Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Kongebog 12:1-33

12  Rehaʹbeam+ tog nu til Siʹkem, for hele Israel var kommet til Siʹkem+ for at gøre ham til konge.  Og så snart Jeroʹboam,+ Neʹbats søn, hørte det — han var nemlig stadig i Ægypten, som han var flygtet til på grund af kong Salomon, og mens Jeroʹboam boede i Ægypten+  sendte de bud og tilkaldte ham — kom Jeroʹboam og hele Israels menighed og talte til Rehaʹbeam, idet man sagde:+  „Din fader gjorde vort åg hårdt; men gør du nu det hårde arbejde og det tunge åg+ som din fader lagde på os, lettere,+ så vil vi tjene dig.“+  Da sagde han til dem: „Gå bort i tre dage og kom så tilbage til mig.“+ Folket gik da bort.  Derpå rådførte kong Rehaʹbeam sig med de ældre mænd+ som havde stået i hans fader Salomons tjeneste mens han var i live, idet han sagde: „Hvordan råder I [mig] til at svare dette folk?“+  De talte da til ham og sagde: „Hvis du i dag vil være tjener for dette folk og tjene dem,+ så må du svare dem og tale til dem med venlige ord;+ så vil de være dine tjenere alle dage.“+  Han fulgte imidlertid ikke det råd som de ældre mænd gav ham, men rådførte sig med de unge der var vokset op sammen med ham+ og som nu stod i hans tjeneste,+  og han sagde til dem: „Hvilket råd giver I,+ så vi kan svare dette folk som har talt til mig og sagt: ’Gør det åg lettere som din fader lagde på os’?“+ 10  De unge som var vokset op sammen med ham, talte da til ham og sagde: „Således skal du sige+ til dette folk som har talt til dig og sagt: ’Din fader gjorde vort åg tungt; men gør du det lettere for os!’ Således skal du tale til dem: ’Min lillefinger er tykkere end min faders hofter.+ 11  Min fader lod jer slæbe på et tungt åg; men jeg vil lægge mere til jeres åg.+ Min fader tugtede jer med pisk; men jeg vil tugte jer med skorpionsvøber.’“*+ 12  Jeroʹboam og hele folket kom så til Rehaʹbeam på tredjedagen, sådan som kongen havde sagt: „Kom tilbage til mig på tredjedagen.“+ 13  Og kongen svarede folket hårdt+ og fulgte ikke det råd som de ældre mænd havde givet ham;+ 14  men han talte til dem i overensstemmelse med de unges råd,+ idet han sagde: „Min fader gjorde jeres åg tungt, men jeg vil lægge mere til jeres åg. Min fader tugtede jer med pisk, men jeg vil tugte jer med skorpionsvøber.“+ 15  Og kongen hørte ikke på folket;+ for den vending sagen havde taget, var kommet fra Jehova,+ for at Jehova kunne opfylde det ord+ han havde talt til Jeroʹboam, Neʹbats søn, gennem Ahiʹja+ fra Siʹlo. 16  Da hele Israel så at kongen ikke hørte på dem, svarede folket kongen og sagde: „Hvad andel har vi i David?+ [Vi har] ingen arvelod i Iʹsajs søn. Til dine guder,*+ Israel. Se nu efter dit eget hus, David!“+ Derpå drog Israel til sine telte. 17  Men dem af Israels sønner der boede i Judas byer regerede Rehaʹbeam fortsat over.+ 18  Kong Rehaʹbeam sendte derpå Aʹdoram,+ som var over dem der var udskrevet til tvangsarbejde,+ ud [til dem], men hele Israel stenede+ ham til døde; kong Rehaʹbeam, derimod, nåede at komme op i sin stridsvogn og at flygte til Jerusalem. 19  Således gjorde Israel oprør+ mod Davids hus, [og sådan har det været] til den dag i dag.+ 20  Så snart hele Israel hørte at Jeroʹboam var vendt tilbage, sendte de bud og lod ham kalde til forsamlingen* og gjorde ham til konge over hele Israel.+ Der var ingen som fulgte Davids hus uden Judas stamme alene.+ 21  Da Rehaʹbeam kom til Jerusalem,+ sammenkaldte han hele Judas hus og Benjamins stamme,+ et hundrede og firs tusind udvalgte, kampklare mænd,* til at gå i krig mod Israels hus for at vinde kongedømmet tilbage til Rehaʹbeam, Salomons søn. 22  Da kom den [sande] Guds* ord til den [sande] Guds mand+ Sjemaʹja,+ og det lød: 23  „Sig til Rehaʹbeam, Salomons søn, Judas konge, og til hele Judas og Benjamins hus og resten af folket: 24  ’Således har Jehova sagt: „I må ikke drage op og kæmpe mod jeres brødre, Israels sønner.+ Vend tilbage, hver til sit hus, for det der er sket, er kommet fra mig.“’“+ Så adlød de Jehovas ord+ og vendte hjem, sådan som Jehova havde sagt.+ 25  Jeroʹboam udbyggede derpå Siʹkem+ i Eʹfraims bjergland og bosatte sig dér, og derfra drog han ud og byggede Peʹnuel.+ 26  Imidlertid sagde Jeroʹboam i sit hjerte:+ „Nu vil riget vende tilbage til Davids hus.+ 27  Hvis dette folk drager op for at bringe slagtofre i Jehovas hus i Jerusalem,+ så vil dette folks hjerte vende tilbage til deres herre,* kong Rehaʹbeam af Juda; og de vil dræbe mig+ og vende tilbage til kong Rehaʹbeam af Juda.“ 28  Kongen søgte da råd+ og lavede to guldkalve+ og sagde til folket:* „Det er for meget for jer at tage op til Jerusalem. Se, Israel, det er din Gud*+ som førte dig op fra Ægyptens land.“+ 29  Derpå opstillede han den ene i Beʹtel,+ og den anden satte han i Dan.+ 30  Men dette blev en anledning til synd,+ og folket gik foran den ene helt til Dan. 31  Han lavede desuden offerhøjenes hus+ og gjorde nogle fra det almene folk til præster, nogle som ikke var af Leʹvis sønner.+ 32  Jeroʹboam lavede derpå en højtid i den ottende måned, på den femtende dag i måneden, ligesom den højtid der var i Juda,+ og bragte ofre på det alter som han havde lavet i Beʹtel for at ofre til de kalve som han havde lavet. Og i Beʹtel+ indsatte han præsterne for de offerhøje som han havde lavet. 33  Han bragte så ofre på det alter som han havde lavet i Beʹtel, på den femtende dag i den ottende måned, i den måned som han selv* havde fundet på det skulle være,+ og lavede en højtid for Israels sønner og ofrede på alteret for at bringe et røgoffer.+

