Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Efterlign deres tro

 KAPITEL FEM

„En dygtig kvinde“

„En dygtig kvinde“

1, 2. (a) Hvilken slags arbejde udførte Rut? (b) Hvilke positive sider af Guds lov og hans folk lærte Rut at kende?

RUT knælede ned foran den dynge bygaks hun havde samlet i løbet af dagen. Mørket var ved at sænke sig over markerne rundt om Betlehem, og mange arbejdere var allerede på vej mod porten til den lille by der lå på det nærliggende højdedrag. Ruts ømme muskler vidnede om en hård dags arbejde. Hun havde arbejdet uafbrudt siden daggry. Alligevel blev hun ved med at svinge plejlen og slå den mod aksene for at løsne kernerne. Alt i alt havde det været en god dag, bedre end hun kunne have forventet.

2 Var denne unge enkes situation omsider ved at ændre sig til det bedre? Som vi så i det forrige kapitel, var hun fulgt med sin svigermor, No’omi, og havde højtideligt lovet at blive hos hende og gøre hendes Gud, Jehova, til sin egen Gud. Sammen var de to kvinder, som begge havde mistet deres ægtemand, kommet til Betlehem fra Moab, og moabitterinden Rut blev snart klar over at Jehovas lov indeholdt gode og praktiske bestemmelser til gavn for de fattige og de fremmede i Israel. Og nu oplevede hun at nogle i Jehovas folk, som var underlagt Moseloven og oplært af den, viste en venlighed og omsorg der virkede lægende på hendes bedrøvede hjerte.

3, 4. (a) Hvordan havde Boaz opmuntret Rut? (b) Hvordan kan Ruts eksempel hjælpe os i de svære økonomiske tider vi oplever?

3 En af dem var Boaz, en velstillet ældre mand på hvis marker hun samlede aks. I dag havde han vist en faderlig interesse for hende. Hun kunne ikke lade være med at smile indvendig når hun tænkte på hans venlige ord om hvordan hun havde taget sig af No’omi og havde valgt at søge tilflugt under den sande Guds, Jehovas, vinger. — Læs Rut 2:11-14.

4 Rut har sikkert spekuleret på det liv der lå foran hende. Hvordan skulle hun, en fattig udlænding uden mand og barn,  kunne forsørge sig selv og No’omi i de kommende år? Ville hun kunne klare sig ved at samle aks? Og hvem ville tage sig af hende når hun blev gammel? Det er forståeligt hvis hun havde sådanne bekymringer. I de svære økonomiske tider vi oplever, har mange det på samme måde. Når vi ser nærmere på hvordan Ruts tro hjalp hende, vil vi finde meget som vi kan efterligne.

Hvad er en familie?

5, 6. (a) Hvor meget samlede Rut på Boaz’ mark den første dag? (b) Hvordan reagerede No’omi da Rut kom hjem?

5 Da Rut var færdig med at tærske kornet og havde samlet kernerne, var det blevet til omkring en efa, eller 22 liter, byg. Den byrde hun måtte bære, kan have vejet omkring 14 kilo! Hun samlede det sandsynligvis i en dynge i et klæde, lavede en bylt og løftede den op på hovedet og begav sig på vej til Betlehem i det tiltagende mørke. — Rut 2:17.

6 No’omi var glad for at se sin elskede svigerdatter, og måske undslap der hende et udbrud af forbavselse da hun fik øje på den tunge bylt som Rut bar på. Rut havde også taget den mad med hjem som hun havde levnet af det måltid Boaz havde sørget for til alle arbejderne, og de spiste nu det enkle måltid sammen. No’omi spurgte: „Hvor har du sanket i dag, og hvor har du arbejdet? Måtte den der ville kendes ved dig blive velsignet.“ (Rut 2:19) No’omi var skarpsindig. Den tunge bylt af korn som Rut bar på, viste hende at nogen havde bemærket den unge enke og behandlet hende venligt.

