Lot boede i Kanaan sammen med Abraham, der var hans onkel. På et tidspunkt havde Abraham og Lot så mange dyr at der ikke var plads til at de boede samme sted. Abraham sagde til Lot: ‘Vi kan ikke længere bo så tæt på hinanden. Vælg hvor du gerne vil tage hen, så tager jeg den modsatte vej.’ Var det ikke uselvisk af Abraham at han lod Lot vælge først?

Lot lagde mærke til en smuk del af landet i nærheden af byen Sodoma. Der var masser af vand og grønt græs til dyrene. Så han valgte det sted og flyttede dertil med sin familie.

Folkene i Sodoma og i nabobyen Gomorra var meget onde. Faktisk var folk så onde at Jehova besluttede at ødelægge byerne. Men han ville gerne redde Lot og hans familie, så han sendte to engle for at advare dem: ‘Skynd jer! Tag ud af byen, for Jehova vil ødelægge den!’

Lot tog ikke afsted med det samme. Han blev ved med at udskyde det. Så tog englene fat i Lot, hans kone og deres to døtre og førte dem ud af byen. Englene sagde: ‘Løb! Flygt for livet, og se jer ikke tilbage. Hvis I ser jer tilbage, vil I dø!’

Da de kom til byen Soar, lod Jehova det regne med ild og svovl ned over Sodoma og Gomorra. De to byer blev fuldstændigt ødelagt. Fordi Lots kone var ulydig mod Jehova  og så sig tilbage, blev hun til en saltstøtte! Lot og hans døtre må have været meget kede af at hun havde været ulydig. Men de blev reddet fordi de havde været lydige mod Jehova. Hvor var de glade for at de havde gjort som han sagde.

“Husk på Lots hustru.” – Lukas 17:32