Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Min bog om Bibelen

 HISTORIE 11

En trosprøve

En trosprøve

Abraham lærte sin søn Isak at elske Jehova og at stole på alle Jehovas løfter. Men da Isak var omkring 25 år, bad Jehova Abraham om at gøre noget der ville være meget svært for ham. Hvad var det?

Gud sagde til Abraham: ‘Jeg vil bede dig om at tage din eneste søn og ofre ham oppe på et bjerg i Morija.’ Abraham vidste slet ikke hvorfor Jehova bad ham om at gøre det. Men han adlød alligevel.

Tidligt den næste morgen tog Abraham afsted mod Morija sammen med Isak og to tjenere. Efter tre dage kunne de se bjergene. Abraham bad tjenerne om at vente mens han og Isak gik op for at ofre. Isak bar brændet, og Abraham havde en kniv med. Isak spurgte sin far: ‘Hvor er det dyr vi skal ofre?’ Abraham svarede: ‘Det vil Jehova sørge for, min søn.’

Da de til sidst nåede frem til bjerget, byggede de et alter. Så bandt Abraham hænderne og fødderne på Isak og lagde ham på altret.

Abraham tog sin kniv frem. I samme øjeblik råbte Jehovas engel fra himlen: ‘Abraham! Gør ikke drengen noget! Nu ved jeg at du har tro på Gud fordi du var  villig til at ofre din søn.’ Så fik Abraham øje på en vædder der havde fået hornene viklet ind i en busk. Hurtigt fjernede han rebene fra Isak og ofrede vædderen i stedet for.

Fra den dag af kaldte Jehova Abraham for sin ven. Ved du hvorfor? Fordi Abraham gjorde alt hvad Jehova bad ham om at gøre, også når han ikke forstod hvorfor han skulle gøre det.

Jehova gentog sit løfte til Abraham: ‘Jeg vil velsigne dig og give dig mange børn’, det vil sige efterkommere. Jehova lovede også at han ville velsigne alle gode mennesker gennem Abrahams familie.

“Gud elskede verden så meget at han gav sin enestefødte Søn for at enhver som tror på ham, ikke skal gå til grunde men få evigt liv.” – Johannes 3:16