Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Kongebog 1:1-53

1  Kong* David var nu gammel,+ højt oppe i årene, og man dækkede ham med klædninger, men han kunne ikke få varmen,  så hans tjenere sagde til ham: „Lad nogle søge efter en ung pige, en jomfru,+ til min herre kongen, så hun kan stå til tjeneste+ for kongen og tage sig af ham.+ Og hun skal ligge i din favn,+ og min herre kongen vil få varmen.“+  Og da de* søgte efter en smuk ung pige i hele Israels område, fandt de sjunemitten+ A′bisjag+ og bragte hende ind til kongen.  Og den unge pige var virkelig meget smuk;+ og hun kom til at tage sig af kongen og varte ham op, men kongen havde ikke omgang med hende.  Imens ophøjede Hag′gits+ søn Adoni′ja+ sig selv+ idet han sagde: „Det er mig der bliver konge.“+ Desuden skaffede han sig vogn og rytteri og halvtreds mand til at løbe foran sig.+  Og hans fader sårede ham ikke på noget tidspunkt* ved at sige: „Hvorfor gør du sådan noget?“+ Af skikkelse så han også meget godt ud+ og [hans moder]* havde født ham efter Ab′salom.  Han førte nu forhandlinger med Jo′ab, Zeru′jas søn, og med præsten Eb′jatar,+ så de hjalp Adoni′ja+ som hans tilhængere.  Men præsten Za′dok+ og Bena′ja,*+ Jo′jadas søn, og profeten Natan+ og Sjim′i+ og Re′i og de vældige krigere+ som David havde, var ikke med+ Adoni′ja.*  Så afholdt Adoni′ja en ofring+ af småkvæg og hornkvæg og fedekvæg ved Zohe′let-stenen,* som ligger ved siden af En-Ro′gel,+ og han indbød alle sine brødre, kongens sønner,+ og alle Judas mænd, kongens tjenere; 10  men profeten Natan og Bena′ja og de vældige krigere og sin broder Salomon indbød han ikke. 11  Natan+ sagde derfor til Salomons moder+ Bat′seba:+ „Har du ikke hørt at Hag′gits søn Adoni′ja+ er blevet konge, og vor herre* David ved det ikke. 12  Så kom nu; lad mig dog give dig et råd:+ Bring din egen sjæl og din søn Salomons sjæl i sikkerhed.+ 13  Gå ind til kong David og sig til ham: ’Var det ikke dig, min herre konge, der svor over for din trælkvinde og sagde: „Din søn Salomon skal være konge efter mig, og det er ham der skal sidde på min trone“?+ Så hvorfor er Adoni′ja blevet konge?’ 14  Se, endnu mens du taler dér med kongen, kommer jeg ind bag efter dig og bekræfter dine ord.“+ 15  Bat′seba gik så ind til kongen i det inderste+ kammer, og kongen var meget gammel+ og sjunemitten A′bisjag+ var i færd med at varte kongen op. 16  Bat′seba bøjede sig nu og kastede sig ned+ for kongen, hvorpå kongen sagde: „Hvad vil du?“+ 17  Hun sagde da til ham: „Herre,+ du har selv svoret over for din trælkvinde ved Jehova din Gud: ’Din søn Salomon skal være konge efter mig, og det er ham der skal sidde på min trone.’+ 18  Men se, nu er Adoni′ja+ blevet konge uden at du, min herre konge, ved det.+ 19  Og han har ofret en mængde okser og fedekvæg og småkvæg og indbudt alle kongens sønner+ og præsten Eb′jatar+ og hærføreren Jo′ab,+ men din tjener Salomon har han ikke indbudt.+ 20  Og du, min herre konge, hele Israels øjne+ er [rettet] mod dig, for at du skal fortælle dem hvem der skal sidde på min herre kongens trone efter ham.+ 21  Ellers vil jeg og min søn Salomon blive [regnet for] lovovertrædere så snart min herre kongen har lagt sig til hvile hos sine fædre.“+ 22  Og se, endnu mens hun talte med kongen kom profeten Natan.+ 23  Det blev da meddelt kongen: „Her er profeten Natan!“ Han gik da ind til kongen og kastede sig ned for kongen med ansigtet mod jorden.+ 24  Derpå sagde Natan: „Min herre konge, har du sagt: ’Det er Adoni′ja der skal være konge efter mig, og det er ham der skal sidde på min trone’?+ 25  For han er i dag gået ned og har ofret+ en mængde okser og fedekvæg og småkvæg og indbudt alle kongens sønner og hærførerne og præsten Eb′jatar;+ og se, de spiser og drikker hos ham og siger: ’Kong Adoni′ja leve!’+ 26  Men mig, din tjener, og præsten Za′dok+ og Bena′ja,+ Jo′jadas søn, og din tjener Salomon har han ikke indbudt.+ 27  Hvis dette er foranlediget af min herre kongen, så har du ikke ladet din tjener vide+ hvem der skal sidde på min herre kongens trone efter ham.“ 28  Da svarede kong David og sagde: „Kald Bat′seba+ ind til mig!“ Hun gik da ind til kongen og stillede sig foran kongen. 