Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Efterlign deres tro

 KAPITEL SYV

Han „voksede op hos Jehova“

Han „voksede op hos Jehova“

1, 2. Hvordan var situationen da Samuel henvendte sig til Israels folk, og hvorfor var der behov for at få folket til at ændre sind?

SAMUEL stod foran hele folket. Israels nation havde samlet sig ved byen Gilgal, kaldt sammen af denne trofaste mand der i mange år havde tjent som profet og dommer. Ifølge vore dages kalender var det maj eller juni måned; tørtiden var allerede begyndt. Markerne i området stod fyldt med gylden hvede der var parat til at blive høstet. Stilheden sænkede sig nu over forsamlingen. Hvordan kunne Samuel nå deres hjerter?

2 Israelitterne forstod ikke hvor alvorlig situationen var. De havde insisteret på at få en jordisk konge til at herske over sig og fattede slet ikke i hvor høj grad de havde krænket deres Gud, Jehova, og hans profet. De havde faktisk forkastet Jehova som deres konge! Hvordan kunne Samuel få dem til at ændre sind?

Ved at læse om Samuels opvækst kan vi lære meget om hvordan vi trods en dårlig påvirkning kan opbygge tro på Jehova

3, 4. (a) Hvorfor omtalte Samuel sin ungdom? (b) Hvorfor er Samuels tro værd at efterligne i dag?

3 Nu talte Samuel. Henvendt til forsamlingen sagde han: „Jeg er . . . blevet gammel og gråhåret.“ Hans hvide hår gav hans ord vægt. Derefter sagde han: „Jeg har vandret foran jer fra min ungdom til denne dag.“ (1 Sam. 11:14, 15; 12:2) Selvom Samuel var blevet gammel, havde han ikke glemt sin ungdom. Disse år stod stadig levende for ham. De beslutninger han havde truffet under sin opvækst, havde fået ham til at leve et liv i tro på og hengivenhed for sin Gud, Jehova.

Samuel måtte styrke og bevare sin tro, og det var en udfordring fordi han ofte var omgivet af illoyale mennesker uden tro.  I dag er det lige så vanskeligt at opbygge troen, for vi lever i en fordærvet verden hvor mange ikke tror på Gud. (Læs Lukas 18:8). Lad os se hvad vi kan lære af Samuels eksempel. Vi begynder med det han oplevede som dreng.

Tjente Jehova som dreng

5, 6. I hvilken forstand var Samuels barndom usædvanlig, men hvorfor var hans forældre sikre på at der ville blive sørget for ham?

Samuel havde en usædvanlig barndom. Kort tid efter at han var vænnet fra, måske allerede i treårsalderen, begyndte han at tjene ved Jehovas hellige teltbolig i Silo, som lå over 30 kilometer fra hans hjem i Rama. Hans forældre, Elkana og Hanna, overgav deres dreng til Jehova for at han kunne udføre en særlig form for tjeneste der indebar at han hele sit liv skulle leve som nasiræer. * Vil det sige at Samuel blev forladt af sine forældre, og at de ikke elskede ham?

6 Nej, langtfra! De vidste at der ville blive sørget for deres søn i Silo. Uden tvivl førte ypperstepræsten Eli tilsyn med tjenesten, og Samuel arbejdede nært sammen med ham. Der var også adskillige kvinder der udførte en eller anden form for tjeneste ved teltboligen. — 2 Mos. 38:8; Dom. 11:34-40.

7, 8. (a) Hvordan gav Samuels forældre ham kærlig opmuntring år efter år? (b) Hvad kan forældre i dag lære af Samuels forældre?

7 Desuden glemte Hanna og Elkana aldrig deres førstefødte, hvis fødsel i sig selv havde været et svar på en bøn. Hanna havde bedt Gud om at få en søn og lovet at overgive drengen til Gud til et liv i hellig tjeneste for ham. Når hun hvert år besøgte Samuel, gav hun ham en ny ærmeløs overklædning som hun havde lavet til brug for hans tjeneste ved teltboligen. Den lille dreng var sikkert meget glad for disse besøg. Han blev uden tvivl styrket af den kærlige opmuntring og vejledning han fik af sine forældre, som lærte ham hvor stor en forret det var at tjene Jehova på dette enestående sted.

8 Forældre i dag kan lære meget af Hanna og Elkana. Det er almindeligt at forældre udelukkende lægger vægt på det materielle i deres opdragelse og ignorerer børnenes åndelige behov. Men Samuels forældre satte det åndelige først, og det havde afgørende betydning for hvilken slags mand deres søn blev. — Læs Ordsprogene 22:6.

