Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Korinther 15:1-58

15  Nu, brødre, gør jeg jer opmærksomme på den gode nyhed+ som jeg har forkyndt for jer,+ som I også har modtaget, som I også står i,+  som I også frelses ved,+ nemlig den tale hvormed jeg forkyndte den gode nyhed for jer, hvis I da holder fast ved den; medmindre I er blevet troende til ingen nytte.+  Jeg har nemlig overgivet til jer, blandt de første ting, det som jeg også har modtaget,+ at Kristus døde for vore synder ifølge Skrifterne;+  og at han blev begravet,+ ja, at han er blevet oprejst+ på den tredje dag+ ifølge Skrifterne;+  og at han viste sig for Ke′fas,+ så for de tolv.+  Derefter viste han sig for mere end fem hundrede brødre på én gang, af hvilke de fleste stadig er her,+ men nogle er sovet ind [i døden].  Derefter viste han sig for Jakob,+ så for alle apostlene;+  men til allersidst viste han sig også for mig+ som for en der er født i utide.*  Jeg er nemlig den ringeste+ af apostlene, og jeg er ikke god nok til at blive kaldt apostel, fordi jeg har forfulgt+ Guds menighed. 10  Men ved Guds ufortjente godhed+ er jeg det jeg er. Og hans ufortjente godhed mod mig har vist sig ikke at være forgæves,+ tværtimod, jeg har slidt mere end dem alle,+ dog ikke jeg, men Guds ufortjente godhed som er med mig.+ 11  Men hvad enten det er mig eller dem: således forkynder vi og således var den tro I fik.+ 12  Når det nu om Kristus bliver forkyndt at han er blevet oprejst fra de døde,+ hvordan kan det så være at nogle iblandt jer siger at dødes opstandelse* ikke finder sted?+ 13  Hvis dødes opstandelse ikke finder sted, så er Kristus heller ikke blevet oprejst.+ 14  Men hvis Kristus ikke er blevet oprejst, er det vi forkynder jo forgæves, og vor tro forgæves.+ 15  Desuden bliver vi også fundet som falske vidner om Gud,+ fordi vi har vidnet+ imod Gud at han har oprejst Messias,+ hvem han ikke har oprejst hvis døde i virkeligheden ikke oprejses.+ 16  For hvis døde ikke oprejses, er Kristus heller ikke blevet oprejst. 17  Og hvis Kristus ikke er blevet oprejst, så er jeres tro forgæves; så er I stadig i jeres synder.+ 18  Ja, også de som er sovet ind [i døden] i samhørighed+ med Kristus, er gået tabt.+ 19  Hvis vi alene for dette liv har håbet på Kristus,+ er vi de ynkværdigste af alle mennesker. 20  Nu er Kristus imidlertid blevet oprejst fra de døde,+ førstegrøden+ af dem der er sovet ind [i døden].+ 21  For eftersom døden+ er kommet ved et menneske, er de dødes opstandelse+ også kommet ved et menneske. 22  For ligesom alle dør i Adam,+ således vil alle også blive gjort levende i Messias.+ 23  Men hver i sit hold: førstegrøden Kristus,+ derefter, under Messias’ nærværelse,*+ de der tilhører ham. 24  Derpå kommer enden,* når han overgiver riget til sin Gud og Fader, når han har gjort al regering og al myndighed og magt til intet.+ 25  For han må nødvendigvis herske som konge indtil [Gud]* har lagt alle fjenderne under hans fødder.+ 26  Den sidste fjende der tilintetgøres,* er døden.+ 27  For [Gud] „har lagt alt under hans fødder“.+ Men når han siger at ’alt er blevet underlagt’,+ er det klart at det er med undtagelse af Ham som har underlagt ham alt.+ 28  Men når alt er blevet ham underlagt,+ så vil også Sønnen selv underlægge sig* Ham der har underlagt ham alt,+ for at Gud kan være alt for alle.*+ 29  Hvad vil ellers de gøre som bliver døbt for [at være]* døde?+ Hvis døde slet ikke oprejses,+ hvorfor bliver de da døbt+ for [at være] sådanne? 30  Og hvorfor er vi i fare hver time?+ 31  Daglig står jeg ansigt til ansigt med døden.+ Dette forsikrer jeg ved den stolthed som jeg i Kristus Jesus, vor Herre, har af jer, brødre.+ 32  Hvis jeg på menneskers vis* har kæmpet med vilde dyr i E′fesus,+ hvad gavner det mig så? Hvis døde ikke oprejses, så „lad os spise og drikke, for i morgen skal vi dø“.+ 33  Bliv ikke vildledt. Dårligt selskab ødelægger* gode vaner.+ 34  Vågn op til ædruelighed+ i retfærdighed, og øv ikke synd, for nogle er uden kundskab om Gud.+ Jeg siger det for at få jer til at føle skam.+ 35  Dog vil nogen sige: „Hvorledes oprejses de døde? Ja, med hvilken slags legeme kommer de?“+ 36  Du ufornuftige! Hvad du sår, bliver ikke gjort levende medmindre det først dør;+ 37  og med hensyn til det du sår, så sår du ikke det legeme som skal komme, men et nøgent korn,+ det kan være hvede eller en hvilken som helst af de andre [kornsorter]; 38  men Gud giver det et legeme+ sådan som han ønsker,+ og hver slags sæd sit eget legeme. 39  Ikke alt kød er det samme kød, men ét er menneskenes, og et andet er kvægets kød, og et andet fuglenes kød, og et andet fiskenes.+ 40  Og der er himmelske*+ legemer og jordiske* legemer;+ men de himmelske legemers glans+ er af én art, og de jordiske legemers af en anden art. 41  Solens glans+ er én, og månens glans+ en anden, og stjernernes glans+ en anden igen; ja, stjerne er forskellig fra stjerne i glans. 42  Således er det også med de dødes opstandelse.+ Der sås i forgængelighed, der oprejses i uforgængelighed.+ 43  Der sås i vanære,+ der oprejses i herlighed.+ Der sås i svaghed,+ der oprejses i kraft.+ 44  Der sås et sjæleligt* legeme,+ der oprejses et åndeligt legeme.+ Når der er et sjæleligt legeme, er der også et åndeligt. 45  Således står der også skrevet: „Det første menneske, Adam, blev til en levende sjæl.“*+ Den sidste Adam blev til en levendegørende+ ånd.+ 46  Dog, det første er ikke det åndelige, men det sjælelige; derefter det åndelige.+ 47  Det første menneske er fra jorden, dannet af støv;+ det andet menneske er fra himmelen.+ 48  Som den der er dannet af støv [er],+ sådan [er] de der er dannet af støv også; og som den himmelske+ [er], sådan [er] de himmelske også.+ 49  Og ligesom vi har båret billedet+ af den der blev dannet af støv, skal vi også bære* billedet+ af den himmelske. 50  Men dette siger jeg, brødre, at kød og blod kan ikke arve Guds rige,+ og forgængeligheden arver heller ikke uforgængeligheden.+ 51  Se! Jeg siger jer en hellig hemmelighed: Vi skal ikke alle sove ind [i døden], men vi skal alle forvandles,+ 52  i et nu, i et øjeblik, under* den sidste trompet. For trompeten+ skal lyde, og de døde vil blive oprejst uforgængelige, og vi skal forvandles. 53  For dette forgængelige må iføre sig uforgængelighed,+ og dette dødelige+ må iføre sig udødelighed.* 54  Men når dette forgængelige ifører sig uforgængelighed og* dette dødelige ifører sig udødelighed, så vil den udtalelse som står skrevet gå i opfyldelse: „Døden+ er opslugt for evigt.“*+ 55  „Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod?“*+ 56  Dødens brod+ er synden, og syndens kraft er loven.*+ 57  Men tak til Gud, for han giver os sejren gennem vor Herre Jesus Kristus!+ 58  Derfor, mine elskede brødre, vær faste,+ urokkelige, idet I altid har rigeligt at gøre i Herrens gerning+ og idet I ved at jeres arbejde ikke er forgæves*+ i forbindelse med Herren.

