Indstilling for skærmlæser

Search

Vælg sprog

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Gå direkte til indholdet

Jehovas Vidner

Dansk

Efterlign deres tro

 KAPITEL ENOGTYVE

Han kæmpede med frygt og tvivl

Han kæmpede med frygt og tvivl

1-3. Hvad havde Peter været vidne til i løbet af en begivenhedsrig dag, og hvad oplevede han i løbet af natten?

PETER roede til af alle kræfter mens han spejdede ud i den mørke nat. Var det et svagt lys han kunne se i horisonten mod øst, et tegn på at det endelig var ved at blive dag? Han havde ondt i ryg og skuldre efter de mange timer ved årerne. Vinden som ruskede i ham, havde fået Galilæas Sø til at vise tænder. Han var fuldstændig gennemblødt af det kolde vand fra bølgerne som igen og igen slog mod stævnen på fiskerbåden. Men han blev ved med at ro.

Peter og hans venner havde efterladt Jesus alene et sted inde på bredden. Den dag havde de set Jesus bespise flere tusind sultne mennesker med blot nogle få brød og fisk. Folkene reagerede ved at de ville gøre Jesus til konge, men han ønskede ikke at engagere sig i politik. Han ønskede heller ikke at hans disciple skulle få ambitioner i den retning. For at undgå folkeskaren nødte han sine disciple til at gå om bord i båden og tage over til den modsatte bred og gik selv alene op på bjerget for at bede. — Mark. 6:35-45; læs Johannes 6:14-17.

3 Månen, som næsten var fuld, havde stået højt på himlen da disciplene tog af sted; nu var den langsomt ved at gå ned i vest. Alligevel var de kun kommet nogle få kilometer væk fra kysten. Anstrengelserne og den konstante larm fra vinden og bølgerne gjorde det vanskeligt at tale sammen. Peter sad højst sandsynligt alene med sine tanker.

I løbet af to år havde Peter lært mange ting af Jesus, men han havde stadig meget at lære

4. Hvilke hindringer som Peter overvandt, gør ham til et enestående eksempel for os?

4 Der var også meget at tænke over! Det var mere end to begivenhedsrige  år tidligere at Peter for første gang havde mødt Jesus fra Nazaret. Han var blevet undervist i mange ting, men havde stadig meget at lære. Hans lærvillighed og det at han var indstillet på at kæmpe for at overvinde hindringer som tvivl og frygt, gør ham til et enestående eksempel for os. Lad os se hvorfor.

„Vi har fundet Messias“!

5, 6. Hvordan var Peters liv?

Peter ville aldrig glemme den dag han mødte Jesus. Hans bror, Andreas, var den første der kom med den fantastiske nyhed: „Vi har fundet Messias.“ Disse ord ændrede Peters liv. Det ville aldrig blive det samme igen. — Joh. 1:41.

Peter boede i Kapernaum, en by ved den nordlige bred af Galilæas Sø, der var en ferskvandssø. Han og Andreas drev en fiskerivirksomhed sammen med Jakob og Johannes, Zebedæus’ sønner. Peter boede ikke blot sammen med sin kone, men også sammen med sin svigermor og sin bror, Andreas. At forsørge en husstand ved at fiske har helt klart krævet hårdt arbejde, energi og opfindsomhed. Vi kan forestille os de utallige lange nætter hvor mændene har sat slæbegarnene ud mellem to både og derefter trukket fangsten om bord. Vi kan også forestille os de slidsomme dage når fiskene skulle sorteres og sælges og nettene skulle repareres og renses.

7. Hvad hørte Peter angående Jesus, og hvorfor var det en spændende nyhed?

7 Bibelen fortæller os at Andreas var en discipel af Johannes Døber. Peter har helt sikkert med stor interesse hørt sin bror fortælle om Johannes’ budskab. Da Johannes udpegede Jesus fra Nazaret og sagde: „Se, Guds lam!“ var Andreas til stede. Andreas blev med det samme en discipel af Jesus og fortalte ivrigt Peter denne spændende nyhed: Messias er kommet! (Joh. 1:35-41) Efter oprøret i Eden, omkring 4.000 år tidligere, havde Jehova Gud lovet at en særlig person ville komme for at give menneskeheden et sikkert håb. (1 Mos. 3:15) Nu havde Andreas mødt denne Frelser, selveste Messias. Peter skyndte sig af sted så også han kunne møde Jesus.