7, 8. (a) Hvem var det No’omi tilskrev Boaz’ venlighed, og hvorfor? (b) På hvilke andre måder viste Rut loyal kærlighed mod sin svigermor?

7 Under den følgende samtale fortalte Rut om Boaz’ venlighed. Rørt over at høre dette svarede No’omi: „Måtte han blive velsignet af Jehova, som ikke har svigtet sin loyale hengivenhed mod de levende og de døde.“ (Rut 2:20) Hun betragtede Boaz’ venlighed som noget der kom fra Jehova, der tilskynder sine tjenere til at være gavmilde, og som lover at gengælde dem den venlighed de viser andre. * — Læs Ordsprogene 19:17.

8 No’omi opfordrede Rut til at tage imod Boaz’ tilbud om at samle aks på hans marker og holde sig til de unge kvinder fra hans hus, så hun undgik at blive forulempet af høstfolkene. Det  råd fulgte Rut. Desuden ’blev hun boende hos sin svigermor’. (Rut 2:22, 23) Her ser vi endnu en gang det der især kendetegnede Rut — hendes loyale kærlighed. Det kunne få os til at spørge os selv om vi sætter vores familie højt ved at vi loyalt støtter vores kære og tilbyder at hjælpe dem når de har behov for det. En sådan loyal kærlighed vil ikke undgå Jehovas opmærksomhed.

Ruts og No’omis eksempel minder os om at værdsætte vores familie

9. Hvad kan vi lære af Rut og No’omi om hvad det vil sige at være en familie?

9 Kan man sige at Rut og No’omi udgjorde en familie? Nogle har den opfattelse at der skal være en far, en mor, en søn, en datter, bedsteforældre og så videre for at der kan være tale om en rigtig familie. Men Ruts og No’omis eksempel viser at selv to mennesker der viser hinanden omsorg, venlighed og kærlighed, kan udgøre en familie. Værdsætter du den familie du har? Jesus mindede sine disciple om at den kristne menighed kan være som en familie for dem der ingen har. — Mark. 10:29, 30.

Rut og No’omi hjalp og opmuntrede hinanden

„Han er en af vore genløsere“

10. Hvad ønskede No’omi at hjælpe Rut med?

10 Rut blev ved med at samle aks på Boaz’ marker fra byghøsten i april og indtil hvedehøsten i juni. Efterhånden som ugerne gik, tænkte No’omi uden tvivl en del på hvad hun kunne gøre for sin elskede svigerdatter. I Moab havde No’omi været overbevist om at hun aldrig ville kunne hjælpe Rut med at finde en anden ægtemand. (Rut 1:11-13) Nu var hun imidlertid begyndt at tænke anderledes. Hun sagde til Rut: „Min datter, bør jeg ikke søge et trygt hjem til dig, så du kan få det godt?“ (Rut 3:1) Det var skik på den tid at forældrene fandt en ægtefælle til deres børn, og Rut var blevet som en datter for No’omi. Hun ville finde „et trygt hjem“ til Rut, hvor hun kunne få den tryghed og beskyttelse et hjem og en ægtemand kunne give. Men hvad kunne No’omi gøre?

11, 12. (a) Hvilken kærlig ordning i Guds lov refererede No’omi til da hun kaldte Boaz en ’genløser’? (b) Hvordan reagerede Rut på sin svigermors råd?

11 Da Rut nævnte Boaz første gang, havde No’omi sagt: „Manden er nært beslægtet med os. Han er en af vore genløsere.“ (Rut 2:20) Hvad betød det? Guds lov til Israel indeholdt en kærlig ordning til gavn for familier der var kommet i vanskeligheder som følge af fattigdom eller dødsfald. Hvis en kvinde var blevet enke uden at have fået børn, var hun meget dårligt stillet fordi der så  ikke var nogen der kunne videreføre hendes mands navn og slægtslinje. Imidlertid tillod Guds lov at mandens bror giftede sig med enken så hun kunne føde en arving der kunne føre den afdøde mands navn videre og overtage familiens arvelod. * — 5 Mos. 25:5-7.