9, 10. (a) Beskriv teltboligen og den unge Samuels følelser for dette hellige sted. (Se også fodnoten). (b) Hvad kan Samuels pligter have indbefattet, og hvordan mener du at børn og unge i dag kan efterligne hans eksempel?

 9 Vi kan forestille os hvordan drengen, som nu var blevet større, gik på opdagelse i de lave bjerge omkring Silo. Mens han har kigget ned på byen og dalen nedenfor, har hans hjerte sikkert svulmet af glæde og stolthed ved synet af Jehovas teltbolig. Denne teltbolig var virkelig et helligt sted. * Den var bygget næsten 400 år tidligere under Moses’ ledelse og var det eneste center i verden for den sande tilbedelse af Jehova.

10 Den unge Samuel kom til at elske teltboligen. I den beretning han senere skrev, læser vi: „Samuel forrettede tjeneste for Jehovas ansigt, en dreng med en linned efod bundet om sig med et bælte.“ (1 Sam. 2:18) Denne enkle, ærmeløse klædning viste åbenbart at Samuel hjalp præsterne ved teltboligen. Skønt Samuel ikke selv var præst, varetog han forskellige pligter; blandt andet åbnede han dørene ind til teltboligens forgård om morgenen og gik den ældre Eli til hånde. Hvor meget han end holdt af disse forrettigheder, blev hans rene hjerte efterhånden dybt foruroliget. Der foregik noget ved Jehovas hus der var helt forkert.

Forblev ren trods moralsk fordærv

11, 12. (a) Hvad lå til grund for Hofnis og Pinehas’ moralske fordærv? (b) Hvilken form for ondskab og fordærv øvede Hofni og Pinehas ved teltboligen? (Se også fodnoten).

11 Samuel var i en ung alder vidne til rendyrket ondskab og fordærv. Eli havde to sønner der hed Hofni og Pinehas. Samuels beretning lyder: „Elis sønner var imidlertid uslinge; de kendte ikke Jehova.“ (1 Sam. 2:12) De to sætninger i dette vers supplerer hinanden. Hofni og Pinehas var uslinge — ordret „sønner af uduelighed“ — for de havde ikke respekt for Jehova. De lod hånt om hans retfærdige normer og krav, og det var det der lå til grund for alle deres andre synder.

12 Guds lov indeholdt specifikke bestemmelser om præsternes pligter og den måde de skulle bringe ofre på ved teltboligen. Og det med god grund! Ordningen med  ofre var foranstaltet af Gud for at folk kunne få deres synder tilgivet og derved blive rene i hans øjne, værdige til at blive velsignet og ledet af ham. Men Hofni og Pinehas fik deres medpræster til at behandle offergaverne med foragt. *

13, 14. (a) Hvordan har de fordærvede forhold der rådede blandt præsterne ved teltboligen, uden tvivl påvirket oprigtige israelitter? (b) Hvordan svigtede Eli både som far og som ypperstepræst?

13 Forestil dig hvordan den unge Samuel med store øjne har været vidne til sådanne alvorlige overtrædelser uden at der blev grebet ind over for dem. Hvor mange — både fattige, ydmyge og undertrykte mennesker — har han ikke set komme til den hellige teltbolig i håb om at få åndelig trøst og styrke, blot for at gå skuffede, sårede eller ydmygede derfra? Og hvordan har han mon følt det da han fandt ud af at Hofni og Pinehas også lod hånt om Jehovas morallove ved at stå i forhold til nogle af de kvinder der gjorde tjeneste ved teltboligen? (1 Sam. 2:22) Måske har han håbet at Eli ville gøre noget for at rette op på situationen.

Samuel må have været meget foruroliget over Elis sønners fordærvede adfærd

14 Eli havde alle muligheder for at gribe ind over for problemet, der var ved at udvikle sig til en katastrofe. Som ypperstepræst var han ansvarlig for det der foregik ved teltboligen, og som far havde han pligt til at irettesætte sine sønner. De skadede jo både sig selv og utallige andre i landet. Men Eli svigtede på begge fronter, både som far og som ypperstepræst. Han nøjedes blot med at give sine sønner en mild og vag irettesættelse. (Læs 1 Samuel 2:23-25). Men de havde brug for en langt stærkere tugt. De synder de begik, var der dødsstraf for!

15. Hvilket alvorligt budskab fik Eli fra Jehova, og hvordan reagerede Elis familie på advarselen?

15 Det kom så vidt at Jehova sendte „en Guds mand“, en ikke navngiven profet, til Eli med et alvorligt domsbudskab. Jehova sagde til Eli: ’Du ærer dine sønner mere end mig.’ Han forudsagde at Elis onde sønner ville dø på en og samme dag, og at Elis familie ville lide store tab, endda miste deres privilegerede embede som præster. Førte denne magtfulde advarsel til at familien ændrede indstilling? Det er der intet der tyder på. — 1 Sam. 2:27–3:1.

