Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Efterlign deres tro

 KAPITEL ELLEVE

Han var årvågen, og han ventede

Han var årvågen, og han ventede

1, 2. Hvilken ubehagelig opgave ventede der Elias, og på hvilke måder adskilte han og Akab sig fra hinanden?

ELIAS ønskede inderligt at være alene med sin himmelske Far. Men skaren omkring ham havde lige været vidne til at denne sande profet nedkaldte ild fra himlen, og mange af dem var uden tvivl ivrige efter at indsmigre sig hos ham. Inden Elias kunne begive sig op på Karmels Bjerg og rette en personlig bøn til Jehova Gud, ventede der ham en ubehagelig opgave. Han skulle tale til kong Akab.

2 De to mænd kunne næppe have været mere forskellige. Akab, iført en prægtig, kongelig dragt, var en begærlig og viljesvag frafalden. Elias bar en almindelig profetklædning — en enkel, grov kappe muligvis af skind eller af vævet kamel- eller gedehår. Han var en retskaffen mand med et stort mod og en stærk tro. Dagen der nu nærmede sig sin afslutning, havde afsløret meget om disse to mænds sande karakter.

3, 4. (a) Hvorfor havde det været en dårlig dag for Akab og andre ba’alsdyrkere? (b) Hvilke spørgsmål vil vi komme ind på?

3 Det havde været en dårlig dag for Akab og andre ba’alsdyrkere. Den hedenske religion som Akab og hans hustru, dronning Jesabel, fremmede og støttede i tistammeriget Israel, havde lidt et knusende nederlag. Ba’al var blevet afsløret som et bedrag. Den livløse gud havde ikke engang formået at antænde ild da hans profeter med ekstatiske bønner og danse havde anråbt ham og flænget sig til blods. Ba’al havde ikke kunnet hindre at disse 450 ba’alsprofeter blev henrettet som fortjent. Der var også noget andet denne falske gud ikke havde formået, men det ville der snart blive rådet bod på. I over tre år havde ba’alsprofeterne anråbt deres gud om at gøre ende på den tørke der havde ramt landet — men det havde Ba’al ikke været i stand til. Snart ville Jehova selv vise sin overlegne styrke ved at bringe tørken til ophør. — 1 Kong. 16:30–17:1; 18:1-40.

 4 Hvornår ville Jehova skride til handling? Hvad ville Elias foretage sig indtil da? Og hvad kan vi lære af hans tro? Lad os holde os disse spørgsmål for øje når vi ser nærmere på beretningen. — Læs 1 Kongebog 18:41-46.

Inderlig bøn til Jehova

5. Hvad bad Elias Akab om at gøre, og er der noget der tyder på at Akab havde lært noget af dagens begivenheder?

5 Elias henvendte sig til Akab og sagde: „Gå op, spis og drik, for der lyder larm af regnskyl.“ Havde denne onde konge lært noget af dagens begivenheder? Beretningen siger ikke noget specifikt om det, men der er ikke noget der tyder på at han havde angret eller havde anmodet profeten om hjælp til at bede Jehova om tilgivelse. Nej, Akab gik bare op „for at spise og drikke“. (1 Kong. 18:41, 42) Hvad med Elias?

6, 7. Hvad bad Elias Gud om, og hvorfor?

6 „Elias gik op på toppen af Karmel og bøjede sig sammen mod jorden idet han lagde ansigtet mellem knæene.“ Mens Akab gik hen for at fylde sin mave, havde Elias en mulighed for at bede til sin himmelske Far. Læg mærke til den ydmyge stilling  han indtog — Elias knælede på jorden med hovedet bøjet så ansigtet var helt nede ved knæene. Hvad foretog Elias sig? Vi behøver ikke at gætte os frem. Bibelen fortæller os i Jakob 5:18 at Elias bad om at tørken måtte få ende. Sandsynligvis var det dét Elias bad om på toppen af Karmels Bjerg.

Elias’ bøn afspejlede hans oprigtige ønske om at Guds vilje måtte ske

7 Jehova havde tidligere sagt: „Jeg vil give regn over jorden.“ (1 Kong. 18:1) Så Elias bad om at Jehovas erklærede vilje måtte ske, meget lig det Jesus lærte sine disciple at bede om cirka tusind år senere. — Matt. 6:9, 10.

8. Hvad lærer Elias’ eksempel os om bøn?

8 Elias’ eksempel lærer os meget om bøn. Det han først og fremmest havde i tanke, var at Guds vilje måtte ske. Når vi beder, må vi huske at „uanset hvad vi beder om i overensstemmelse med [Guds] vilje, så hører han os“. (1 Joh. 5:14) For at vores bønner kan være antagelige for Gud, må vi derfor kende Guds vilje — hvilket er en god grund til at læse i Bibelen hver dag. Elias ønskede givetvis også at tørken skulle få ende fordi hans landsmænd led under den. Han var sikkert dybt taknemmelig efter at have set det mirakel Jehova udvirkede den dag. Vores bønner bør også omfatte taksigelse og vidne om at vi har omsorg for andre. — Læs 2 Korinther 1:11; Filipperne 4:6.

