Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Korinther 14:1-40

14  Jag efter kærligheden; dog vedbliv med nidkært at stræbe efter de åndelige gaver,+ men fortrinsvis efter at profetere.+  For den der taler tungetale, taler ikke til mennesker men til Gud, for ingen forstår det;+ han taler hellige hemmeligheder+ ved ånden.  Men den der profeterer, opbygger+ og opmuntrer og trøster mennesker med sin tale.  Den der taler tungetale, opbygger sig selv, men den der profeterer, opbygger en menighed.  Nu ville jeg ønske at I alle talte i tunger,+ men jeg foretrækker at I profeterer.+ Ja, den der profeterer er større end den der taler i tunger,+ medmindre han da oversætter det, så at menigheden kan få opbyggelse.  Men hvis jeg på dette tidspunkt, brødre, kom og talte i tunger til jer, hvad gavn ville jeg da gøre jer, medmindre jeg talte til jer enten med en åbenbaring*+ eller med kundskab+ eller med en profeti eller med en belæring?  Som det er med de livløse ting* der afgiver lyd,+ hvad enten det er en fløjte eller en harpe: hvis ikke de laver et interval mellem tonerne, hvordan kan man da vide hvad der spilles på fløjten eller harpen?  Nej, og hvis trompeten giver en uklar lyd, hvem vil da gøre sig rede til kamp?+  På samme måde også med jer: hvis I ikke med tungen fremfører tale der er let at forstå,+ hvordan kan man da vide hvad der bliver sagt? Så taler I jo hen i vejret.+ 10  Der er så og så mange slags sproglyde i verden, og dog er ingen [slags] uden mening. 11  Hvis jeg nu ikke forstår betydningen af sproglyden, vil jeg være en fremmed for den der taler,+ og den der taler vil være en fremmed for mig. 12  Således skal I også selv, da I så nidkært tragter efter ånden[s gaver],*+ søge at få dem i overflod til menighedens opbyggelse.+ 13  Lad derfor den der taler tungetale bede om at han må kunne oversætte det.+ 14  For hvis jeg taler tungetale i min bøn, er det min ånd[s gave] der beder,+ men min forstand er ufrugtbar. 15  Hvad skal der da gøres? Jeg vil bede med ånden[s gave], men jeg vil også bede med forstanden. Jeg vil lovsynge+ med ånden[s gave], men jeg vil også lovsynge med forstanden.+ 16  Hvordan skal ellers den der indtager den ukyndiges plads, når du lovpriser med en ånd[ens gave], kunne sige amen+ til din taksigelse, da han ikke ved hvad du siger? 17  Sandt nok siger du tak på en smuk måde, men den anden opbygges ikke.+ 18  Jeg takker Gud for at jeg taler mere i tunger end alle I andre.+ 19  Men alligevel vil jeg i en menighed hellere sige fem ord med min forstand, for at jeg også kan undervise andre mundtligt, end ti tusind ord i tungetale.+ 20  Brødre, vær ikke børn i forstandighed,+ men vær spædbørn i slethed;+ vær derimod fuldvoksne i forstandighed.+ 21  I loven står der skrevet: „’Med fremmedes tungemål og med fremmedes læber*+ vil jeg tale til dette folk,+ og selv da vil de ikke give agt på mig,’ siger Jehova.“*+ 22  Tungetalen er altså til et tegn,+ ikke for de troende, men for de ikketroende,+ mens den profetiske tale ikke er for de ikketroende, men for de troende.+ 23  Når derfor hele menigheden kommer sammen og alle taler i tunger,+ og ukyndige eller ikketroende kommer ind, vil de så ikke sige at I er vanvittige? 24  Men hvis alle profeterer, og en ikketroende eller en ukyndig kommer ind, retledes han af alle,+ han bedømmes indgående af alle; 25  hans hjertes hemmeligheder bliver gjort kendt,+ og så vil han falde på sit ansigt* og tilbede Gud og bekende: „Gud er virkelig iblandt jer.“+ 26  Hvad skal der da gøres, brødre? Når I kommer sammen, har én en salme,* en anden har en belæring, en anden har en åbenbaring, en anden har en tungetale, en anden har en fortolkning.+ Lad alt ske til opbyggelse.+ 27  Og hvis nogen taler tungetale, så lad det være begrænset til to eller højst tre, og efter tur; og lad en eller anden oversætte det.+ 28  Men hvis der ingen oversætter er, så lad ham tie i menigheden og tale til sig selv+ og til Gud. 29  Og lad to eller tre profeter+ tale, og lad de andre tyde meningen.+ 30  Men hvis en anden+ som sidder der, får en åbenbaring, så lad den første tie. 31  For I kan alle profetere,+ en ad gangen, så alle kan lære og alle blive opmuntret.+ 32  Og profeternes ånd[s gaver]* skal beherskes af profeterne. 33  For Gud er ikke uordenens+ men fredens [Gud].+ Som i alle de helliges menigheder: 34  lad kvinderne tie i menighederne,+ for det er dem ikke tilladt at tale, men lad dem underordne sig,+ sådan som også loven+ siger. 35  Hvis der er noget de ønsker at få at vide, så lad dem spørge deres mænd hjemme, for det er til skam+ for en kvinde at tale i en menighed. 36  Eller er det fra jer at Guds ord er udgået,+ eller er det kun til jer det er kommet? 37  Hvis nogen mener han er profet eller har fået ånden som gave,* så lad ham anerkende det jeg skriver til jer, for* det er Herrens bud.+ 38  Men hvis nogen er uvidende, så lad ham forblive uvidende. 39  Derfor, mine brødre, bliv ved med nidkært at stræbe efter at profetere,+ og forbyd dog ikke tungetalen.+ 40  Men lad alt ske sømmeligt og med orden.*+

Fodnoter

Ordr.: „en afdækning (afsløring)“. Gr.: apokalyʹpsei.
El.: „sjælløse ting“. Gr.: aʹpsycha.
Ordr.: „I er nidkære efter ånder“.
El.: „Med fremmede (anderledes) tungemål og med fremmedes (anderledes folks) læber“.
Se Till. 1D.
El.: „kaste sig ned“.
El.: „en hellig sang“.
Ordr.: „profeternes ånder“.
Ordr.: „eller [er] åndelig“.
El.: „at“.
El.: „ifølge en ordning“. Gr.: kataʹ taʹxin. Se 4Mo 1:52, fdn. til „sin lejr“.