16. (a) Hvad kan vi læse om Samuels fremgang? (b) Virker denne beretning opmuntrende på dig? Forklar.

16 Hvordan blev Samuel påvirket af det moralske fordærv?  I denne dystre beretning finder vi fra tid til anden lysglimt, godt nyt om Samuels opvækst og fremgang. Husk at vi i Første Samuelsbog 2:18 læste at Samuel som dreng trofast „forrettede tjeneste for Jehovas ansigt“. Selv som ganske ung var tjenesten for Gud altså det vigtigste i hans liv. I vers 21 i det samme kapitel læser vi noget endnu mere opmuntrende: „Drengen Samuel voksede op hos Jehova.“ Under sin opvækst blev han knyttet endnu nærmere til sin himmelske Far. Et sådant nært personligt forhold til Jehova er den bedste beskyttelse mod enhver form for fordærv.

17, 18. (a) Hvordan kan kristne unge efterligne Samuels eksempel når de oplever at andre gør noget der er forkert? (b) Hvad viser at Samuel valgte den rette vej?

17 Samuel kan let have tænkt at når selv ypperstepræsten og hans sønner kunne give efter for synd, så kunne han også bare gøre hvad der passede ham. Men at andre handler forkert — og det gælder også dem der har myndighed — er aldrig en undskyldning for at synde. I dag følger mange unge kristne Samuels eksempel og ’vokser op hos Jehova’ — selv når nogle i deres omgangskreds ikke er gode eksempler.

18 Hvad førte Samuels gode indstilling og adfærd til? Vi læser: „Drengen Samuel voksede efterhånden op og blev stadig mere vellidt både af Jehova og af mennesker.“ (1 Sam. 2:26) Samuel var altså vellidt, i det mindste af dem hvis mening havde værdi. Jehova holdt af denne dreng på grund af hans trofasthed. Og Samuel var overbevist om at hans Gud ville gribe ind over for alt det onde der foregik i Silo, men han har nok spekuleret over hvornår det ville ske. En nat fik han svar på sine spørgsmål.

 „Tal, for din tjener hører“

19, 20. (a) Beskriv hvad Samuel oplevede en nat ved teltboligen. (b) Hvordan blev Samuel klar over hvem det var der talte, og hvordan behandlede han Eli?

19 Det var mørkt endnu, men morgenen nærmede sig. Teltboligens store lampe brændte stadig med et flakkende lys. Stilheden blev brudt da Samuel hørte en stemme kalde på ham. Han troede det var Eli, der nu var meget gammel og næsten blind. Samuel rejste sig og løb hen til den gamle mand. Kan du for dit indre blik se drengen på bare fødder skynde sig hen for at finde ud af hvad Eli havde brug for? Det er rørende at lægge mærke til hvor respektfuldt og venligt Samuel behandlede Eli. Til trods for alle de synder Eli havde begået, var han stadig Jehovas ypperstepræst. — 1 Sam. 3:2-5.

20 Samuel vækkede Eli og sagde: „Her er jeg; du kaldte jo på mig.“ Men Eli sagde at han ikke havde kaldt på ham, og at han skulle lægge sig hen igen. Det samme skete igen, og så endnu en gang! Til sidst forstod Eli hvad det var der foregik. På den tid var det kun sjældent at Jehova henvendte sig til folket ved et syn eller et profetisk budskab, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Men Eli vidste at det var Jehova der talte igen — nu til denne dreng. Eli bad Samuel om at gå hen og lægge sig, og han forklarede ham hvordan han skulle svare. Samuel adlød. Kort efter hørte han stemmen kalde: „Samuel, Samuel!“ Og drengen svarede: „Tal, for din tjener hører.“ — 1 Sam. 3:1, 5-10.

21. Hvordan kan vi lytte til Jehova i dag, og hvordan er det til gavn for os at gøre det?

21 Omsider havde Jehova en tjener i Silo der lyttede til ham. At lytte til Jehova blev kendetegnende for hele Samuels liv. Gælder det også dig? Vi behøver ikke at vente på at en overnaturlig stemme skal tale til os om natten. I dag lyder Guds stemme altid til os, nemlig gennem Bibelen. Jo mere vi lytter til Gud og giver agt på hans ord, jo mere vil vores tro vokse. Sådan var det i Samuels tilfælde.

Trods sin frygt overbragte Samuel trofast Jehovas domsbudskab til Eli

22, 23. (a) Hvordan gik det budskab som Samuel i begyndelsen var bange for at overbringe, i opfyldelse? (b) Hvordan blev Samuels omdømme bedre og bedre?

