Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Bibelen online

NY VERDEN-OVERSÆTTELSEN AF DE HELLIGE SKRIFTER

Åbenbaringen 11:1-19

11  Og en rørkæp* ligesom en stav+ blev givet mig idet han sagde: „Rejs dig og mål Guds* tempel[helligdom]*+ og alteret og dem der tilbeder i den.  Men med hensyn til forgården som er uden for+ tempel[helligdommen], så udelad den* og mål den ikke, for den er blevet givet til nationerne,+ og de skal nedtræde den hellige by+ i toogfyrre måneder.+  Og jeg vil lade mine to+ vidner profetere+ i et tusind to hundrede og tres dage, klædt i sæk.“+  Disse er [symboliseret ved] de to oliventræer+ og de to lampestandere+ og står foran jordens Herre.*+  Og hvis nogen ønsker at skade dem, kommer der ild ud af munden på dem og fortærer deres fjender;+ og hvis nogen skulle ønske at skade dem, skal han dræbes på denne måde.  Disse har myndighed til at lukke himmelen+ så der ingen regn falder+ i de dage de profeterer, og de har myndighed over* vandene til at forvandle dem til blod+ og til at slå jorden med al slags plage så ofte de vil.  Og når de har fuldført aflæggelsen af deres vidnesbyrd, vil vilddyret som stiger op af afgrunden+ føre krig mod dem og sejre over dem og dræbe dem.+  Og deres lig skal ligge på den brede gade i den store by som i åndelig forstand kaldes So′doma+ og Ægypten, hvor også deres Herre blev pælfæstet.*+  Og mennesker fra folkene og stammerne og tungemålene og nationerne+ skal se på deres lig i tre og en halv dag,+ og de lader ikke deres lig lægge i en grav. 10  Og de der bor på jorden fryder sig+ over dem og morer sig,* og de sender hinanden gaver,+ for disse to profeter pinte dem der bor på jorden. 11  Og efter de tre og en halv dag+ kom der livsånd fra Gud ind i dem,+ og de rejste sig og stod på deres fødder, og stor frygt faldt på dem der så dem. 12  Og de hørte en høj røst+ fra himmelen sige til dem: „Stig herop.“+ Og de steg op til himmelen i skyen, og deres fjender så dem. 13  Og i den time indtraf et stort jordskælv, og en tiendedel+ af byen faldt; og syv tusind personer* blev dræbt af* jordskælvet, og de øvrige blev forskrækkede og gav himmelens Gud ære.+ 14  Det andet ve+ er forbi. Se! Det tredje ve kommer hurtigt. 15  Og den syvende engel blæste i sin trompet.+ Og høje røster lød i himmelen idet de sagde: „Verdensherredømmet* er nu blevet vor Herres+ og hans Messias’,+ og han skal herske som konge* i evighedernes evigheder.“+ 16  Og de fireogtyve ældste*+ som sad på deres troner foran Gud, faldt på deres ansigter+ og tilbad Gud+ 17  idet de sagde: „Vi takker dig,+ Jehova* Gud, du Almægtige,+ du som er+ og som var, fordi du har taget din store magt+ og er begyndt at herske som konge.+ 18  Men nationerne blev vrede, og din egen vrede kom, og den fastsatte tid til at de døde skal dømmes, og til at give lønnen+ til dine trælle profeterne+ og til de hellige og til dem som frygter dit navn, de små og de store,+ og til at ødelægge+ dem der ødelægger* jorden.“+ 19  Og Guds* tempel[helligdom],* som er i himmelen,+ blev åbnet, og hans pagts ark+ blev set i hans tempel[helligdom].+ Og der kom lyn og stemmer og tordener og et jordskælv og store hagl.

Fodnoter

„rørkæp“. Gr.: ka′lamos; lat.: ca′lamus; J17,18,22(hebr.): qanæh′. Jf. Ez 40:5, fdn. til „målestokken“.
„Guds“, אAVgSyh; J17: „Jehovas“.
El.: „guddommelige bolig“. Gr.: ton naon′; J17,18,22(hebr.): hēkhal′, „palads (tempel)“.
Ordr.: „kast [den] ud udenfor“.
„Herre“, אAVgSyh; Vgms og kursivhåndskrifterne (minusklerne) 1854, 2053: „Gud“.
Gr.: epi′, med genitiv.
Se Till. 5C.
Ordr.: „gør sig selv vel til mode“.
Ordr.: „syv tusind menneskers navne“.
Ordr.: „i“.
Verdens-“. Gr.: tou kos′mou; lat.: mun′di; J17(hebr.): ha‛ōlam′.
El.: „han skal regere (være konge)“.
„ældste“. Gr.: presby′teroi.
Se Till. 1D.
Ordr.: „dem der til stadighed gennemfordærver“.
„Guds“, אAVgSyh; J17: „Jehovas“.
El.: „guddommelige bolig“. Gr.: ho naos′; J17,18,22(hebr.): hēkhal′, „palads (tempel)“.