8. Hvad betød det navn som Jesus gav Peter, og hvorfor mener nogle at navnet ikke er helt rammende?

8 Indtil denne dag var Peter kendt under navnet Simon, eller Simeon. Men Jesus så på ham og sagde: „’Du er Simon, Johannes’ søn; du skal kaldes Kefas’ (der oversættes Peter).“ (Joh. 1:42) „Kefas“ er et almindeligt navneord der betyder „sten“, eller „klippestykke“. Det viste sig at Jesu ord var profetiske. Han forudså at Peter ville blive som et klippestykke — en solid, stabil og pålidelig  støtte blandt Kristi disciple. Var det sådan Peter betragtede sig selv? Det ser det ikke ud til. Selv nogle der læser evangelieberetningerne i dag, kan ikke se meget i Peter der minder om et klippestykke. Nogle udleder af den bibelske beretning at han var usikker og vægelsindet.

9. Hvad ser Jehova og hans søn efter, og hvorfor mener du at vi skal stole på deres bedømmelse?

Peter havde sine svagheder, og det var Jesus godt klar over. Men ligesom sin Far, Jehova, så Jesus altid efter det gode i menneskene. Jesus så et stort potentiale i Peter, og han søgte at hjælpe ham til at arbejde videre med de gode egenskaber han havde. Jehova og hans søn ser også efter det gode i os. Vi har måske svært ved at tro at de kan finde ret meget der er godt. Men vi må stole på deres bedømmelse og vise at vi er villige til at blive undervist og formet, ligesom Peter var det. — Læs 1 Johannes 3:19, 20.

„Vær ikke bange“

10. Hvad var Peter sikkert vidne til, men hvad vendte han alligevel tilbage til?

10 Peter var åbenbart med på en del af den forkyndertur Jesus derefter tog på. Han kan derfor have set Jesus udføre sit første mirakel — at forvandle vand til vin ved brylluppet i Kana. Men det vigtigste var at han hørte Jesu vidunderlige og fortrøstningsfulde budskab om Guds rige. Alligevel forlod han Jesus og tog tilbage til sit arbejde som fisker. Nogle måneder senere mødtes Jesus og Peter dog igen — og denne gang opfordrede Jesus Peter til at gøre det til sin livsgerning at følge ham.

11, 12. (a) Hvordan var nattens arbejde gået for Peter? (b) Hvilke spørgsmål har Peter sikkert stillet sig selv mens han lyttede til Jesus?

11 Peter havde lige haft en nedslående nat på søen. Gang på gang havde fiskerne sænket deres net, kun for at trække dem tomme ind. Peter har helt sikkert gjort brug af al sin erfaring og viden for at finde fiskene og har prøvet at kaste nettene ud flere forskellige steder i søen. Der har nok været tidspunkter hvor han, ligesom så mange andre fiskere, brændende har ønsket at han kunne se gennem det mørke vand for at finde fiskestimerne, eller at han på en eller anden måde kunne tvinge fiskene i nettene. Sådanne tanker ville selvfølgelig kun have været med til at gøre ham endnu mere frustreret. Det var ikke for fornøjelsens skyld at Peter var ude at fiske; andre var afhængige af at han fangede noget. Til sidst måtte han dog gå tomhændet i land. Nettene skulle nu gøres i stand, så han var travlt optaget da Jesus nærmede sig.

Peter blev aldrig træt af at høre Jesus uddybe hovedtemaet i sin forkyndelse — Guds rige

12 En folkemængde trængte sig om Jesus, for de ville høre alt hvad han sagde. På grund af de mange mennesker gik han om bord  i Peters båd og bad ham lægge lidt fra land. Herfra kunne Jesus undervise folkeskarerne, eftersom hans stemme blev båret tydeligt hen over vandet. Peter lyttede opmærksomt, og det gjorde alle på bredden også. Han blev aldrig træt af at høre Jesus uddybe hovedtemaet i sin forkyndelse — Guds rige. Hvor ville det være en stor forret at hjælpe Kristus med at udbrede dette budskab i hele landet! Men var det realistisk? Hvordan skulle han kunne forsørge familien? Nu tænkte Peter måske igen på den lange resultatløse nat der lå bag ham. — Luk. 5:1-3.

