Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Åbenbaringen 7:1-17

7  Efter dette så jeg fire engle+ stå på jordens fire hjørner* og holde jordens fire vinde+ fast, så ingen vind kunne blæse på jorden eller på havet eller på noget træ.+  Og jeg så en anden engel stige op fra solens opgang,+ og han havde et seglstempel fra den levende Gud;+ og han råbte med høj røst til de fire engle hvem det var givet at skade jorden og havet,  og han sagde: „Gør ikke jorden eller havet eller træerne skade* førend vi har beseglet+ vor Guds trælle på deres pander.“+  Og jeg hørte tallet på de beseglede, et hundrede og fireogfyrre tusind,+ beseglede af hver stamme+ af Israels sønner:+  Af Judas+ stamme tolv tusind beseglede; af Rubens+ stamme tolv tusind; af Gads*+ stamme tolv tusind;  af A′sers+ stamme tolv tusind; af Naf′talis+ stamme tolv tusind; af Manas′ses+ stamme tolv tusind;  af Si′meons*+ stamme tolv tusind; af Le′vis+ stamme tolv tusind; af Is′sakars+ stamme tolv tusind;  af Ze′bulons+ stamme tolv tusind; af Josefs+ stamme tolv tusind; af Benjamins+ stamme tolv tusind beseglede.+  Efter dette så jeg, og se! en stor skare,+ som ingen var i stand til at tælle, af alle nationer*+ og stammer og folk+ og tungemål+ stod foran tronen+ og foran Lammet, klædt i lange, hvide klæder;+ og der var palmegrene+ i deres hænder. 10  Og de bliver ved med at råbe med høj røst og sige: „Frelsen* [skylder vi] vor Gud,+ som sidder på tronen,+ og Lammet.“+ 11  Og alle englene+ stod rundt om tronen og de ældste*+ og de fire levende skabninger,+ og de faldt på deres ansigter foran tronen og tilbad Gud+ 12  idet de sagde: „Amen! Velsignelsen og herligheden og visdommen og taksigelsen og æren og magten+ og styrken tilkommer vor Gud i evighedernes evigheder. Amen.“*+ 13  Og det fik en af de ældste+ til at sige til mig: „Disse som er klædt i de lange, hvide klæder,+ hvem er de og hvor er de kommet fra?“ 14  Og straks sagde jeg til ham: „Min herre, du ved det.“ Og han sagde til mig: „Det er dem der kommer ud af den store trængsel,+ og de har vasket deres lange klæder og gjort dem hvide+ i Lammets blod.+ 15  Derfor er de foran+ Guds trone; og de yder ham hellig tjeneste*+ dag og nat i hans tempel;* og han som sidder på tronen+ vil slå sit telt+ op over dem. 16  De skal ikke sulte mere eller tørste mere, heller ikke skal solen eller nogen stærk hede plage dem,+ 17  for Lammet,+ som er i midten hvor tronen er, vil være hyrde+ for dem og lede dem til kilder med livets vand.+ Og Gud vil tørre hver tåre af deres øjne.“+

Fodnoter

El.: „vinkler“, „vindretninger“, „yderpunkter“.
„Gør ikke . . . skade“. Ordr.: „I må ikke behandle . . . uretfærdigt“.
„Gads“. Mangler i א.
„Simeons“. Mangler i א.
Gr.: eth′nous, „(hver) etnisk gruppe“; lat.: gen′tibus, „folkeslag“, dvs. ikkejøder; J17,18(hebr.): haggōjim′,nationerne (gojim)“.
Frelsen“. Gr.: sōtēri′a; lat.: sa′lus; J17,18,22(hebr.): hajesju‛ah′.
Gr.: presbyte′rōn.
„Amen“. Mangler i C.
„de yder . . . hellig tjeneste“. Gr.: latreu′ousin; J22(hebr.): we‛ōvedhīm′, „og de tjener (tilbeder, dyrker) . . .“. Jf. 2Mo 3:12, fdn.
El.: „guddommelige bolig“. Gr.: naōi′, dativ sing.; lat.: tem′plo; J17,18,22(hebr.): behēkhalō′, „i hans palads (tempel)“.