Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Kongebog 11:1-43

11  Og kong Salomon elskede mange fremmede kvinder+ foruden Faraos datter+ — moabitiske,+ ammonitiske,+ edomitiske,+ zidoniske+ [og] hetitiske+ kvinder —   fra de nationer om hvem Jehova havde sagt til Israels sønner: „I må ikke indlade jer med dem,+ og de må ikke indlade sig med jer; de vil med sikkerhed bøje jeres hjerte så I følger deres guder.“+ Dem holdt Salomon sig til,+ idet han elskede dem.  Han havde således syv hundrede hustruer som var fyrstinder, og tre hundrede medhustruer; men hans hustruer bøjede efterhånden+ hans hjerte,  og ved den tid da Salomon var blevet gammel,+ havde hans hustruer bøjet+ hans hjerte så han fulgte andre guder,+ og hans hjerte var ikke helt+ med Jehova hans Gud, som hans fader Davids hjerte havde været.  Og Salomon vandrede efter zidoniernes gudinde* Astar′te+ og efter ammonitternes afskyelighed Mil′kom.+  Salomon gjorde således hvad der var ondt+ i Jehovas øjne og fulgte ikke Jehova helt og fuldt som sin fader David.+  Det var på den tid Salomon byggede en offerhøj+ for Mo′abs afskyelighed+ Ke′mosj+ på det bjerg+ som ligger foran+ Jerusalem, og for Am′mons sønners afskyelighed Mo′lek.  Og det samme gjorde han for alle sine fremmede hustruer,+ der bragte røgofre og slagtofre til deres guder.+  Jehova blev da vred+ på Salomon, for hans hjerte havde vendt sig fra Jehova, Israels Gud,+ som to gange havde vist sig for ham+ 10  og givet ham påbud i denne sag om ikke at vandre efter andre guder;+ men han holdt ikke det Jehova havde påbudt. 11  Jehova sagde derfor til Salomon: „Fordi dette er sket med dig og du ikke har holdt min pagt og de forskrifter jeg har påbudt dig, vil jeg afgjort rive kongedømmet fra dig og give det til din tjener.+ 12  Jeg vil dog ikke gøre det i dine egne dage+ for din fader Davids skyld,+ men jeg vil rive det ud af din søns hånd.+ 13  Alligevel vil jeg ikke rive hele kongedømmet bort.+ Jeg vil give din søn én stamme for min tjener Davids skyld+ og for Jerusalems skyld, [byen] som jeg har udvalgt.“+ 14  Jehova oprejste nu en modstander*+ mod Salomon,+ nemlig edomitten Ha′dad; han var af kongelig æt i E′dom.+ 15  Da David slog E′dom,*+ havde hærføreren Jo′ab slået alle af mandkøn i E′dom ihjel+ da han var draget op for at begrave de slagne. 16  (Jo′ab og hele Israel var nemlig blevet der i seks måneder indtil han havde udryddet alle af mandkøn i E′dom.) 17  Men Ha′dad var flygtet, han selv og nogle edomitiske mænd af hans faders tjenere sammen med ham, for at drage til Ægypten; det var mens Ha′dad endnu var en lille dreng. 18  De brød så op fra Mid′jan+ og kom til Pa′ran og tog nogle mænd med sig fra Pa′ran+ og kom til Ægypten, til Farao, Ægyptens konge, som gav ham et hus; han tildelte ham også brød og gav ham land. 19  Ha′dad fandt fortsat yndest+ i Faraos øjne, så meget at han til hustru+ gav ham en søster til sin egen hustru og gemalinde Takpe′nes. 20  Siden fødte Takpe′nes’ søster ham sønnen Ge′nubat, og Takpe′nes vænnede ham fra+ i Faraos hus, så Ge′nubat var i Faraos hus blandt Faraos sønner. 21  Ha′dad hørte imidlertid i Ægypten at David havde lagt sig til hvile hos sine fædre+ og at hærføreren Jo′ab var død.+ Ha′dad sagde derfor til Farao: „Lad mig tage af sted+ så jeg kan rejse til mit land.“ 22  Men Farao sagde til ham: „Hvad mangler du hos mig, siden du nu søger at rejse til dit eget land?“ Han sagde da: „Ingenting; men du må alligevel lade mig tage af sted.“ 23  Gud oprejste endnu en modstander mod ham,+ nemlig Re′zon, Elja′das søn, som var løbet bort fra sin herre,* kong Hadad’e′zer+ af Zo′ba,+ 24  og som samlede nogle mænd omkring sig og blev anfører for en røverbande, dengang David dræbte dem*+ [fra Zo′ba]. De drog siden til Damaskus+ og bosatte sig dér og regerede i Damaskus. 