Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Krønikebog 21:1-30

21  Senere trådte Satan* op imod Israel og æggede+ David til at holde folketælling over Israel.  David sagde derfor til Jo′ab+ og folkets øverster: „Gå hen og tæl+ Israel fra Be′er-Sje′ba+ til Dan+ og bring [resultatet] til mig, så jeg kender tallet på dem.“+  Men Jo′ab sagde: „Måtte Jehova føje hundrede gange så mange til sit folk som de er.+ Min herre konge, tilhører de ikke alle min herre som tjenere? Hvorfor søger min herre dette?+ Hvorfor skulle han blive årsag til skyld for Israel?“  Kongen stod imidlertid fast på sit ord+ over for Jo′ab, så Jo′ab gik ud+ og rejste omkring i hele Israel, hvorpå han kom hjem til Jerusalem.+  Jo′ab overgav nu tallet på de mønstrede i folket til David; og hele Israel udgjorde en million* og et hundrede tusind mænd bevæbnede med sværd,+ og Juda udgjorde fire hundrede og halvfjerds tusind mænd bevæbnede med sværd.  Le′vi+ og Benjamin mønstrede han dog ikke iblandt dem,+ for kongens ord havde vakt afsky hos Jo′ab.  Imidlertid var dette ondt i den [sande] Guds øjne,+ og han slog Israel.  Da sagde David til den [sande] Gud: „Jeg har begået en stor synd+ ved at jeg har gjort dette. Så bær dog nu over med din tjeners misgerning,+ for jeg har handlet meget tåbeligt.“+  Så talte Jehova til Gad,+ Davids seer,+ og sagde: 10  „Gå hen og tal til David og sig: ’Således har Jehova sagt: „Jeg tilbyder dig tre ting.+ Vælg dig en af dem, og så vil jeg gøre det mod dig.“’“+ 11  Gad gik så ind til David+ og sagde til ham: „Således har Jehova sagt: ’Bestem dig for at modtage: 12  enten tre år med hungersnød,+ eller tre måneder hvor du fejes bort foran dine modstandere+ og hvor dine fjenders sværd indhenter [dig], eller tre dage med Jehovas sværd,+ ja, pest,+ i landet, idet Jehovas engel bringer ødelæggelse+ i hele Israels område.’ Og afgør nu hvad jeg skal svare den der sendte mig.“ 13  David sagde da til Gad: „Jeg er meget hårdt trængt. Lad mig hellere falde i Jehovas hånd,+ for hans barmhjertighed er meget stor;+ men lad mig ikke falde i menneskers hånd.“+ 14  Da bragte Jehova pest+ over Israel, og halvfjerds tusind mand i Israel døde.+ 15  Desuden sendte den [sande] Gud en engel til Jerusalem for at lægge den øde;+ men da ødelæggelsen tog fat, så Jehova det og fortrød ulykken,+ så han sagde til engelen der forårsagede ødelæggelsen: „Nu er det nok;+ lad din hånd synke.“ Jehovas engel stod da lige ved jebusitten+ Or′nans* tærskeplads.+ 16  Da David løftede sine øjne, så han Jehovas engel+ stå mellem jorden og himmelen med sit dragne sværd+ i hånden, rakt ud imod Jerusalem. David og de ældste, klædte i sæk,+ faldt straks på deres ansigter,+ 17  og David sagde til den [sande] Gud: „Var det ikke mig der gav ordre til at tælle folket, og er det ikke mig* der har syndet og handlet virkelig ondt?+ Men denne hjord,+ hvad har den gjort? Jehova, min Gud, lad dog din hånd komme over mig og mit fædrenehus, men ikke over dit folk,+ som en plage.“ 18  Og Jehovas engel sagde til Gad+ at han skulle sige til David at David skulle gå op og rejse Jehova et alter på jebusitten Or′nans tærskeplads.+ 19  Da gik David derop på det ord som Gad havde fremført i Jehovas navn.+ 20  I mellemtiden vendte Or′nan+ tilbage og så engelen; og hans fire sønner der var hos ham gemte sig. Or′nan var i færd med at tærske hvede. 21  Da David nåede hen til Or′nan, så Or′nan op og fik øje på David+ og gik ud fra tærskepladsen og bøjede sig for David med ansigtet mod jorden. 22  Derpå sagde David til Or′nan: „Giv mig stedet med tærskepladsen, så jeg kan bygge et alter for Jehova på den. Giv mig+ den for den fulde pris,+ så plagen+ blandt folket kan standse.“ 23  Da sagde Or′nan til David: „Tag den+ og lad den tilhøre dig, og måtte min herre kongen gøre hvad der synes godt i hans øjne. Se, jeg giver hornkvæget+ til brændofrene, og tærskeslæden+ til brændsel,+ og hveden som et kornoffer. Jeg giver det hele.“+ 24  Men kong David sagde til Or′nan: „Nej, jeg vil virkelig købe det for den fulde pris;+ jeg vil nemlig ikke frembære noget som er dit for Jehova eller ofre brændofre som ikke koster noget.“ 25  Så gav David Or′nan seks hundrede sekel* guld efter vægt for stedet.+ 26  Derpå byggede David et alter+ for Jehova dér og ofrede brændofre og fællesskabsofre og påkaldte Jehova,+ som da svarede ham med ild+ fra himmelen på brændofferalteret. 27  Og Jehova gav ordre til engelen,+ og den stak sit sværd i skeden igen. 28  På det tidspunkt, da David så at Jehova havde svaret ham på jebusitten Or′nans tærskeplads, fortsatte han med at bringe ofre dér.+ 29  Men Jehovas teltbolig, som Moses havde lavet i ørkenen, samt brændofferalteret var på det tidspunkt på højen i Gi′beon.+ 30  Dog havde David ikke kunnet gå hen foran det for at søge Gud,* for han var blevet skræmt+ af Jehovas engels sværd.

Fodnoter

El.: „en modstander“. Hebr.: Satan′; syr.: Satana’; LXX: „Djævelen“; lat.: Sa′tan.
Ordr.: „tusind tusind“.
„Araunas“ i 2Sa 24:16.
„og er det ikke mig“. Ordr.: „og jeg [er] ham“; hebr.: wa’anī-hu’′. Gr.: kai egō′ eimi′. Udtrykket ’anī′ hu’, „jeg [er] ham“, bruges her af et menneske, David. Andre steder i M bruges det af Gud i betydningen „det er mig“ el. „jeg er den samme“. Se 5Mo 32:39; Es (41:4; 43:10, 13; 46:4; 48:12; 52:6).
Se Till. 8A.
„Gud“. Hebr.: ’Ælohīm′; gr.: ton theon′; Sy: „Jehova“; lat.: De′um.