Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Kongebog 13:1-34

13  Men se, der var kommet en Guds mand*+ fra Juda til Beʹtel ved Jehovas ord+ mens Jeroʹboam stod ved alteret+ for at bringe et røgoffer.+  Han råbte nu mod alteret ved Jehovas ord og sagde: „Alter, alter, således har Jehova sagt: ’Se, der skal fødes Davids hus en søn hvis navn er Josiʹas,+ og på dig skal han ofre offerhøjenes præster som nu bringer røgofre på dig, ja, menneskeknogler vil han* brænde på dig!’“+  Og den dag gav han et varsel+ idet han sagde: „Dette er det varsel som Jehova har udtalt: Se, alteret vil revne, og fedtasken som er på det vil blive strøet ud.“  Så snart kongen nu havde hørt det ord som den [sande] Guds mand* havde råbt mod alteret i Beʹtel, rakte Jeroʹboam hånden ud fra alteret og sagde: „Grib ham!“+ Men hånden som han havde rakt ud imod ham, tørrede ind, og han kunne ikke trække den til sig igen.+  Og alteret revnede, så fedtasken blev strøet ud fra alteret, i overensstemmelse med det varsel den [sande] Guds mand havde givet ved Jehovas ord.+  Da tog kongen til orde og sagde til den [sande] Guds mand: „Formild dog Jehova din Guds ansigt og bed for mig, så jeg kan få min hånd tilbage.“+ Da formildede+ den [sande] Guds mand Jehovas ansigt, hvorpå kongen fik sin hånd tilbage og den var som før.+  Derpå sagde kongen til den [sande] Guds mand: „Kom dog med mig hjem og styrk dig,+ og lad mig give dig en gave.“+  Men den [sande] Guds mand sagde til kongen: „Om du så gav mig halvdelen af dit hus,+ ville jeg ikke komme med dig+ eller spise et måltid eller drikke vand på dette sted.  For således blev det mig pålagt ved Jehovas ord: ’Du må ikke spise noget måltid,+ og du må ikke drikke vand, og du må ikke vende tilbage ad den vej du kom.’“ 10  Han gik derfor en anden vej og vendte ikke tilbage ad den vej han var kommet til Beʹtel. 11  Men der boede en gammel profet+ i Beʹtel, og hans sønner* kom nu og berettede for ham alt hvad den [sande] Guds mand havde gjort den dag i Beʹtel, [og] de ord han havde talt til kongen; dem berettede de for deres fader. 12  Deres fader sagde da til dem: „Hvilken vej gik han?“ Så viste hans sønner ham den vej som den [sande] Guds mand der var kommet fra Juda, var draget bort ad. 13  Derpå sagde han til sine sønner: „Vil I sadle æselet for mig!“ De sadlede da æselet+ for ham, og han steg op på det. 14  Han fulgte så efter den [sande] Guds mand og fandt ham siddende under det store træ.+ Han sagde da til ham: „Er du den [sande] Guds mand der er kommet fra Juda?“+ hvortil denne sagde: „Ja, jeg er.“ 15  Han sagde da videre: „Kom med mig hjem og spis et måltid mad!“ 16  Men han sagde: „Jeg kan ikke vende tilbage sammen med dig eller gå ind hos dig, og jeg spiser ikke noget måltid og drikker ikke vand sammen med dig på dette sted,+ 17  for det er sagt mig ved Jehovas ord:+ ’Du må ikke spise noget måltid og ikke drikke vand dér. Du må ikke gå tilbage ad den vej du kom.’“+ 18  Men han sagde til ham: „Jeg er også profet ligesom du, og en engel+ har talt til mig ved Jehovas ord og sagt: ’Bring ham med dig tilbage til dit hus, så han kan spise et måltid mad og drikke vand.’“ (Han løj over for ham.)+ 19  Han vendte så tilbage sammen med ham og spiste et måltid mad i hans hus og drak vand.+ 20  Og mens de sad ved bordet, kom Jehovas ord+ til profeten som havde taget ham med tilbage, 21  og han råbte til den [sande] Guds mand som var kommet fra Juda og sagde: „Således har Jehova sagt: ’Fordi du har sat dig op mod+ Jehovas befaling og ikke overholdt det påbud som Jehova din Gud gav dig,+ 22  men er vendt tilbage og har spist et måltid og drukket vand på det sted hvorom han sagde til dig: „Spis ikke noget måltid og drik ikke vand [dér],“ så vil dit lig ikke komme i dine fædres grav.’“+ 23  Efter at han havde spist måltidet og efter at han havde drukket, sadlede han så æselet for ham, for profeten som han havde taget med tilbage, 24  og denne begav sig på vej. Senere fandt en løve+ ham på vejen og dræbte ham,+ og hans lig lå kastet hen på vejen og æselet stod ved siden af det; også løven stod ved siden af liget. 25  Og se, der kom nogle mænd forbi, og de så liget kastet hen på vejen og løven stående ved siden af liget. De kom så og talte om det i byen hvor den gamle profet boede. 26  Da profeten som havde taget ham med tilbage fra vejen hørte det, sagde han: „Det er den [sande] Guds mand som satte sig op mod Jehovas befaling;+ Jehova har altså overgivet ham til løven, som har sønderflænget ham og dræbt ham i overensstemmelse med det ord som Jehova talte til ham.“+ 27  Han sagde derpå til sine sønner: „Vil I sadle æselet for mig!“ Så sadlede de det.+ 28  Han begav sig da af sted og fandt hans lig, kastet hen på vejen, og æselet og løven stående ved siden af liget. Løven havde ikke ædt liget og ikke sønderflænget æselet.+ 29  Profeten løftede nu liget af den [sande] Guds mand op og lagde det på æselet og bragte ham tilbage. Og den gamle profet gik til byen for at holde klage over ham og begrave ham. 30  Og han lagde hans lig i sin egen grav, og de holdt klage over ham+ med: „Ak, min broder!“ 31  Efter at han havde begravet ham, sagde han til sine sønner: „Når jeg dør, skal I begrave mig i den grav som den [sande] Guds mand er begravet i; ved siden af hans ben skal I lægge mine ben;*+ 32  for det som han ved Jehovas ord råbte mod alteret+ i Beʹtel og mod alle husene på offerhøjene+ i Samaʹrias byer,+ vil med sikkerhed ske.“+ 33  Efter dette vendte Jeroʹboam ikke om fra sin onde vej, men han gjorde igen nogle fra det almene folk til præster ved offerhøjene.+ Den som havde lyst, hans hånd fyldte han med myndighed,*+ så han blev præst* ved offerhøjene. 34  Ved dette blev han anledning til synd for Jeroʹboams hus+ og årsag til dets udslettelse og tilintetgørelse fra jordens flade.+

Fodnoter

„en Guds mand“. Hebr.: ’īsj ’Ælohīmʹ, uden den bestemte artikel ha. Jf. v. 4, fdn.
„han“, LXXSyVg; M: „de“.
„den [sande] Guds mand“. Hebr.: ’īsj-ha’Ælohīmʹ.
„sønner“, LXXSyItVgc; MVg: „søn“.
„skal I lægge mig, så mine ben kan blive reddet sammen med hans ben“, LXX.
El.: „ham indsatte (bemyndigede) han“.
Ordr.: „præster“, M; LXXSyItVg: „præst“.