22 Den nat var en milepæl i Samuels liv, for da begyndte han at kende Jehova på en særlig måde idet han blev Guds profet og talsmand. Til at begynde med var drengen bange for at overbringe Eli Jehovas budskab, for det ville gøre det klart at profetien der gjaldt hans familie, snart ville blive opfyldt. Men Samuel tog mod til sig — og Eli accepterede ydmygt Guds dom. Inden længe gik alt det Jehova havde sagt, i opfyldelse: Israel gik i krig mod filistrene, Hofni og Pinehas blev begge dræbt samme dag, og Eli selv døde da  han hørte at Jehovas hellige ark var blevet taget af filistrene. — 1 Sam. 3:10-18; 4:1-18.

23 Samuels omdømme som en trofast profet blev derimod bedre og bedre. „Jehova var med ham,“ siger beretningen, som tilføjer at Jehova lod alle Samuels profetier blive opfyldt. — Læs 1 Samuel 3:19.

’Samuel råbte til Jehova’

24. Hvilken beslutning traf israelitterne efter nogen tid, og hvorfor var det en alvorlig synd?

24 Fulgte israelitterne Samuels eksempel og blev et åndeligsindet, trofast folk? Nej. Efter nogen tid besluttede de at de ikke ville nøjes med at have en profet til at dømme sig. De ønskede at være som andre nationer og have en jordisk konge. På Jehovas anvisning gav Samuel efter for deres krav. Men han skulle gøre israelitterne klart hvor alvorlig deres synd var. Det var ikke blot et menneske men Jehova selv de forkastede! Samuel bad derfor folket om at møde op i Gilgal.

Samuel bad i tro, og Jehova svarede ved at sende torden og regn

25, 26. Hvordan hjalp den ældre Samuel sit folk til endelig at indse hvor alvorlig deres synd mod Jehova var?

25 Lad os følge ham i det spændende øjeblik han henvendte sig til israelitterne i Gilgal. Der mindede den ældre Samuel dem om sin mange års trofaste tjeneste for Jehova. Beretningen fortsætter: „Samuel [råbte] til Jehova.“ Han bad Jehova om at sende torden og regn. — 1 Sam. 12:17, 18.

26 Torden og regn? I tørtiden? Det var noget ganske uhørt! Hvis israelitterne stadig var blot en lille smule skeptiske og hånligt afvisende, var de det ikke meget længere. Pludselig formørkedes himlen. En kraftig vind fik kornet på markerne til at lægge sig. Der lød en øresønderrivende torden, og det begyndte at regne voldsomt. Hvordan reagerede folket? „Hele folket blev meget bange for Jehova og Samuel.“ Endelig indså de hvor alvorligt de havde syndet. — 1 Sam. 12:18, 19.

27. Hvordan betragter Jehova dem der efterligner Samuels tro?

27 Det var ikke Samuel, men hans Gud, Jehova, der var nået ind til deres oprørske hjerter. Lige fra sin ungdom og til langt oppe i årene satte Samuel sin lid til Jehova. Og Jehova belønnede ham. Til den dag i dag har Jehova ikke forandret sig; han støtter og hjælper stadig dem der efterligner Samuels tro.

^ par. 5 Nasiræerne var under ed forpligtet til ikke at indtage alkoholiske drikke eller klippe deres hår. For de flestes vedkommende gjaldt sådanne løfter kun i en begrænset periode, men nogle få, som for eksempel Samson, Samuel og Johannes Døber, var nasiræere hele deres liv.

^ par. 9 Teltboligen havde form som et rektangel og var i realiteten et stort telt bredt ud over et træskelet. Den bestod imidlertid af de fineste materialer — sælskind, smukt broderet klæde og kostbart træ belagt med sølv og guld. Denne helligdom var omgivet af en rektangulær forgård hvori der stod et imponerende brændofferalter. I tidens løb blev der øjensynlig opført andre rum langs siderne af teltboligen til brug for præsterne. Et af dem kan have tjent som Samuels soverum.

^ par. 12 Beretningen indeholder to eksempler på manglende respekt. For det første var det klart udtrykt i Loven hvilke dele af offerdyret præsterne måtte spise, men ved teltboligen havde de onde præster indført en helt anden praksis. (5 Mos. 18:3) De fik deres medhjælpere til at stikke en stor gaffel ned i kogekarret hvor kødet stod og kogte, og give dem de gode stykker de fik med op! For det andet fik de nedrige præster en medhjælper til at tyrannisere dem der ønskede at bringe et offer, og kræve at få udleveret det rå kød inden fedtet på brændofferet var blevet bragt til Jehova. — 3 Mos. 3:3-5; 1 Sam. 2:13-17.