Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Lyt til den store Lærer

 KAPITEL 9

Vi må modstå fristelser

Vi må modstå fristelser

ER DET nogen sinde sket at én har prøvet at lokke dig til at gøre noget forkert? — Han har måske sagt: „Du tør ikke!“ Eller han har sagt at det var sjovt og slet ikke forkert at gøre det. Har du prøvet det? — Når nogen vil lokke os til noget forkert, siger man at de „frister“.

Hvad skal vi gøre hvis vi bliver fristet? Skal vi give efter og gøre det forkerte? — Det ville Jehova Gud ikke blive glad for. Men ved du hvem der ville blive rigtig glad? — Det ville Satan Djævelen.

Satan er Guds fjende, og han er også vores fjende. Vi kan ikke se ham, for han er en ånd. Men han kan godt se os. En dag talte han til Jesus, den store Lærer, og prøvede at friste ham. Nu skal vi se hvad Jesus gjorde. Så ved vi også hvad vi skal gøre hvis vi bliver fristet.

Hvad begyndte Jesus måske at kunne huske da han blev døbt?

Lige før Satan prøvede at friste Jesus, var Jesus blevet døbt i Jordanfloden. Det viste at han altid ville gøre Guds vilje. Og da han kom op af vandet, blev himlene ’åbnet’ for ham, siger Bibelen. (Mattæus 3:16) Det betyder måske at Jesus nu kunne huske alt om det liv han før havde haft hos Gud.

 Da Jesus nu var blevet døbt, gik han ud i en ørken for at tænke over alle de ting han begyndte at kunne huske. Der gik 40 dage og 40 nætter. I al den tid spiste Jesus ingenting, så efterhånden blev han meget, meget sulten. Netop da kom Satan og prøvede at friste ham.

Hvordan brugte Djævelen nogle sten da han prøvede at friste Jesus?

Han sagde til Jesus: „Hvis du er søn af Gud, så sig til disse sten at de skal blive til brød.“ Ja, nu ville det have været rart med noget at spise! Kunne Jesus godt have lavet stenene om til brød? — Ja, det kunne han. Hvordan kan det være? Jo, han var søn af Gud, og derfor kunne han noget som andre ikke kan.

Ville du have lavet en sten om til brød hvis Djævelen bad dig om at gøre det? — Jesus var sulten; var der noget i vejen for at han kunne have gjort det, bare én gang? — Jesus vidste at det ville være forkert af ham at bruge sine evner på den måde. Jehova havde ikke givet ham de evner for at han skulle bruge dem for sin egen skyld; de skulle bruges til at hjælpe mennesker så de kunne lære Gud at kende.

Jesus sagde til Satan hvad der står i Bibelen: „Mennesket skal ikke leve af brød alene, men af hver udtalelse der kommer fra Jehovas mund.“ Jesus vidste at det er vigtigere at gøre det Jehova synes om, end at få mad at spise.

 Nu gjorde Djævelen et forsøg til. Han førte Jesus med til Jerusalem og op i templet, hvor han fik ham til at stille sig et sted højt oppe. Så sagde Satan: ’Hvis du er søn af Gud, så kast dig ned herfra. Der står jo skrevet at Guds engle vil gribe dig så du ikke kommer noget til.’

Hvorfor sagde Satan det? — Det var for at friste Jesus til at gøre noget farligt. Men heller ikke denne gang lyttede Jesus til ham. Han sagde: „Der står også skrevet: ’Du må ikke sætte Jehova din Gud på prøve.’“ Jesus vidste det var forkert at sætte Jehova på prøve ved at bringe sit liv i fare.

Men Satan gav ikke op. Nu førte han Jesus med op på et meget højt bjerg hvor han viste ham alle verdens riger og deres herlighed. Satan sagde til Jesus: ’Alt dette vil jeg give dig hvis du kaster dig ned og tilbeder mig bare én gang.’

Kunne Satan virkelig tilbyde Jesus alle verdens riger? Tilhørte de ham? — Jesus modsagde det ikke. Hvis rigerne ikke havde tilhørt Satan, ville Jesus have sagt det. Altså er Satan herskeren over alle verdens lande. Bibelen kalder ham for „denne verdens hersker“. — Johannes 12:31.

Hvorfor kunne Satan tilbyde Jesus alle verdens riger?

Hvad ville du sige hvis Djævelen lovede at give dig noget bare du ville tilbede ham? — Jesus vidste at det var forkert at tilbede Djævelen, lige meget hvad man fik tilbudt. Derfor sagde han: ’Forsvind, Satan! For der står: „Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal tjene.“’ — Mattæus 4:1-10; Lukas 4:1-13.

Hvad vil du gøre hvis du en dag bliver fristet?

Vi kan også komme ud for fristelser. Kan du nævne nogle? — Nu skal jeg nævne en. Lad os sige at din mor lige har bagt en lækker kage som skal serveres i aften, og hun siger at du ikke må spise af den før i aften. Men du er lækkersulten, så du føler dig fristet.  Vil du nu være lydig mod din mor? — Satan ønsker ikke at du skal være lydig.

Husk på Jesus. Han var enormt sulten, men han vidste at det var vigtigere at være lydig mod Gud end at få noget at spise. Hvis du gør som din mor siger, viser du at du ligner Jesus.

En dag vil nogle store børn måske lokke dig til at tage nogle piller. ’Du får det skønt af dem!’ siger de måske. Men det kan være  narkotika. Den slags kan man blive frygtelig syg af; man kan endda dø af det. Det kan også være at nogle giver dig cigaretter og siger: ’Tør du ikke ryge?’ Men cigaretter er også skadelige. Hvad vil du så gøre? —

Husk igen på Jesus. Satan prøvede at få Jesus til at sætte livet på spil ved at springe ud fra et sted højt oppe på templet. Men Jesus sagde nej. Hvad vil du gøre hvis nogen vil lokke dig til at gøre noget farligt? — Jesus ville ikke høre på Satan. Vi skal heller ikke høre på dem der prøver at få os til at gøre noget forkert.

Hvorfor er det forkert at bruge ting og billeder i tilbedelsen af Gud?

En dag vil nogen måske have dig til at gøre noget der kan sammenlignes med dét at tilbede et billede. Det er jo noget Bibelen siger at vi ikke må. (2 Mosebog 20:4, 5) Det kan være noget som alle i din skole skal gøre. Du får måske endda at vide at du ikke kan gå i skolen mere hvis du siger nej. Hvad vil du så gøre? —

Det er let at gøre det rigtige når alle andre også gør det. Men det kan være svært når andre prøver at presse én til at gøre det forkerte. De siger måske at det de gør, ikke er så forkert. Men hvad siger Gud? Det er det vigtigste. Han ved nemlig hvad der er bedst.

Lige meget hvad andre siger, må vi aldrig gøre det som Jehova siger er forkert. Så vil vi altid gøre Jehova glad, og vi vil ikke gøre det som Djævelen synes om.

Vi kan læse mere om hvordan vi modstår fristelser, i Salme 1:1, 2, Ordsprogene 1:10, 11, Mattæus 26:41 og Andet Timoteusbrev 2:22.

Lær mere

BIBELSTUDIE­PROJEKTER

Hvordan man modstår fristelser

Hvad motiverede Josef til at gøre det rigtige da han blev fristet til at gå på kompromis med hensyn til sine moralnormer?

UNGE SPØRGER

Hvordan kan jeg modstå fristelser?

Få nogle praktisk anvendelige råd om hvad du kan gøre for at minimere eller helt undgå pres.