Fodnoter

„skorpionsvøber“. Det hebr. ord betyder også „skorpioner“, fx i 5Mo 8:15.
„Til dine guder“. M: le’ohalǣʹkha, „Til dine telte“. En af Soferims Atten Tekstrettelser. Den oprindelige ordlyd af den hebr. tekst menes at have indeholdt en form af ’ælohīmʹ („guder“ el. „Gud“), som de jødiske soferim har rettet til ordet for „telte“ ved at bytte om på l og h, ordets anden og tredje konsonant. Se 2Sa 20:1, fdn til „til sine guder“; 2Kr 10:16, fdn.; Till. 2B.
„forsamlingen“. Gr.: synagōgēnʹ.
„kampklare mænd“. El.: „krigere“. Ordr.: „krigsførende“.
„den [sande] Guds“. Hebr.: ha’Ælohīmʹ; LXXSyVg: „Jehovas“.
„deres herre“. Hebr.: ’adhonēhæmʹ, plur. af ’adhōnʹ, majestætsflertal.
„til folket“, LXXIt; Sy: „til hele Israel“; MVg: „til dem“.
Ordr.: „dine guder“. Hebr.: ’ælohǣʹkha. Det efterfølgende verbum „førte . . . op“, er plur. Jf. 2Mo 32:1, 4, fdn. til „Gud“.
„selv“. Mmargen: „i sit hjerte“.