Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Svar på 10 spørgsmål mange unge stiller

 SPØRGSMÅL 9

Skal jeg tro på evolutionen?

Skal jeg tro på evolutionen?

HVORFOR DET ER VIGTIGT

Hvis vi er blevet til ved en evolution, er der ikke nogen større mening med livet. Hvis vi er blevet skabt, kan vi finde tilfredsstillende svar på spørgsmål angående livet og fremtiden.

HVAD VILLE DU GØRE?

Forestil dig den her situation: Marcel er forvirret. Han har altid troet på Gud og på en skabelse. Men i dag påstår hans biologilærer med stor overbevisning at evolutionen er et faktum der er baseret på pålidelig videnskabelig research. Marcel vil ikke virke dum. Han spørger sig selv: ‘Hvis forskerne har bevist at evolutionen er sand, hvordan kan jeg så sætte spørgsmålstegn ved den?’

Hvis du var Marcel, ville du så tro på evolutionen bare fordi dine skolebøger fremstiller den som et faktum?

STOP OP OG TÆNK!

Begge parter i debatten er ofte hurtige til at fortælle hvad de tror, uden virkelig at vide hvorfor de tror det.

  • Nogle tror på en skabelse bare fordi de har lært det i kirken.

  • Nogle tror på en evolution bare fordi de har lært det i skolen.

 SEKS SPØRGSMÅL DU KAN TÆNKE OVER

Bibelen siger: “Ethvert hus bygges jo af en eller anden, men den der har bygget alt er Gud.” (Hebræerne 3:4) Er det fornuftigt at tro på det?

At påstå at livet ikke er blevet skabt, giver lige så lidt mening som at påstå at huset her ikke er blevet bygget af en eller anden

PÅSTAND: Alt i universet blev til ved et ukontrolleret big bang.

1. Hvem eller hvad var årsag til dette big bang?

2. Hvad giver mest mening – at alt kom af ingenting, eller at nogen står bag det hele?

PÅSTAND: Mennesker har udviklet sig fra dyr.

3. Hvis mennesker har udviklet sig fra dyr – for eksempel aber – hvorfor er der da så stort et spring fra abers intelligens til menneskers?

4. Hvorfor er selv de mest “simple” livsformer utroligt komplekse?

PÅSTAND: Evolutionen er bevist.

5. Har personen der kommer med den påstand, selv undersøgt beviserne?

6. Hvor mange tror kun på evolutionen fordi de har fået at vide at alle intelligente mennesker tror på den?

“Hvis du gik gennem skoven og så et smukt hus, ville du så tænke: ‘Hvor imponerende! Træerne må være væltet på den helt rigtige måde for at kunne frembringe det her hus.’ Selvfølgelig ikke! Det giver simpelt hen ingen mening. Så hvorfor skulle vi tro på at alt i universet bare lige sådan dukkede op?” – Julia.

“Forestil dig at nogen fortalte dig at der havde været en eksplosion på et trykkeri, og at farven var sprøjtet ud på væggene og loftet og havde dannet teksten til en stor ordbog. Ville du tro på det?” – Gwen.

 HVORFOR TRO PÅ GUD?

Bibelen tilskynder dig til at bruge din fornuft. (Romerne 12:1) Det betyder at din tro ikke blot bør være baseret på

  • FØLELSER (Jeg føler at der må være en højere magt)

  • PÅVIRKNING FRA ANDRE (Jeg er omgivet af religiøse mennesker)

  • PRES (Mine forældre opdragede mig til at tro på Gud – jeg havde ikke noget valg)

I stedet skal du have fornuftige begrundelser for din tro.

“Når jeg i klassen lytter til læreren der forklarer hvordan kroppen fungerer, er jeg slet ikke i tvivl om at Gud eksisterer. Hver enkelt del af kroppen har sin egen funktion, ned til mindste detalje, og disse funktioner udføres ofte uden at vi tænker over det. Menneskekroppen er virkelig enestående!” – Teresa.

“Når jeg ser en skyskraber, en luksusliner eller en bil, spørger jeg mig selv: ‘Hvem har bygget den?’ Det kræver for eksempel intelligente mennesker at fremstille en bil fordi der er så mange små dele der må fungere rigtigt for at bilen kan køre. Og hvis biler er designet af nogen, så må vi mennesker også være det.” – Richard.

“Jo mere jeg studerede videnskab, jo mindre troværdig forekom evolutionen mig. ... I mine øjne kræver det mere ‘tro’ at tro på en evolution end at tro på en Skaber.” – Anthony.

NOGET AT TÆNKE OVER

Trods mange års research har forskere stadig ikke fundet frem til en fælles forklaring på evolutionen. Hvis forskere ikke kan blive enige om hvordan evolutionen er foregået – og de burde være eksperterne – er det så forkert af dig at sætte spørgsmålstegn ved den?

Lær mere

Hvad siger Bibelen om skabelsen?

Bibelen beskriver at Gud skabte livet i løbet af seks ’dage’. Var der tale om dage på hver 24 timer?