Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Undervis dine børn

 HISTORIE 1

En hemmelighed vi er glade for at kende

En hemmelighed vi er glade for at kende

Har nogen engang fortalt dig en hemmelighed? — * Bibelen taler om en særlig hemmelighed der bliver kaldt ’en hellig hemmelighed’. Den er hellig fordi den er fra Gud. Og den kaldes en hemmelighed fordi folk ikke kendte den. Selv engle ville gerne vide mere om den. Kunne du tænke dig at vide hvad det er for en hemmelighed? —

Hvad tror du englene prøvede at finde ud af?

For længe, længe siden skabte Gud den første mand og kvinde. De hed Adam og Eva. Gud gav dem et smukt hjem at bo i, og det blev kaldt Edens Have. Hvis Adam og Eva havde været lydige mod Gud, kunne de og deres børn have gjort hele jorden til et paradis, ligesom den have de boede i. Og de kunne have levet evigt i Paradiset. Men kan du huske hvad Adam og Eva gjorde? —

Adam og Eva adlød ikke Gud, og det er derfor vi ikke lever i et paradis i dag. Men Gud har sagt at han vil gøre hele jorden smuk, og at alle skal leve evigt og være glade og lykkelige. Hvordan vil han gøre det? I lang tid var der ingen der vidste det, for det var en hemmelighed.

Dengang Jesus var på jorden, fortalte han folk mere om hemmeligheden. Han sagde at den havde noget at gøre med Guds rige. Jesus sagde til folk at de skulle bede om at dette rige må komme. Guds rige vil gøre jorden til et smukt paradis.

Er du glad for at have lært hemmeligheden at kende? — Husk at de der adlyder Jehova Gud, kommer til at leve i Paradiset. I Bibelen er der mange historier om mænd og kvinder der adlød Jehova. Kunne du tænke dig at lære noget om dem? — Lad os læse om nogle af dem og finde ud af hvad vi kan lære af dem.

^ par. 3 I alle historierne kan du se en tankestreg (—) efter nogle af spørgsmålene. Her er det et godt tidspunkt at holde en pause og lade dit barn svare.