Fodnoter

„en der er født i utide“. El.: „en abort“, „et ufuldbårent foster“. Lat.: aborti′vo.
„opstandelse“. Gr. ana′stasis (af ana′, „op“, og sta′sis, „det at stå“); lat.: resurrec′tio.
Se Till. 5B.
El.: „den fuldstændige (absolutte) ende“. Gr.: to te′los.
Ordr.: „han“.
El.: „der gøres til intet (afskaffes)“. Ordr.: „der gøres uvirksom“. Gr.: katargei′tai.
El.: „blive underlagt“.
El.: „alt blandt alle“.
El.: „fordi [de er]“.
El.: „med menneskelige motiver“. Ordr.: „ifølge et menneske“, „på menneskevis“. Gr.: kata′ an′thrōpon.
Ordr.: „fordærver“.
Gr.: epoura′nia; lat.: caele′stia.
Gr.: epi′geia; lat.: terre′stria.
„sjæleligt“, dvs. fysisk, uåndeligt. Gr.: psychikon′; lat.: anima′le.
El.: „en levende, åndende skabning“. Se 1Mo 2:7, fdn. til „en levende sjæl“; Till. 4A.
„skal vi . . . bære“, B; P46אADVg: „lad os . . . bære“.
El.: „ved“.
Gr.: athanasi′an; lat.: inmortalita′tem; J17,18(hebr.): ’al-ma′wæth, „ikke-død“.
„dette forgængelige ifører sig uforgængelighed og“, ABDSyp; disse ord mangler i א*Vg.
„for evigt“. Ordr.: „til sejr“, som i LXX i 2Sa 2:26; Kl 5:20; Am 1:11; 8:7.
Paulus citerer en del af Ho 13:14 fra Septuaginta. LXXBagster har: „Hvor er din straf [gr.: di′ke], død? Hades, hvor er din brod?“
El.: „Den brod der forårsager død er synden, og den kraft der fører til synd er loven“.
Ordr.: „tomt“.