12 No’omi fortalte Rut hvordan sagen kunne gribes an. Vi kan forestille os at den unge kvinde spærrede øjnene op mens hendes svigermor skitserede planen. Israels lov var stadig ny for Rut, og mange af dens skikke var endnu ret fremmede for hende. Alligevel respekterede hun No’omi så meget at hun lyttede opmærksomt til hvert eneste af hendes ord. Det No’omi sagde hun skulle gøre, har sikkert forekommet hende både mærkeligt og pinligt — for ikke at sige ydmygende — men Rut gik alligevel ind på at gøre det. Hun sagde lydigt: „Alt hvad du siger til mig, vil jeg gøre.“ — Rut 3:5.

13. Hvad kan vi lære af Ruts eksempel med hensyn til at lytte til de ældres råd? (Se også Job 12:12).

13 Unge mennesker har ikke altid lyst til at lytte til råd fra ældre og mere erfarne. Det er så let at mene at de ældre ikke rigtig forstår de udfordringer og problemer som de unge står over for. Ruts ydmyge eksempel minder os om at det lønner sig at lytte til de ældres visdom, for de elsker os og har vores vel på sinde.  (Læs Salme 71:17, 18). Men hvordan lød No’omis råd, og gavnede det Rut at lytte til hvad hun sagde?

Rut på tærskepladsen

14. Hvad var en tærskeplads, og hvordan blev den benyttet?

14 Den aften begav Rut sig ud til tærskepladsen — et fladt, hårdtstampet stykke jord hvor mange landmænd plejede at tærske og rense deres korn. Tærskepladsen lå som regel højt, for eksempel på en bakketop, hvor der var en stærk brise sidst på eftermiddagen eller først på aftenen. For at løsne kernerne fra strået og avnerne brugte man store forke eller kasteskovle til at kaste kornet op mod vinden, der førte de lette avner bort, mens kernerne, som var tungere, faldt til jorden.

15, 16. (a) Beskriv hvad der fandt sted på tærskepladsen da Boaz var færdig med sit arbejde. (b) Hvordan opdagede Boaz at Rut lå ved hans fødder?

15 Rut så til i stilhed mens arbejdet stilnede af hen imod aften. Boaz havde overvåget at hans korn var blevet renset, og efterhånden var der en stor dynge kerner. Efter at have spist lagde han sig ned ved den ene side af dyngen. Det var åbenbart almindelig praksis; måske gjorde man det for at beskytte den dyrebare høst mod tyve og røverbander. Rut så Boaz lægge sig til at sove. Tiden var inde til at bringe No’omis plan til udførelse.

16 Rut krøb nærmere mens hjertet hamrede i livet på hende. Hun kunne konstatere at manden sov dybt. Som No’omi havde sagt hun skulle, krøb hun hen til hans fødder, fjernede kappen og lagde sig dér. Derpå gav hun sig til at vente. Tiden gik. Det må have forekommet Rut som en evighed. Endelig, omkring midnat,  rørte Boaz på sig. Rystende af kulde bøjede han sig frem, sikkert for at dække fødderne til igen. Men han mærkede at der lå nogen. Der siges i beretningen: „Se, der lå en kvinde ved hans fødder!“ — Rut 3:8.

17. Hvilke to kendsgerninger overser de der mener at Ruts handling var upassende?

17 „Hvem er du?“ spurgte han. Rut svarede, måske med skælvende stemme: „Jeg er Rut, din trælkvinde, og du må brede din kappeflig ud over din trælkvinde, for du er genløser.“ (Rut 3:9) Nogle moderne fortolkere har antydet at Ruts ord og handling var seksuelt betonet, men de overser to kendsgerninger. For det første handlede Rut i overensstemmelse med den tids skik og brug, og meget af kendskabet hertil er for længst gået tabt for os. Det vil derfor være en stor fejl at betragte hendes handling på baggrund af vore dages anløbne moralnormer. For det andet viser Boaz’ svar at han opfattede Ruts handlemåde som moralsk ren og i høj grad rosværdig.

