Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Kongebog 15:1-34

15  Og det var i kong Jeroʹboams,+ Neʹbats søns,+ attende år at Aʹbijam blev konge over Juda.+  Han regerede i tre år i Jerusalem, og hans moders navn var Maʹaka;+ [hun var] en datterdatter* af Abiʹsjalom.*+  Han vandrede videre i alle sin faders synder, dem han havde begået før ham, og hans hjerte var ikke helt+ med Jehova hans Gud som hans forfader Davids hjerte,+  men Jehova hans Gud havde for Davids skyld+ givet ham en lampe+ i Jerusalem ved at indsætte hans søn efter ham og ved at lade Jerusalem bestå,*+  fordi David havde gjort hvad der var ret i Jehovas øjne, og ikke i alle sine levedage vendte sig fra alt det Han havde påbudt ham,+ bortset fra affæren med hetitten Uʹrias.+  Og der var krig mellem Rehaʹbeam* og Jeroʹboam alle hans levedage.+  Men resten af Aʹbijams historie og alt hvad han gjorde, om det står der jo skrevet i bogen+ med Judas kongers historie. Der var også krig mellem Aʹbijam og Jeroʹboam.+  Så lagde Aʹbijam sig til hvile hos sine fædre, og man begravede ham i Davidsbyen,+ og hans søn Aʹsa+ blev konge i hans sted.  Det var i kong Jeroʹboam af Israels tyvende år at Aʹsa blev konge over Juda, 10  og han regerede i enogfyrre år i Jerusalem, og hans bedstemoders* navn var Maʹaka;+ [hun var] Abiʹsjaloms datterdatter.+ 11  Og Aʹsa gjorde hvad der var ret i Jehovas øjne, ligesom sin forfader David.+ 12  Han sendte de mandlige tempelprostituerede ud af landet+ og fjernede alle de uhumske guder+ som hans forfædre havde lavet.+ 13  Han fratog endog sin bedstemoder Maʹaka+ titlen enkedronning,+ fordi hun havde lavet et afskyeligt afgudsbillede til den hellige pæl; og Aʹsa huggede hendes afskyelige afgudsbillede+ om og brændte det+ i Keʹdrons Regnflodsdal.+ 14  Selv om Aʹsa ikke fjernede offerhøjene,+ var hans hjerte dog helt med Jehova alle hans dage.+ 15  Han bragte derpå de ting hans fader havde helliget og de ting han selv havde helliget, ind i Jehovas hus, sølv og guld og redskaber.+ 16  Og der var krig mellem Aʹsa og kong Baʹsja+ af Israel alle deres dage. 17  Kong Baʹsja af Israel drog således op mod Juda og byggede Raʹma+ [stærkere] for ikke at lade nogen drage ud fra eller ind til kong Aʹsa af Juda.+ 18  Aʹsa tog derfor alt det sølv og guld der var tilbage blandt skattene i Jehovas hus samt skattene i kongens hus, og overgav det til sine tjenere, hvorpå han sendte dem til Aʹrams konge+ Ben-Haʹdad,+ en søn af Hezʹjons søn Tabrimʹmon, der boede i Damaskus,+ idet han lod sige: 19  „Der er en pagt mellem mig og dig, mellem min fader og din fader. Se, jeg sender dig en gave+ af sølv og guld. Gå hen og bryd din pagt med kong Baʹsja af Israel, så han trækker sig tilbage fra mig.“+ 20  Ben-Haʹdad hørte da på kong Aʹsa og sendte øversterne for sine kampstyrker mod Israels byer og slog Ijʹjon+ og Dan+ og Aʹbel-Bet-Maʹaka+ og hele Kinʹneret samt hele Nafʹtalis land.+ 21  Og så snart Baʹsja hørte det, holdt han op med at bygge på Raʹma+ og blev i Tirʹza.+ 22  Men kong Aʹsa sammenkaldte hele Juda+ — ingen var undtaget — og så bar de stenene og tømmeret fra Raʹma bort, de [materialer] som Baʹsja havde bygget med, hvorpå kong Aʹsa byggede Geʹba+ i Benjamin og Mizʹpa+ [stærkere] med dem. 23  Med hensyn til resten af hele Aʹsas historie og alle hans store bedrifter, ja, alt hvad han gjorde, og byerne som han byggede [stærkere], om det står der jo skrevet i bogen+ med Judas kongers historie. Men på sine gamle dage+ fik han en sygdom i fødderne.+ 24  Så lagde Aʹsa sig til hvile hos sine fædre,+ og man begravede ham hos hans fædre i hans forfader Davids by,+ og hans søn Joʹsafat+ blev konge i hans sted. 25  Og Jeroʹboams søn Naʹdab+ blev konge over Israel i kong Aʹsa af Judas andet år, og han regerede i to år over Israel. 26  Han gjorde hvad der var ondt+ i Jehovas øjne og vandrede i sin faders spor+ og i hans synd, den hvormed han havde fået Israel til at synde.+ 27  Baʹsja,+ Ahiʹjas søn af Isʹsakars hus, dannede imidlertid en sammensværgelse mod ham, og Baʹsja slog ham ihjel ved Gibʹbeton,+ som tilhørte filistrene, mens Naʹdab og hele Israel belejrede Gibʹbeton. 28  Baʹsja dræbte ham således i kong Aʹsa af Judas tredje år og blev konge i hans sted.+ 29  Men så snart han var blevet konge, slog han hele Jeroʹboams hus ihjel. Han lod ikke en eneste som trækker vejret* blive tilbage af Jeroʹboams [slægt], men tilintetgjorde hver og en, i overensstemmelse med det ord som Jehova havde talt ved sin tjener Ahiʹja fra Siʹlo,+ 30  på grund af de synder hvormed Jeroʹboam syndede,+ og hvormed han fik Israel til at synde, nemlig den krænkelse hvormed han krænkede Jehova, Israels Gud.+ 31  Men resten af Naʹdabs historie og alt hvad han gjorde, om det står der jo skrevet i bogen+ med Israels kongers historie. 32  Og der var krig mellem Aʹsa og kong Baʹsja af Israel alle deres dage.+ 33  Det var i kong Aʹsa af Judas tredje år at Baʹsja, Ahiʹjas søn, blev konge over hele Israel i Tirʹza, og han var det i fireogtyve år.+ 34  Og han gjorde hvad der var ondt i Jehovas øjne+ og vandrede i Jeroʹboams spor+ og i hans synd, den hvormed han fik Israel til at synde.+

Fodnoter

Ordr.: „datter“. Hebr.: bath. Se 2Kr 13:1, 2.
„Absalom“ i 2Kr 11:20, 21.
Ordr.: „blive stående“. Jf. 2Mo 9:16.
„Rehabeam“, MVg; 12 hebr. mss.: „Abijam (Abija)“; Sy: „Abija, Rehabeams søn“.
Ordr.: „hans moders“. Hebr.: ’immōʹ.
Ordr.: „ikke et eneste åndedræt“, MLXX.