13, 14. Hvilket mirakel gjorde Jesus for Peter, og hvordan reagerede Peter på det?

13 Da Jesus var færdig med at tale, sagde han til Peter: „Læg ud hvor der er dybt, og sænk jeres net til en fangst.“ Men Peter havde sine tvivl. Han sagde: „Lærer, en hel nat har vi slidt og intet fået, men på dit bud vil jeg sænke nettene.“ Peter havde lige renset nettene, så det sidste han sikkert havde lyst til, var at sænke nettene igen — især på denne tid af dagen hvor fiskene ikke søgte efter mad. Men han gik alligevel med til det og har højst sandsynligt givet tegn til sine partnere om at følge efter i den anden båd. — Luk. 5:4, 5.

14 Nettene var overraskende tunge da Peter begyndte at trække dem ind. Skeptisk trak han endnu hårdere, og inden længe kunne han se en stor mængde fisk der sprællede i nettene. Ivrigt gav han tegn til mændene i den anden båd om at komme og hjælpe. Da de kom, blev det snart tydeligt at én båd ikke kunne rumme alle disse fisk. De fyldte begge både, men mængden var for stor — bådene begyndte at synke på grund af vægten. Peter var overvældet af forbavselse. Han havde tidligere set Kristus udføre mirakler, men denne gang var han selv involveret. Her var en mand der ligefrem kunne få fiskene til at svømme ind i nettene! Nu begyndte Peter at blive bange. Han faldt ned på knæ og sagde: „Gå væk fra mig, for jeg er en syndig mand, Herre.“ Hvordan kunne han nogen sinde vise sig værdig til at arbejde sammen med en som kunne gøre brug af Guds kraft på den måde? — Læs Lukas 5:6-9.

„Jeg er en syndig mand, Herre“

15. Hvordan gjorde Jesus det klart over for Peter at hans tvivl og frygt var ubegrundet?

15 Jesus sagde venligt: „Vær ikke bange. Fra nu af er det levende mennesker du skal fange.“ (Luk. 5:10) Tiden var ikke inde til tvivl  eller frygt. Peters bekymring med hensyn til praktiske gøremål som fiskeriet, var ubegrundet, og det samme var hans bekymring angående hans egne fejl og utilstrækkeligheder. Jesus havde et stort arbejde at udføre, en gerning der ville ændre historien. Han tjente en Gud som „vil tilgive i rigt mål“. (Es. 55:7) Jehova ville dække Peters behov, både de fysiske og de åndelige. — Matt. 6:33.

16. Hvordan reagerede Peter, Jakob og Johannes på Jesu opfordring, og hvorfor var det den bedste beslutning de kunne træffe?

16 Peter reagerede med det samme, og det gjorde Jakob og Johannes også. „[De] bragte . . . bådene tilbage til land, og de forlod alt og fulgte ham.“ (Luk. 5:11) Peter havde tillid til Jesus og til Ham der havde sendt ham. Det var den bedste beslutning han kunne  træffe. Kristne der i dag overvinder tvivl og frygt for at kunne tjene Gud, viser på lignende måde tillid. Jehova sørger altid for dem der stoler på ham. — Sl. 22:4, 5.

„Hvorfor gav du efter for tvivl?“

17. Hvilke ting havde Peter oplevet efter at han havde mødt Jesus to år tidligere?

17 Som nævnt i indledningen af dette kapitel var det omkring to år efter at Peter havde mødt Jesus, at han en stormfuld nat roede på Galilæas Sø. Vi ved selvfølgelig ikke hvilke tanker der gik gennem hans hoved. Der var sket så meget! Jesus havde helbredt Peters svigermor. Han havde holdt Bjergprædikenen. Gennem sin undervisning og sine kraftfulde gerninger havde han gang på gang bevist at han var den Jehova havde udvalgt, nemlig Messias. Efterhånden som månederne var gået, havde Peter sikkert gjort fremskridt. For eksempel var han nok blevet mindre tilbøjelig til at give efter for tvivl og frygt. Jesus havde endda udvalgt Peter til at være en af de 12 apostle. Men Peter ville snart finde ud af at han stadig ikke havde overvundet sin tvivl og frygt.