Tillidsfuld og årvågen

9. Hvad bad Elias sin medhjælper om at gøre, og hvilke to egenskaber vil vi nu se på?

9 Elias var sikker på at Jehova ville bringe tørken til ophør, men han vidste ikke hvornår han ville gøre det. Hvad foretog profeten sig i mellemtiden? Læg mærke til hvad der siges i beretningen: „Så sagde han til sin medhjælper: ’Gå engang op og se ud mod havet.’ Så gik han derop og så ud over det, hvorpå han sagde: ’Der er overhovedet intet at se.’ Han sagde da: ’Gå tilbage!’ syv gange.“ (1 Kong. 18:43) Vi lærer mindst to ting af Elias’ eksempel. Læg for det første mærke til profetens tillid, og dernæst hvor årvågen han var.

Elias søgte ivrigt efter vidnesbyrd om at Jehova ville skride til handling

10, 11. (a) Hvordan viste Elias at han stolede på Jehovas løfte? (b) Hvorfor kan vi have en lignende tillid?

10 Eftersom Elias havde tillid til Jehovas løfte, søgte han ivrigt efter vidnesbyrd om at Jehova ville skride til handling. Han  sendte sin medhjælper op til et højt udsigtspunkt for at se om der i horisonten var tegn på forestående regn. Da medhjælperen kom tilbage, aflagde han denne nedslående rapport: „Der er overhovedet intet at se.“ Horisonten var klar, og himlen øjensynlig uden skyer. Men lagde du mærke til noget besynderligt? Elias havde lige sagt til kong Akab: „Der lyder larm af regnskyl.“ Hvordan kunne profeten sige sådan når der ingen regnskyer var på himlen?

11 Elias kendte Jehovas løfte. Og som Jehovas profet og udsending var han sikker på at Gud ville holde sit ord. Elias var så fuld af tillid at det var som om han allerede hørte regnskyllet. Vi kommer måske til at tænke på Bibelens beskrivelse af Moses: „Han holdt stand som så han den usynlige.“ Er Gud lige så virkelig for dig? Han giver os grunde nok til at vi kan have den samme stærke tro på ham og hans løfter. — Hebr. 11:1, 27.

12. Hvordan viste Elias at han var årvågen, og hvordan reagerede han på nyheden om den lille sky?

12 Læg desuden mærke til hvor årvågen Elias var. Han sendte sin medhjælper tilbage, ikke en eller to gange, men syv gange! Vi kan sikkert forestille os hvor træt medhjælperen må have været af at skulle gå frem og tilbage, men Elias spejdede ivrigt efter et tegn og gav ikke op. Da medhjælperen havde været af sted for syvende gang, kunne han endelig rapportere: „Se, en lille sky som en menneskehånd er ved at stige op af havet.“ Kan du se for dig hvordan medhjælperen holder armen udstrakt og med hånden tager mål af den lille sky der viser sig i horisonten over Det Store Hav? Medhjælperen var måske ikke særlig imponeret. Men for Elias havde den sky stor betydning. Han gav nu sin medhjælper denne vigtige befaling: „Gå op og sig til Akab: ’Spænd for og drag ned, så du ikke bliver opholdt af skylregnen!’“ — 1 Kong. 18:44.

13, 14. (a) Hvordan kan vi efterligne Elias’ årvågenhed? (b) Hvilke grunde har vi til at handle uden tøven?

13 Igen er Elias et godt eksempel for os. Vi lever også i en tid hvor Gud snart vil opfylde sin erklærede hensigt. Elias ventede på at tørken ville ophøre; Guds tjenere i dag venter på at denne fordærvede verdensordning vil ophøre. (1 Joh. 2:17) Indtil Jehova Gud griber ind, må vi ligesom Elias altid holde os vågne. Guds egen søn, Jesus Kristus, gav sine disciple denne tilskyndelse: „Hold jer derfor vågne, for I ved ikke på hvilken dag jeres Herre kommer.“ (Matt. 24:42) Mente Jesus at hans disciple overhovedet ikke kunne vide hvornår enden ville komme? Nej, for han talte  udførligt om hvordan verden ville være i tiden inden. Vi kan alle se opfyldelsen af dette detaljerede tegn på „afslutningen på tingenes ordning“. — Læs Mattæus 24:3-7.