Ruts motiv til at opsøge Boaz var rent og uselvisk

18. Hvad sagde Boaz til Rut for at berolige hende, og hvilke to eksempler på hendes loyale hengivenhed henviste han til?

18 Så talte Boaz, og hans milde og venlige stemme har uden tvivl beroliget Rut. Han sagde: „Måtte du blive velsignet af Jehova, min datter. I dette sidste tilfælde har du vist din loyale hengivenhed endnu bedre end i det første, ved at du ikke er gået efter de unge mænd, hverken dem der er ringe stillet eller dem der er rige.“ (Rut 3:10) Med ’det første tilfælde’ mente Boaz den loyalitet og kærlighed Rut havde vist over for No’omi ved at følge med hende tilbage til Israel og tage sig af hende. Det „sidste tilfælde“ var den nuværende situation. Boaz gjorde opmærksom på at en ung kvinde som Rut ville have været tilbøjelig til at søge sig en mand blandt nogle der var meget yngre end Boaz, rige såvel som fattige. Men hun ville gøre noget der var til gavn ikke alene for No’omi, men også for No’omis afdøde mand, så hans navn kunne føres videre i hans hjemland. Det er ikke svært at se hvorfor Boaz var rørt over den unge kvindes uselviskhed.

19, 20. (a) Hvorfor ville Boaz ikke gifte sig med Rut med det samme? (b) Hvordan viste Boaz venlighed mod Rut og et ønske om at beskytte hendes omdømme?

19 Boaz fortsatte: „Og nu, min datter, frygt ikke. Alt hvad du siger, vil jeg gøre for dig, for enhver i mit folks port ved at du er  en dygtig kvinde.“ (Rut 3:11) Han glædede sig ved tanken om at få Rut til hustru, og måske kom det ikke helt bag på ham at han blev bedt om at være genløser. Han var imidlertid en retfærdig mand og ville ikke handle udelukkende efter hvad der behagede ham selv. Han sagde til Rut at der var en anden genløser, en som var nærmere beslægtet med No’omis afdøde mands familie. Boaz ville spørge ham først for at give ham lejlighed til at tage Rut til ægte.

Rut havde et godt omdømme fordi hun behandlede andre venligt og respektfuldt

20 Boaz opfordrede Rut til at lægge sig ned igen og hvile sig indtil det begyndte at lysne; så kunne hun liste ubemærket bort. Han ville beskytte både sit eget og hendes omdømme så ingen med urette troede at de havde gjort sig skyldige i noget umoralsk. Rut lagde sig ned ved hans fødder igen, måske noget lettere til mode nu efter at han havde svaret så venligt på hendes anmodning. Derefter, mens det endnu var mørkt, rejste hun sig. Boaz fyldte nu hendes slag med en rigelig portion byg som gave, og hun begav sig på vej tilbage til Betlehem. — Læs Rut 3:13-15.

21. Hvad var nogle af grundene til at Rut var kendt for at være „en dygtig kvinde“, og hvordan kan vi efterligne hendes eksempel?

21 Hvor må det have glædet Rut at tænke på dét Boaz havde sagt om at hun var kendt blandt folk for at være „en dygtig kvinde“! Uden tvivl skyldtes dette ry for en stor del hendes iver efter at lære Jehova at kende og at tjene ham. Hun havde også vist stor venlighed over for No’omi og hendes folk og haft en god fornemmelse for at tilpasse sig skik og brug i det nye land. Hvis vi efterligner Ruts tro, vil vi også vise respekt for andre og deres skikke og levevis og derved vinde os et godt ry.

Et trygt hjem til Rut

22, 23. (a) Hvilken betydning lå der måske i den gave Boaz gav Rut? (Se fodnoten). (b) Hvad tilskyndede No’omi Rut til at gøre?