25  Han var en modstander af Israel alle Salomons dage+ — hvortil kom den skade Ha′dad forvoldte — og han følte lede ved+ Israel og blev konge over A′ram. 26  Og der var Jero′boam,+ Ne′bats søn, en efraimit fra Zere′da, Salomons tjener;+ hans moder hed Zeru′a; hun var enke. Også han løftede hånd mod kongen.+ 27  Og dette er grunden til at han løftede hånd mod kongen: Salomon byggede Mil′lo.*+ Han lukkede bruddet i muren i sin fader Davids by.+ 28  Og manden Jero′boam var en dygtig kriger.+ Da Salomon så hvordan den unge mand udførte arbejdet,+ satte han ham over*+ hele det pligtarbejde+ som Josefs hus+ skulle udføre. 29  Det skete nu på det tidspunkt, engang da Jero′boam var gået uden for Jerusalem, at profeten Ahi′ja+ fra Si′lo+ fandt ham på vejen, og [Ahi′ja]* var klædt i en ny klædning, og de to var alene på marken. 30  Ahi′ja greb da den nye klædning han havde på, og rev+ den i tolv+ stykker. 31  Derpå sagde han til Jero′boam: „Tag du de ti stykker, for således har Jehova, Israels Gud, sagt: ’Se, jeg river riget ud af Salomons hånd og giver dig de ti stammer.+ 32  Men den ene stamme+ skal tilhøre ham for min tjener Davids skyld+ og for Jerusalems skyld,+ den by som jeg har udvalgt af alle Israels stammer. 33  Grunden er at de har forladt mig+ og bøjer sig for zidoniernes gudinde* Astar′te,+ for moabitternes gud* Ke′mosj+ og for Am′mons sønners gud Mil′kom;+ og de har ikke vandret på mine veje ved at gøre det der er ret i mine øjne og [ved at følge] mine forskrifter og retsbestemmelser som hans fader David [gjorde]. 34  Men jeg vil ikke tage hele riget ud af hans hånd, for jeg gør ham til høvding* alle hans levedage for min tjener Davids skyld, ham som jeg har udvalgt,+ fordi han holdt mine bud og forskrifter. 35  Derimod vil jeg tage kongedømmet ud af hans søns hånd og give det til dig, ti stammer.+ 36  Og hans søn giver jeg én stamme, for at min tjener David alle dage kan have en lampe foran mig i Jerusalem,+ den by som jeg har udvalgt mig for at knytte mit navn dertil.+ 37  Men dig vil jeg tage, og du skal regere over alt hvad din sjæl begærer,+ og du skal være konge over Israel. 38  Og hvis du hører efter alt hvad jeg giver dig påbud om, og vandrer på mine veje og gør hvad der er ret i mine øjne, idet du holder mine forskrifter og bud, sådan som min tjener David gjorde,+ så vil jeg være med dig+ og bygge dig et varigt hus, sådan som jeg gjorde for David,+ og jeg vil give dig Israel. 39  Og jeg vil ydmyge Davids afkom af denne grund,+ dog ikke for altid.’“+ 40  Salomon søgte da at bringe død over Jero′boam,+ så Jero′boam brød op og flygtede+ til Ægypten, til Sji′sjak,+ Ægyptens konge, og han blev i Ægypten til Salomons død. 41  Men resten af Salomons historie, ja alt hvad han gjorde, og hans visdom, om det står der jo skrevet i bogen med Salomons historie. 42  Og de dage hvori Salomon regerede i Jerusalem over hele Israel udgjorde fyrre år.+ 43  Derpå lagde Salomon sig til hvile hos sine fædre+ og blev begravet i sin fader Davids by,+ og hans søn Reha′beam+ blev konge i hans sted.

Fodnoter

„gudinde“. Hebr.: ’ælohē′, plur. af ’ælō′ah, majestætsflertal. Mask., men her brugt om en gudinde.
„en modstander“. Hebr. og gr.: satan′; syr.: satana’,modstanderen“; lat.: adversa′rium.
„Da David slog Edom“, ved en lille tekstrettelse med støtte i LXXSy; M: „da David havde været med (hos) Edom“.
„sin herre“. Hebr.: ’adhonaw′, plur. af ’adhōn′, majestætsflertal.
„dem“, M; ved en korrektion af M: „Aram“.
El.: „volden“. Se 9:15, fdn.
„(da) satte han ham over“. El.: „(da) gjorde han ham til tilsynsmand for“. Hebr.: wajjafqedh′ ’othō′.
„Ahija“, LXXSy; MVg: „han“.
Se v. 5, fdn.
„gud“. Hebr.: ’ælohē′, plur. af ’ælō′ah, brugt om en hedensk guddom. Jf. Dom 16:23, fdn.
Jf. 1Mo 17:20, fdn.