Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

1 Krønikebog 19:1-19

19  Efter dette døde Naʹhasj,+ Amʹmons sønners konge, og hans søn blev konge i hans sted.+  David sagde da: „Jeg vil vise Naʹhasj’ søn Haʹnun loyal hengivenhed,+ fordi hans fader viste mig loyal hengivenhed.“+ Så David sendte sendebud hen for at trøste ham over [tabet af] hans fader. Men da Davids tjenere kom til Amʹmons+ sønners land, til Haʹnun for at trøste ham,  sagde Amʹmons sønners fyrster til Haʹnun: „Tror du det er for at ære din fader at David har sendt nogle som skal trøste dig? Mon ikke det er for at udforske og omstyrte og udspionere+ landet at hans tjenere er kommet til dig?“+  Da tog Haʹnun Davids tjenere+ og barberede dem+ og skar halvdelen af deres dragt af op til sædet+ og lod dem gå.+  Da man gik hen og fortalte David om mændene, sendte han dem nogle i møde, for mændene følte sig meget ydmygede; og kongen sagde: „Bliv i Jeriko+ til jeres skæg er vokset ordentligt ud, og kom så tilbage.“  Amʹmons sønner så nu at de var blevet en stank+ for David, så Haʹnun+ og Amʹmons sønner sendte et tusind sølvtalenter*+ for at leje sig stridsvogne+ og rytteri fra Mesopotaʹmien* og fra Aʹram-Maʹaka+ og fra Zoʹba.+  Således lejede de sig toogtredive tusind stridsvogne+ samt kongen af Maʹaka og hans folk.+ Derpå kom de og lejrede sig foran Meʹdeba;+ og Amʹmons sønner samlede sig fra deres byer og kom til kampen.  Da David hørte det, sendte han Joʹab+ og hele hæren [og] de vældige krigere*+ af sted.  Men Amʹmons sønner rykkede ud og stillede op til kamp ved indgangen til byen, mens de konger+ som var kommet, [stod] for sig selv på åben mark. 10  Da Joʹab så at han i kampen ville blive angrebet* både forfra og bagfra, valgte han nogle ud af alle de udvalgte mænd i Israel og stillede dem op for at de skulle møde aramæerne,+ 11  men resten af folkene overlod han til sin broder Aʹbisjaj,+ og de stillede sig op for at møde Amʹmons sønner.+ 12  Han sagde desuden: „Hvis aramæerne+ bliver for stærke for mig, må du frelse mig,+ og hvis Amʹmons sønner bliver for stærke for dig, kommer jeg og frelser dig.+ 13  Vær stærk,+ så vi kan vise os modige for vort folks skyld og for vor Guds byers skyld.+ Jehova vil så gøre hvad der synes godt i hans øjne.“+ 14  Derpå rykkede Joʹab og folkene som var med ham frem til kamp mod aramæerne,+ og de flygtede+ for ham. 15  Da Amʹmons sønner så at aramæerne var flygtet, flygtede+ også de for hans broder Aʹbisjaj og søgte ind i byen.+ Derpå drog Joʹab hjem til Jerusalem. 16  Da aramæerne så at de havde lidt nederlag+ over for Israel, sendte de sendebud af sted og lod de aramæere som var i egnen ved Floden,*+ rykke ud med Sjoʹfak,* Hadad’eʹzers hærfører, i spidsen for dem. 17  Da man fortalte David dette, samlede han hele Israel og gik over Jordan og nåede frem til dem og stillede op [til kamp] mod dem.+ Da David stillede op til kamp for at møde aramæerne, gik de i kamp mod ham. 18  Men aramæerne flygtede+ for Israel, og David dræbte blandt aramæerne syv tusind vognstyrere og fyrre tusind mand fodfolk, og Sjoʹfak, deres hærfører, lod han lide døden.+ 19  Da Hadad’eʹzers tjenere så at de havde lidt nederlag over for Israel,+ sluttede de fred med David og tjente ham,+ og Aʹram ville ikke mere komme Amʹmons sønner til undsætning.+

Fodnoter

Se Till. 8A.
Se 1Mo 24:10, fdn.
Ordr.: „hele hæren — de vældige krigere“. Se 2Sa (16:6; 20:7; 23:8).
Ordr.: „at kampens ansigt ville være mod ham“.
Dvs. Eufrat.
„Sjobak“ i 2Sa 10:16.