Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Min bog om Bibelen

 HISTORIE 37

Jehova taler til Samuel

Jehova taler til Samuel

Ypperstepræsten Eli havde to sønner der var præster ved telthelligdommen. De hed Hofni og Pinehas. De fulgte ikke Jehovas love, og de behandlede folket meget dårligt. Når israelitterne kom med ofre til Jehova, tog Hofni og Pinehas det bedste kød til sig selv. Eli hørte om sine sønners dårlige opførsel, men han gjorde ikke noget ved det. Ville Jehova tillade at det fortsatte?

Selvom Samuel var meget yngre end Hofni og Pinehas, efterlignede han dem ikke. Jehova var glad for Samuel. En nat mens Samuel sov, hørte han en stemme der kaldte på ham. Han stod op, løb hen til Eli og sagde: ‘Her er jeg!’ Men Eli sagde: ‘Jeg har ikke kaldt på dig. Læg dig til at sove igen.’ Samuel gik tilbage i seng, men så skete det en gang til. Da Samuel for tredje gang hørte stemmen, forstod Eli at det var Jehova der kaldte på Samuel. Han sagde til Samuel at hvis han hørte stemmen igen, skulle han sige: ‘Tal, Jehova. Din tjener lytter.’

Samuel gik tilbage i seng. Så hørte han stemmen kalde: ‘Samuel, Samuel!’ Han svarede: ‘Tal, for din tjener lytter.’ Jehova sagde til ham: ‘Sig til Eli at jeg vil straffe ham og  hans familie. Han ved at hans sønner gør onde ting i min telthelligdom, men han gør ikke noget ved det.’ Den næste morgen åbnede Samuel dørene til helligdommen som han plejede. Han var bange for at fortælle Eli hvad Jehova havde sagt. Men Eli kaldte på ham og spurgte: ‘Hvad sagde Jehova til dig, min dreng? Fortæl mig det hele.’ Så fortalte Samuel alt hvad Jehova havde sagt.

Mens Samuel voksede op, fortsatte Jehova med at hjælpe ham. Alle israelitterne i hele landet vidste at Jehova havde valgt Samuel til at være profet og dommer.

“Husk derfor din store Skaber mens du er ung.” – Prædikeren 12:1

Lær mere

TEGNINGER

Samuel ved tabernaklet

Hvordan velsignede Jehova Samuel? Udskriv denne tegning, forbind prikkerne, og læs bibelhistorien.

UNDERVIS DINE BØRN

Samuel blev ved med at gøre det der var rigtigt

Hvordan kan du efterligne Samuel og gøre det der er rigtigt, selvom andre gør onde ting?

BIBELKORT

Bibelkort – Samuel

Samuel begyndte at tjene Gud allerede som barn. Hvordan kan du efterligne ham?

BIBELSKE TEGNESERIER

Samuel vælger at tjene Jehova

Samuel så at nogle af dem der havde myndighed, gjorde noget der var forkert. Hvad hjalp ham til at vælge at tjene Jehova alligevel?

EFTERLIGN DERES TRO

Samuel „voksede op hos Jehova“

Hvad var usædvanligt ved Samuels barndom? Hvad styrkede hans tro under hans opvækst ved teltboligen?

TEGNINGER

Hvem valgte at tjene Jehova?

Denne aktivitet hjælper børn i alderen 6 til 8 år med at lære personerne i Bibelen at kende.