22 „Hvem er du, min datter?“ spurgte No’omi da Rut kom hjem. Måske var det fordi det stadig var mørkt at No’omi stillede dette spørgsmål. Men No’omi ville sikkert også gerne vide om Ruts situation havde ændret sig så hun nu havde udsigt til at blive gift. Rut fortalte hurtigt sin svigermor alt hvad der var hændt mellem hende og Boaz. Hun gav hende også den gavmilde gave i form af byg som Boaz havde givet hende med til No’omi. * — Rut 3:16, 17.

 23 Meget klogt opfordrede No’omi Rut til at blive hjemme den dag og ikke gå ud for at samle aks på marken. Hun sagde til Rut: „Manden vil ikke have ro på sig, medmindre han får sagen afsluttet endnu i dag.“ — Rut 3:18.

24, 25. (a) Hvordan viste Boaz at han var en retskaffen og uselvisk mand? (b) Hvordan blev Rut velsignet?

24 No’omi havde ret med hensyn til Boaz. Han tog hen i byporten, hvor byens ældste plejede at mødes, og ventede indtil den mand der var en nærmere slægtning, kom forbi. I vidners nærværelse tilbød Boaz manden muligheden for at træde til som genløser og tage Rut til ægte. Manden afslog imidlertid, idet han hævdede at han derved ville ødelægge sin egen arvelod. Over for vidnerne i byporten erklærede Boaz derpå at han ville træde ind som genløser ved at købe No’omis afdøde mands, Elimeleks, ejendom og gifte sig med Rut, enken efter Elimeleks søn Malon. Boaz gav udtryk for håbet om at han dermed ’rejste den afdødes navn på hans arvelod’. (Rut 4:1-10) Vi ser her at Boaz virkelig var en retskaffen og uselvisk mand.

25 Boaz tog Rut til ægte, hvorefter hun blev gravid og fødte en søn. Kvinderne i Betlehem velsignede No’omi og priste Rut og sagde at hun var bedre end syv sønner for No’omi. Senere får vi at vide at Ruts søn blev en af stamfædrene til kong David. (Rut 4:11-22) David blev derefter en af Jesu Kristi forfædre. — Matt. 1:1. *

Jehova velsignede Rut med det privilegium at blive en af Messias’ stammødre

26. Hvad kan vi lære af Ruts og No’omis eksempel?

26 Rut blev i sandhed velsignet, ligesom No’omi, der hjalp med at opdrage barnet som var det hendes eget. Disse to kvinders livsløb er levende eksempler på at Jehova Gud lægger mærke til alle som ydmygt gør hvad de kan for at sørge for deres familie, og som tjener ham loyalt sammen med hans folk. Han vil altid belønne dem der trofast tjener ham, som for eksempel Boaz, No’omi og Rut.

^ par. 7 Som No’omi bemærkede, omfatter Jehovas venlighed ikke kun de levende, men også de døde. No’omi havde mistet sin mand og begge sine sønner, og Rut havde mistet sin mand. Alle tre mænd havde betydet en hel del for begge kvinder. Enhver venlighed som blev vist No’omi og Rut, var i virkeligheden en venlighed der blev vist mændene, som ville have ønsket at der blev sørget for disse kvinder.

^ par. 11 Retten til at gifte sig med en sådan enke tilfaldt åbenbart først den afdøde mands brødre og derefter de nærmeste mandlige slægtninge, og det samme gjaldt retten til arvelodden. — 4 Mos. 27:5-11.

^ par. 22 Boaz gav Rut seks ikke nærmere angivne mål byg — måske for at antyde at ligesom seks arbejdsdage efterfølges af en sabbatshvile, skulle Ruts slid som enke snart efterfølges af den „hvile“ som et trygt hjem og en ægtemand ville give. På den anden side kunne de seks mål — måske seks skovlfulde — være alt hvad Rut kunne bære.

^ par. 25 Rut er en af de fem kvinder der står opført i Jesu slægtsregister i Bibelen. Rahab, der var mor til Boaz, er en af de andre kvinder. (Mattæus 1:3, 5, 6, 16) Ligesom Rut var hun ikke israelit.