Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online | NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Åbenbaringen 18:1-24

18  Efter dette så jeg en anden engel stige ned fra himmelen; han havde stor myndighed,+ og jorden blev oplyst af hans herlighed.+  Og han råbte med stærk røst+ idet han sagde: „Hun er faldet! Babylon* den Store er faldet,+ og hun er blevet bolig for dæmoner og skjulested for enhver uren dunst*+ og skjulested for enhver uren og hadet fugl!+  For på grund af hendes utugts harmes vin* er alle nationerne faldet [som ofre],+ og jordens konger har begået utugt+ med hende, og jordens rejsende købmænd+ er blevet rige som følge af hendes skamløse overdådigheds magt.“+  Og jeg hørte en anden stemme fra himmelen sige: „Gå ud fra hende, mit folk,+ for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder,+ og for at I ikke skal få del i hendes plager.  For hendes synder har hobet sig op, helt op til himmelen,+ og Gud har husket hendes uretfærdigheder.+  Betal hende som hun har betalt,+ og gør dobbelt så meget mod hende, ja dobbelt af det hun har gjort;+ i det bæger+ hvori hun skænkede en blanding, skal I skænke dobbelt+ så meget af blandingen til hende.+  I det omfang hun har herliggjort sig selv og levet i skamløs overdådighed, i det omfang skal I give hende pine og sorg.+ For i sit hjerte bliver hun ved med at sige: ’Jeg sidder som dronning,+ og jeg er ikke enke,+ og jeg skal aldrig se sorg.’+  Det er derfor hendes plager+ vil komme på én dag, død og sorg og hungersnød, og hun skal opbrændes med ild,+ for stærk+ er Jehova* Gud, som har dømt hende.  Og jordens konger+ som har begået utugt med hende og levet i skamløs overdådighed, vil græde og slå sig selv af sorg over hende,+ når de ser på røgen+ fra ilden der opbrænder hende, 10  mens de står langt borte på grund af deres frygt for hendes pine og siger:+ ’Ve, ve, du store by,+ Babylon, du stærke by, for på én time er din dom kommet!’+ 11  Og jordens rejsende købmænd+ græder og sørger over hende,+ fordi der ingen er til at købe deres fulde lager mere, 12  et fuldt lager+ af guld og sølv og kostbare sten og perler og fint linned og purpur og silke og skarlagen, og alt i duftende træ* og enhver genstand af elfenben og enhver genstand af det kostbareste træ og af kobber og af jern og af marmor;+ 13  også kanel og indisk krydderi* og røgelse og vellugtende olie og virak og vin og olivenolie og fint hvedemel og hvede og kvæg og får, og heste og rejsevogne og slaver* og menneskesjæle.*+ 14  Ja, den saftige frugt som din sjæl begærede,*+ er forsvundet fra dig, og alle de elegante ting og alle de flotte ting er gået tabt for dig, og man vil aldrig mere finde dem.+ 15  De købmænd+ der rejser med disse ting og som er blevet rige i kraft af hende, vil stå langt borte på grund af [deres] frygt for hendes pine og vil græde og sørge+ 16  idet de siger: ’Ve, ve — den store by,+ klædt i fint linned og purpur og skarlagen og rigt smykket med guldornament og kostbar sten og perle,+ 17  for på én time er så stor en rigdom blevet lagt øde!’+ Og enhver kaptajn og enhver der sejler, uanset hvor,+ og sømænd og alle som har havet som levevej, stod langt borte+ 18  og råbte mens de så på røgen fra ilden der opbrændte hende, og sagde: ’Hvilken by er ligesom den store by?’+ 19  Og de kastede støv på deres hoveder+ og råbte, grædende og sørgende,+ og sagde: ’Ve, ve — den store by, i hvilken alle som havde både på havet+ blev rige+ som følge af hendes overdådighed, for på én time er hun blevet lagt øde!’+ 20  Glæd dig over hende, du himmel,+ og [glæd jer], I hellige+ og I apostle+ og I profeter, for Gud har retsligt bragt straf over hende for jeres skyld!“+ 21  Og en stærk engel tog en sten op der var som en stor møllesten+ og slyngede den i havet+ idet han sagde: „Således vil Babylon, den store by, med et rask kast blive slynget ned, og hun skal aldrig findes mere.+ 22  Og lyden af sangere der akkompagnerer sig selv på harpe og af musikere og af fløjtespillere og af trompetblæsere skal aldrig mere høres i dig,+ og ingen håndværker af noget fag* skal nogen sinde mere findes i dig, og ingen lyd af møllesten skal nogen sinde mere høres i dig, 23  og lys af lampe skal aldrig mere skinne i dig, og brudgoms og bruds stemme skal aldrig mere høres i dig;+ for dine rejsende købmænd+ var jordens stormænd,+ og ved din udøvelse af spiritisme*+ blev alle nationerne vildledt. 24  Ja, i hende fandtes blod+ af profeter+ og af hellige+ og af alle som er blevet slået ihjel på jorden.“+

Fodnoter

Gr.: Babylōnʹ; J17,18,22(hebr.): Bavælʹ.
El.: „ånd“.
El.: „hendes utugts lidenskabsvækkende vin“. A: „hendes utugts lidenskab“, idet ordet for „vin“ mangler.
„Jehova“, J7,8,13,14,16-18,22-24,28; אcCSyh(gr.): Kyʹrios; mangler i AVg. Se Till. 1D.
„duftende træ“. El.: „tujatræ“.
El.: „amomum“. Gr.: aʹmōmon, en indisk krydderplante.
Ordr.: „kroppe“.
El.: „slaver, ja menneskesjæle“.
Ordr.: „din sjæls begærs saftige frugt“.
„af noget fag“, CVgSyh; mangler i אA.
„udøvelse af spiritisme“. El.: „trolddom“. Ordr.: „anvendelse el. indgivelse af lægemidler, tryllemidler, gift, narkotiske midler“. Gr.: farmakiʹai, dativ sing.