorden.“ 29  Og Gud sagde videre: „Se,* jeg har givet jer alle frøbærende planter som er på hele jordens flade, og hvert træ hvorpå der er træfrugter med frø i.+ Jer skal det tjene til føde.+ 30  Og alle jordens vilde dyr og alle himmelens flyvende skabninger og alt hvad der myldrer omkring på jorden [og] hvori der er liv som en sjæl,* har jeg givet alle grønne planter til føde.“+ Og således blev det. 31  Derpå så Gud alt hvad han havde frembragt, og se, [det var] virkelig godt.+ Og det blev aften og det blev morgen, sjette dag.*

Fodnoter

„I begyndelsen“. Hebr.: Bere’sjīth′, uden bestemt artikel. Dette første ord i Bibelen er på hebr. blevet navnet på den første bog i Bibelen. I LXXVg kaldes bogen „Genesis“.
„Gud“. Hebr.: אֱלֹהִים (’Ælohīm′), uden bestemt artikel. Med den bestemte artikel forekommer ’Ælohīm′, „Gud“, første gang i 5:22. Titlen ’Ælohīm′ er majestætsflertal. Flertalsformen betegner derfor ikke en guddom bestående af flere personer eller flere guder. Gr.: ὁ θεός (ho theos′), sing., med bestemt artikel, til angivelse af én bestemt Gud. Jf. Dom 16:23, fdn.
Ordr.: „på dybets overflade“. „Dybets“ kan også oversættes „de brusende vandes“, „urhavets“. Hebr.: thehōm′; gr.: tēs abys′sou og lat.: abys′si, „afgrundens“. Se 7:11, fdn. til „dybs“. Jf. 6:17, fdn. til „vandfloden“.
„og . . . virksomme kraft“. Hebr.: weru′ach. Ordet ru′ach kan også oversættes med „ånd“, „vind“ og andre ord der betegner en usynlig virksom kraft. Se 3:8, fdn. til „da brisen kom“; 8:1, fdn.
„Da sagde“. Hebr.: wajjo’′mær (af ’amar′). Den første af mere end 40 forekomster i 1Mo, kap. 1, af et hebr. verbum i imperfektum til angivelse af fortsat handling. Se Till. 3C.
Ordr.: „efter sin art“. Hebr.: lemīnō′; gr.: kata′ ge′nos; lat.: iux′ta ge′nus su′um. Betegnelsen „art“ refererer her til den skabte art el. familie, en mere omfattende gruppe end den ordet bruges om i den naturvidenskabelige terminologi.
„Og . . . gik i gang med at frembringe“. Hebr.: wajja′‛as (af ‛asah′). Forskelligt fra „skabe“ (bara’′) i v. 1, 21, 27; 2:3. Fortsat handling angivet ved imperfektum. Se Till. 3C.
„af levende sjæle“. Hebr.: næ′fæsj chajjah′, sing., om havdyrene; gr.: ψυχῶν ζωσῶν (psychōn′ zōsōn′, plur.). På hebr. bruges det samme udtryk om mennesket i 2:7. Se Till. 4A.
„Og . . . gik i gang med at skabe“. Hebr.: wajjivra’′ (af bara’′). Fortsat handling angivet ved imperfektum. Se Till. 3C.
„levende sjæl“. Hebr.: næ′fæsj hachajjah′, sing.; gr.: ψυχὴν ζῴων (psychēn′ [sing.] zōi′ōn [plur.], „sjæl af levende“).
El.: „tamme dyr“. Hebr.: behemah′, sing. Jf. Job 40:15, fdn.
„og . . . vilde dyr“. El.: „og . . . levende skabninger“. Hebr.: wechajethō′, sing. I v. 28 gengivet med „levende skabning“.
„Gud“. Hebr.: ’Ælohīm′. Se v. 1, fdn. til „Gud“.
„Lad os frembringe“. Hebr.: na‛asæh′. Se v. 16, fdn.
El.: „jordiske mennesker“. Hebr.: ’adham′, sing., uden bestemt artikel, brugt kollektivt.
„i vort billede“. Hebr.: betsalme′nu (af tsæ′læm, „billede, skyggebillede, afbillede“).
„der myldrer omkring“. El.: „der kryber“. Hebr.: haromæ′sæth; lat.: quae moven′tur.
Hebr.: hinneh′, udråbsord. Kan gengives: „Se!“, „Se her!“ el. „Hør!“
„liv som en sjæl“. Ordr.: „en levende sjæl“. Hebr.: næ′fæsj chajjah′; også gengivet med „levende sjæl(e)“ i v. 20; 2:7.
Ordr.: „en dag, den sjette“.