29  Derpå svor+ kongen og sagde: „Så sandt Jehova lever,+ han som har løskøbt+ min sjæl+ fra hver en trængsel:+ 30  sådan som jeg har svoret over for dig ved Jehova, Israels Gud, og sagt: ’Din søn Salomon skal være konge efter mig, og det er ham der skal sidde på min trone i stedet for mig,’ sådan vil jeg handle på denne dag.“+ 31  Da bøjede Bat′seba sig med ansigtet mod jorden og kastede+ sig ned for kongen og sagde: „Måtte min herre, kong David, leve evindelig!“+ 32  Derpå sagde kong David: „Kald præsten Za′dok+ ind til mig, og profeten Natan og Bena′ja,+ Jo′jadas søn.“ De kom da ind til kongen, 33  og kongen sagde til dem: „Tag jeres herres* tjenere+ med jer og lad min søn Salomon ride på den muldyrhoppe som er min+ og før ham ned til Gi′hon.+ 34  Og præsten Za′dok og profeten Natan skal salve+ ham dér til konge over Israel, og I skal blæse i hornet+ og sige: ’Kong Salomon leve!’+ 35  Og I skal følge med ham op, og han skal gå ind og sætte sig på min trone, og han skal være konge i stedet for mig, for det er ham jeg vil overdrage hvervet som fører for Israel og Juda.“ 36  Da svarede Bena′ja, Jo′jadas søn, kongen og sagde: „Amen!*+ Måtte Jehova, min herre kongens Gud, sige* således.+ 37  Ligesom Jehova har været med min herre kongen,+ måtte han på samme måde være med Salomon,+ og måtte han gøre hans trone større+ end min herre kong Davids trone.“ 38  Præsten Za′dok+ og profeten Natan+ og Bena′ja,+ Jo′jadas søn, samt keretitterne+ og peletitterne+ gik da ned og lod Salomon ride på kong Davids muldyrhoppe+ og ledsagede ham til Gi′hon.+ 39  Så tog præsten Za′dok oliehornet+ fra teltet+ og salvede+ Salomon, hvorpå de blæste i hornet, og hele folket sagde: „Kong Salomon leve!“+ 40  Derpå fulgte hele folket med ham op, og folket spillede på fløjter+ og brød ud i vældige fryderåb,+ så jorden+ slog revner ved lyden af det. 41  Og Adoni′ja og alle de indbudte som var hos ham, hørte det da de var færdige med at spise.+ Da nu Jo′ab hørte lyden af hornet, sagde han: „Hvad betyder lyden af den larm+ i staden?“ 42  Endnu mens han talte, se, da kom præsten Eb′jatars søn Jo′natan,+ og Adoni′ja sagde: „Kom ind, for du er en brav mand, og du bringer godt nyt.“+ 43  Men Jo′natan svarede og sagde til Adoni′ja: „Tværtimod! Vores herre* kong David har gjort Salomon til konge,+ 44  idet kongen har sendt præsten Za′dok og profeten Natan og Bena′ja, Jo′jadas søn, og keretitterne og peletitterne med ham, og de har ladet ham ride på kongens muldyrhoppe,+ 45  og præsten Za′dok og profeten Natan har salvet ham til konge+ ved Gi′hon, hvorpå de gik op derfra under fryderåb, og staden står på den anden ende. Det er den lyd I har hørt.+ 46  Desuden har Salomon sat sig på kongetronen,+ 47  og kongens tjenere er ydermere gået ind for at lykønske vores herre kong David idet de sagde: ’Måtte din Gud* gøre Salomons navn mere strålende end dit navn, og måtte han gøre hans trone større end din trone!’+ hvorpå kongen bøjede sig på sin seng.+ 48  Og kongen sagde desuden dette: ’Velsignet+ være Jehova, Israels Gud, som i dag har givet en til at sidde på min trone, mens mine øjne ser det.’“+ 49  Da skælvede alle de indbudte som var med Adoni′ja, og brød op og gik hver sin vej.+ 50  Og Adoni′ja var selv så bange for Salomon at han brød op og gik hen og greb fat i alterets horn.+ 51  Det blev så fortalt Salomon, idet man sagde: „Se, Adoni′ja er bange for kong Salomon, og se, han har grebet fat i alterets horn idet han siger: ’Lad kong Salomon først sværge over for mig at han ikke vil lade sin tjener dø ved sværdet.’“ 52  Da sagde Salomon: „Hvis han vil være en brav mand, skal ikke ét af hans hår+ falde til jorden; men hvis der findes ondt i ham,+ skal han dø.“+ 53  Så sendte kong Salomon bud, og man hentede ham ned fra alteret. Han gik da ind og bøjede sig for kong Salomon, hvorpå Salomon sagde til ham: „Gå til dit hus.“+

Fodnoter

„Kong . . . nu“. Ordr.: „Og kongen . . .“. Hebr.: wehammæ′lækh, sing.
Henviser ikke til „hans tjenere“ i v. 2, men til nogle der blev sendt ud for at søge.
El.: „hele sit liv“. Ordr.: „fra sine dage (år)“.
Ordr.: „hun“.
„og Benaja“. Hebr.: uVenaja′hu.
„Adonija“. Hebr.: ’Adhonīja′hu.
El.: „den glidende sten“.
„og vor herre“. Hebr.: wa’adhonē′nu, plur. af ’adhōn′ med pronominalsuffiks, majestætsflertal. Se 1Mo 39:2, fdn.
Se v. 11, fdn.
El.: „Lad det være sådan!“ Hebr.: ’amen′.
„sige“, MVg; Sy og 2 hebr. mss.: „gøre“.
Se v. 11, fdn.
„din Gud“, M; MmargenLXXVg: „Gud“; Sy: „Jehova din Gud“.