Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Krønikebog 5:1-26

5  Og Israels førstefødtes, Rubens,+ sønner — for han var den førstefødte;+ men fordi han vanhelligede sin faders leje,+ blev hans førstefødselsret givet til Israels søn Josefs sønner,+ så han ikke skulle indføres i slægtsregisteret som den der havde førstefødselsretten.  For Juda+ var den mægtigste blandt sine brødre, og den der skulle være fører skulle komme fra ham;+ men førstefødselsretten tilhørte Josef+ —   Israels førstefødtes, Rubens, sønner var Haʹnok+ og Palʹlu,+ Hezʹron og Karʹmi.+  Joels sønner var hans søn Sjemaʹja, hans søn Gog, hans søn Sjimʹi,  hans søn Miʹka, hans søn Reaʹja, hans søn Baʹal,  hans søn Be’eʹra, som Assyriens konge Tilʹgat-Pilneʹser+ førte i landflygtighed; han var rubenitternes høvding.  Og hans brødre, efter deres slægter, sådan som de var indregistreret ifølge deres slægtsfortegnelser,+ var, som overhoved, Jeʹiel, samt Zekarʹja  og Beʹla, søn af Aʹzaz, søn af Sjeʹma, søn af Joel+ — han boede i Aʹroer+ og helt til Neʹbo+ og Baʹal-Meʹon.+  Og mod øst boede han helt indtil dér hvor man kommer ind i ørkenen ved Euʹfratfloden,+ for deres hjorde var blevet talrige i Giʹleads land.+ 10  Og i Sauls dage førte de krig mod hagritterne,+ som faldt for deres hånd, hvorpå de bosatte sig i deres telte langs hele østsiden* af Giʹlead. 11  Og Gads sønner+ foran dem boede i Baʹsans land,+ helt til Salʹka.+ 12  Joel var overhovedet og Sjaʹfam var den næstøverste, og Jaʹnaj og Sjaʹfat i Baʹsan. 13  Og deres brødre som tilhørte deres fædrenehus var Mikael og Mesjulʹlam og Sjeʹba og Joʹraj og Jaʹkan og Ziʹa og Eʹber, syv [i alt]. 14  Disse var sønner af Abihaʹjil, søn af Huʹri, søn af Jaroʹa, søn af Giʹlead, søn af Mikael, søn af Jesjiʹsjaj, søn af Jaʹdo, søn af Buz; 15  Aʹhi, søn af Abʹdiel, søn af Guʹni, var overhoved for deres fædrenehus. 16  Og de blev boende i Giʹlead,+ i Baʹsan+ og i dets småbyer+ og på alle Saʹrons græsgange lige til deres yderste grænser. 17  De blev alle indført i slægtsregisteret i kong Joʹtam+ af Judas dage og i kong Jeroʹboam*+ af Israels dage. 18  Med hensyn til Rubens sønner og gaditterne og Manasʹses halve stamme: af dygtige folk,+ mænd som bar skjold og sværd og spændte buen* og var kamptrænede, var der fireogfyrre tusind syv hundrede og tres der kunne drage ud med hæren.+ 19  De førte da krig mod hagritterne,+ samt Jeʹtur+ og Naʹfisj+ og Noʹdab. 20  Og de fik hjælp mod dem, så hagritterne og alle der var med dem blev overgivet i deres hånd, for det var Gud de råbte til om hjælp+ i krigen, og han bønhørte dem fordi de stolede på ham.+ 21  De bortførte så deres hjorde:+ deres kameler, halvtreds tusind, og to hundrede og halvtreds tusind får, og to tusind æsler, og et hundrede tusind menneskesjæle.*+ 22  Mange var nemlig faldet som slagne, for det var en krig fra den [sande] Gud.+ Derpå boede de på deres sted indtil landflygtigheden.+ 23  Og sønnerne af Manasʹses halve stamme+ boede i landet fra Baʹsan+ til Baʹal-Herʹmon+ og Seʹnir+ og Herʹmons Bjerg.+ De blev talrige. 24  Og dette var overhovederne for fædrenehusene: Eʹfer og Jisjʹi og Eʹliel og Azʹriel og Jirmeʹja og Hodavʹja og Jaʹdiel, mænd der var dygtige krigere, mænd med et navn,* overhoveder for deres fædrenehuse. 25  Men de handlede troløst mod deres forfædres Gud og bedrev utugt+ med guderne+ blandt landets folkeslag, hvem Gud havde tilintetgjort foran dem. 26  Da vakte Israels Gud kong Pul+ af Assyriens+ ånd,+ ja, kong Tilʹgat-Pilneʹser+ af Assyriens ånd, så han førte dem i landflygtighed+ — rubenitterne og gaditterne og Manasʹses halve stamme — og bragte dem til Haʹla+ og Haʹbor og Haʹra og floden Goʹzan, hvor de er den dag i dag.*

Fodnoter

Ordr.: „på hele østansigtet“.
Dvs. Jeroboam II. Se 2Kg 14:16-29.
Ordr.: „trådte buen“, idet man ofte satte foden på midten af buen når man skulle sætte strengen på.
„og . . . menneskesjæle“. Ordr. sing. Hebr.: wenæʹfæsj ’adhamʹ; lat.: et aʹnimas hoʹminum.
El.: „berømte (navnkundige) mænd“.
I LXXBagsterSyVg slutter kap. 5 her; i MLXX fortsætter det til v. 41.