Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Kongebog 12:1-33

12  Reha′beam+ tog nu til Si′kem, for hele Israel var kommet til Si′kem+ for at gøre ham til konge.  Og så snart Jero′boam,+ Ne′bats søn, hørte det — han var nemlig stadig i Ægypten, som han var flygtet til på grund af kong Salomon, og mens Jero′boam boede i Ægypten+  sendte de bud og tilkaldte ham — kom Jero′boam og hele Israels menighed og talte til Reha′beam, idet man sagde:+  „Din fader gjorde vort åg hårdt; men gør du nu det hårde arbejde og det tunge åg+ som din fader lagde på os, lettere,+ så vil vi tjene dig.“+  Da sagde han til dem: „Gå bort i tre dage og kom så tilbage til mig.“+ Folket gik da bort.  Derpå rådførte kong Reha′beam sig med de ældre mænd+ som havde stået i hans fader Salomons tjeneste mens han var i live, idet han sagde: „Hvordan råder I [mig] til at svare dette folk?“+  De talte da til ham og sagde: „Hvis du i dag vil være tjener for dette folk og tjene dem,+ så må du svare dem og tale til dem med venlige ord;+ så vil de være dine tjenere alle dage.“+  Han fulgte imidlertid ikke det råd som de ældre mænd gav ham, men rådførte sig med de unge der var vokset op sammen med ham+ og som nu stod i hans tjeneste,+  og han sagde til dem: „Hvilket råd giver I,+ så vi kan svare dette folk som har talt til mig og sagt: ’Gør det åg lettere som din fader lagde på os’?“+ 10  De unge som var vokset op sammen med ham, talte da til ham og sagde: „Således skal du sige+ til dette folk som har talt til dig og sagt: ’Din fader gjorde vort åg tungt; men gør du det lettere for os!’ Således skal du tale til dem: ’Min lillefinger er tykkere end min faders hofter.+ 11  Min fader lod jer slæbe på et tungt åg; men jeg vil lægge mere til jeres åg.+ Min fader tugtede jer med pisk; men jeg vil tugte jer med skorpionsvøber.’“*+ 12  Jero′boam og hele folket kom så til Reha′beam på tredjedagen, sådan som kongen havde sagt: „Kom tilbage til mig på tredjedagen.“+ 13  Og kongen svarede folket hårdt+ og fulgte ikke det råd som de ældre mænd havde givet ham;+ 14  men han talte til dem i overensstemmelse med de unges råd,+ idet han sagde: „Min fader gjorde jeres åg tungt, men jeg vil lægge mere til jeres åg. Min fader tugtede jer med pisk, men jeg vil tugte jer med skorpionsvøber.“+ 15  Og kongen hørte ikke på folket;+ for den vending sagen havde taget, var kommet fra Jehova,+ for at Jehova kunne opfylde det ord+ han havde talt til Jero′boam, Ne′bats søn, gennem Ahi′ja+ fra Si′lo. 16  Da hele Israel så at kongen ikke hørte på dem, svarede folket kongen og sagde: „Hvad andel har vi i David?+ [Vi har] ingen arvelod i I′sajs søn. Til dine guder,*+ Israel. Se nu efter dit eget hus, David!“+ Derpå drog Israel til sine telte. 17  Men dem af Israels sønner der boede i Judas byer regerede Reha′beam fortsat over.+ 18  Kong Reha′beam sendte derpå A′doram,+ som var over dem der var udskrevet til tvangsarbejde,+ ud [til dem], men hele Israel stenede+ ham til døde; kong Reha′beam, derimod, nåede at komme op i sin stridsvogn og at flygte til Jerusalem. 19  Således gjorde Israel oprør+ mod Davids hus, [og sådan har det været] til den dag i dag.+ 20  Så snart hele Israel hørte at Jero′boam var vendt tilbage, sendte de bud og lod ham kalde til forsamlingen* og gjorde ham til konge over hele Israel.+ Der var ingen som fulgte Davids hus uden Judas stamme alene.+ 21  Da Reha′beam kom til Jerusalem,+ sammenkaldte han hele Judas hus og Benjamins stamme,+ et hundrede og firs tusind udvalgte, kampklare mænd,* til at gå i krig mod Israels hus for at vinde kongedømmet tilbage til Reha′beam, Salomons søn. 22  Da kom den [sande] Guds* ord til den [sande] Guds mand+ Sjema′ja,+ og det lød: 23  „Sig til Reha′beam, Salomons søn, Judas konge, og til hele Judas og Benjamins hus og resten af folket: 24  ’Således har Jehova sagt: „I må ikke drage op og kæmpe mod jeres brødre, Israels sønner.+ Vend tilbage, hver til sit hus, for det der er sket, er kommet fra mig.“’“+ Så adlød de Jehovas ord+ og vendte hjem, sådan som Jehova havde sagt.+ 25  Jero′boam udbyggede derpå Si′kem+ i E′fraims bjergland og bosatte sig dér, og derfra drog han ud og byggede Pe′nuel.+ 26  Imidlertid sagde Jero′boam i sit hjerte:+ „Nu vil riget vende tilbage til Davids hus.+ 27  Hvis dette folk drager op for at bringe slagtofre i Jehovas hus i Jerusalem,+ så vil dette folks hjerte vende tilbage til deres herre,* kong Reha′beam af Juda; og de vil dræbe mig+ og vende tilbage til kong Reha′beam af Juda.“ 28  Kongen søgte da råd+ og lavede to guldkalve+ og sagde til folket:* „Det er for meget for jer at tage op til Jerusalem. Se, Israel, det er din Gud*+ som førte dig op fra Ægyptens land.“+ 29  Derpå opstillede han den ene i Be′tel,+ og den anden satte han i Dan.+ 30  Men dette blev en anledning til synd,+ og folket gik foran den ene helt til Dan. 31  Han lavede desuden offerhøjenes hus+ og gjorde nogle fra det almene folk til præster, nogle som ikke var af Le′vis sønner.+ 32  Jero′boam lavede derpå en højtid i den ottende måned, på den femtende dag i måneden, ligesom den højtid der var i Juda,+ og bragte ofre på det alter som han havde lavet i Be′tel for at ofre til de kalve som han havde lavet. Og i Be′tel+ indsatte han præsterne for de offerhøje som han havde lavet. 33  Han bragte så ofre på det alter som han havde lavet i Be′tel, på den femtende dag i den ottende måned, i den måned som han selv* havde fundet på det skulle være,+ og lavede en højtid for Israels sønner og ofrede på alteret for at bringe et røgoffer.+