En enkelt lille sky var nok til at overbevise Elias om at Jehova ville skride til handling. Tegnet på de sidste dage giver os gode grunde til at handle uden tøven

14 Hver del af dette tegn giver os et stærkt, overbevisende vidnesbyrd. Er sådanne vidnesbyrd nok til at få os til at handle uden tøven i tjenesten for Jehova? En enkelt lille sky i horisonten var nok til at overbevise Elias om at Jehova ville skride til handling. Blev den trofaste profet skuffet?

Jehova hjælper og velsigner

15, 16. Hvilke begivenheder udfoldede sig hurtigt, og hvad kan Elias have spekuleret over med hensyn til Akabs reaktion?

15 I beretningen står der: „I mellemtiden formørkedes himmelen af skyer og blæst, og der kom et voldsomt regnskyl. Men Akab kørte af sted og begav sig til Jizre’el.“ (1 Kong. 18:45) Begivenhederne begyndte at udfolde sig med bemærkelsesværdig hast. Mens Elias’ medhjælper overbragte Akab budskabet fra profeten, blev den lille sky til mange skyer som fyldte og formørkede himlen. Det begyndte at blæse kraftigt. Endelig, efter tre og et halvt år, faldt der regn i Israel. Den solsvedne jord opsugede dråberne. Da det udviklede sig til regnskyl, løb floden Kisjon over sine bredder og skyllede uden tvivl blodet væk efter de henrettede ba’alsprofeter. De egensindige israelitter fik nu også en mulighed for at bortvaske den skamplet som ba’alsdyrkelsen havde sat på landet.

„Der kom et voldsomt regnskyl“

16 Elias har helt sikkert håbet at de ville gøre det. Måske har han spekuleret over hvordan Akab ville reagere på de dramatiske begivenheder der udfoldede sig. Ville Akab angre og vende sig bort fra den fordærvede ba’alsdyrkelse? Dagens begivenheder havde givet ham mange vægtige grunde til at foretage en sådan ændring. Vi kan naturligvis ikke vide hvad Akab tænkte på det tidspunkt. Beretningen oplyser blot at kongen „kørte af sted og begav sig til Jizre’el“. Havde han lært noget? Var han besluttet på at ændre kurs? Senere begivenheder viser at svaret er nej. Men dagen var endnu ikke omme for Akab — eller for Elias.

17, 18. (a) Hvad skete der med Elias på vej til Jizre’el? (b) Hvad bemærkelsesværdigt var der ved at Elias løb fra Karmel til Jizre’el? (Se også fodnoten).

 17 Jehovas profet begav sig nu af sted ad samme vej som Akab. Han havde en lang, mørk og våd rejse foran sig. Men så skete der noget usædvanligt.

18 „Jehovas hånd var over Elias, så han bandt op om sine hofter og løb foran Akab hele vejen til Jizre’el.“ (1 Kong. 18:46) Det var tydeligt at „Jehovas hånd“ var over Elias på en overnaturlig måde. Der var omkring 30 kilometer til Jizre’el, og Elias var ikke ung længere. * Forestil dig profeten binde sine lange klæder op omkring hofterne så han kunne bevæge benene uhindret og derefter løbe så hurtigt på den våde vej at han indhentede, passerede og lagde afstand til kongens stridsvogn.

19. (a) Hvilke profetier bliver vi mindet om når vi læser om den kraft og udholdenhed Elias fik fra Gud? (b) Hvad vidste Elias helt sikkert mens han løb på vejen til Jizre’el?

19 Det må have været en fantastisk oplevelse og en stor velsignelse for Elias at føle en sådan styrke, livskraft og udholdenhed — en energi som han måske end ikke havde følt i sin ungdom. Vi genkalder os måske profetier med løfter om at trofaste mennesker i det kommende paradis vil få et fuldkomment helbred og deres kræfters fulde brug. (Læs Esajas 35:6; Luk. 23:43). Mens Elias løb hen ad den våde vej, vidste han helt sikkert at han havde sin Fars, den eneste sande Guds, Jehovas, godkendelse.

20. Hvad skal vi gøre for at blive velsignet af Jehova?

20 Jehova er ivrig efter at velsigne os. Lad os gøre hvad vi kan for at blive velsignet af ham; det er alle anstrengelser værd. Ligesom Elias gjorde, må vi i denne farefulde og vigtige tid holde skarpt øje med de klare vidnesbyrd om at Jehova snart vil skride til handling. Som Elias har vi al mulig grund til at nære fuldstændig tillid til Jehovas løfter, for han er „sandhedens Gud“. — Sl. 31:5.

^ par. 18 Kort efter dette gav Jehova Elias til opgave at oplære Elisa, der senere blev omtalt som den der „hældte vand på Elias’ hænder“. (2 Kong. 3:11) Elisa fungerede som Elias’ medhjælper, idet han øjensynlig hjalp den ældre mand med praktiske ting.