18, 19. (a) Beskriv hvad Peter så på Galilæas Sø. (b) Hvordan reagerede Jesus på Peters anmodning?

18 På et tidspunkt i løbet af den fjerde nattevagtsperiode, mellem klokken tre om morgenen og solopgang, holdt Peter pludselig op med at ro og rettede sig op. Der — på bølgerne — var der noget der bevægede sig. Var det månen der gav genskær i skumsprøjtet? Nej, det var for roligt, for opretstående. Det var en mand! Ja, en mand, og han gik på vandet! Da han kom nærmere, så det ud som om han ville gå forbi dem. De forfærdede disciple troede at det var et synsbedrag. Manden sagde: „Fat mod, det er mig; vær ikke bange.“ Det var Jesus! — Matt. 14:25-27.

19 Peter sagde: „Herre, hvis det er dig, så befal at jeg skal komme ud til dig på vandet.“ (Matt. 14:28) Hans første indskydelse var et udtryk for mod. Betaget af dette mirakel prøvede Peter nu at få sin tro yderligere bekræftet. Han ville være en del af det der skete. Venligt kaldte Jesus ham hen til sig. Peter kravlede over rælingen og ned på søens urolige overflade. Prøv at forestille dig hvordan Peter må have haft det da han fik solidt fodfæste på vandet. Han må have været fyldt med forundring mens han nærmede sig Jesus. Men snart blev han overmandet af en helt anden følelse. — Læs Mattæus 14:29.

„Da han så stormen blev han bange“

20. (a) Hvordan blev Peter distraheret, og med hvilket resultat? (b) Hvilken vigtig lektion fik Peter af Jesus?

20 Peter var nødt til at holde blikket rettet mod Jesus. Det var  Jesus der ved hjælp af kraft fra Jehova holdt Peter oven vande i de oprørte bølger. Og Jesus gjorde dette på grund af Peters tro på ham. Men Peter blev distraheret. Vi læser: „Da han så stormen blev han bange.“ Peter så pludselig bølgerne der slog ind mod båden og sendte skumsprøjt op i luften, og så gik han i panik. Han forestillede sig sikkert hvordan han ville forsvinde i vandet og drukne. I takt med at hans frygt blev stærkere, blev hans tro svagere. Manden som havde fået navnet Klippestykke fordi han en dag ville blive en solid og stabil støtte, begyndte nu at synke som en sten fordi hans tro svigtede. Peter var en dygtig svømmer, men det satte han ikke sin lid til nu. Han råbte: „Herre, red mig!“ Jesus greb hans hånd og trak ham op. Der, ude på vandet, lærte han Peter noget meget vigtigt: „Du småttroende, hvorfor gav du efter for tvivl?“ — Matt. 14:30, 31.

21. Hvorfor er det farligt at tvivle, og hvordan kan vi bekæmpe tvivl?

21 Tvivl kan være meget ødelæggende. Hvis vi giver efter for den, kan den nedbryde vores tro og få os til at synke i åndelig forstand. Vi må af al kraft kæmpe imod! Hvordan kan vi gøre det? Ved at blive ved med at holde blikket rettet mod det rigtige. Hvis vi dvæler ved det der gør os bange og modløse, eller det der kan distrahere os i vores forhold til Jehova og hans søn, vil vi opleve at vores tvivl vokser. Når vi holder blikket rettet mod Jehova og hans søn, mod alt hvad de har gjort, hvad de gør og vil gøre for dem der elsker dem, vil vi kunne bevare en stærk tro.

22. Hvorfor er Peters tro værd at efterligne?

22 Da Peter sammen med Jesus var kommet op i båden, så han at vinden lagde sig. Galilæas Sø blev rolig. Sammen med de andre disciple erklærede Peter: „Du er virkelig Guds søn.“ (Matt. 14:33) Da daggryet brød frem, må Peter have været fyldt med taknemmelighed. Han havde lært hvordan han kunne bekæmpe tvivl og frygt. Sandt nok havde han meget at lære før han blev en klippelignende kristen, sådan som Jesus havde forudsagt. Men han var besluttet på at blive ved med at lære, blive ved med at gøre fremskridt. Er du også besluttet på det? I så fald vil du erfare at Peters tro er værd at efterligne.