Fodnoter

„skorpionsvøber“. Det hebr. ord betyder også „skorpioner“, fx i 5Mo 8:15.
„Til dine guder“. M: le’ohalǣ′kha, „Til dine telte“. En af Soferims Atten Tekstrettelser. Den oprindelige ordlyd af den hebr. tekst menes at have indeholdt en form af ’ælohīm′ („guder“ el. „Gud“), som de jødiske soferim har rettet til ordet for „telte“ ved at bytte om på l og h, ordets anden og tredje konsonant. Se 2Sa 20:1, fdn til „til sine guder“; 2Kr 10:16, fdn.; Till. 2B.
„forsamlingen“. Gr.: synagōgēn′.
„kampklare mænd“. El.: „krigere“. Ordr.: „krigsførende“.
„den [sande] Guds“. Hebr.: ha’Ælohīm′; LXXSyVg: „Jehovas“.
„deres herre“. Hebr.: ’adhonēhæm′, plur. af ’adhōn′, majestætsflertal.
„til folket“, LXXIt; Sy: „til hele Israel“; MVg: „til dem“.
Ordr.: „dine guder“. Hebr.: ’ælohǣ′kha. Det efterfølgende verbum „førte . . . op“, er plur. Jf. 2Mo 32:1, 4, fdn. til „Gud“.
„selv“. Mmargen: „i sit hjerte“.