Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til Indhold

Jehovas Vidner

Dansk

Lyt til den store Lærer

 KAPITEL 14

Hvorfor skal vi tilgive?

Hvorfor skal vi tilgive?

ER DET nogen sinde sket at én har opført sig rigtig dårligt over for dig? — Måske har han slået dig eller sagt noget grimt til dig? — Hvis du har været ude for dét, skal du så være lige så ukærlig over for ham? —

Mange vil med det samme gøre gengæld. Hvis en for eksempel slår dem, vil de slå igen. Men Jesus lærte os at vi skal tilgive dem der gør noget forkert over for os. (Mattæus 6:12) Skal vi også gøre det hvis det sker mange gange? — Hvor mange gange skal vi egentlig tilgive andre? —

Det ville Peter også gerne vide, så en dag spurgte han Jesus: ’Skal jeg tilgive helt op til syv gange?’ Peter mente at det var meget, men syv gange var slet ikke nok. Hvis én syndede mod ham syvoghalvfjerds gange, skulle han tilgive syvoghalvfjerds gange, sagde Jesus.

Hvad ville Peter gerne vide om dét at tilgive?

Det er rigtig mange gange! Hvis man skulle tælle så mange fornærmelser, tror du så ikke at man på et eller andet tidspunkt ville glemme hvor langt man var kommet? Det er netop det Jesus vil lære os: Vi skal slet ikke prøve på at huske hvor mange gange andre har gjort noget forkert over for os. Hvis de beder os om at tilgive dem, skal vi gøre det.

 Nu ville Jesus gerne vise disciplene hvor vigtigt det er at tilgive. Da han havde svaret på Peters spørgsmål, fortalte han derfor disciplene en historie. Vil du gerne høre den? — Godt, så skal du høre.

Der var engang en god konge. Han var så god og rar at han endda lånte penge til sine trælle når de var i knibe. Men så kom der en dag hvor han gerne ville have sine penge tilbage. Og én af trællene  skyldte kongen 60 millioner sølvmønter. Det var virkelig mange penge!

Hvad sagde kongen da hans træl bad om mere tid til at betale sin gæld?

Men denne her træl havde brugt alle pengene og kunne altså ikke betale dem tilbage. Så gav kongen ordre til at trællen skulle sælges, både han selv, hans kone og børn og alt hvad han ejede. De penge man fik ud af det, skulle kongen have. Hvordan tror du trællen havde det da han fik det at vide? —

Trællen kastede sig ned på knæ foran kongen og tryglede ham: ’Giv mig tid, så skal jeg nok betale alt hvad jeg skylder dig!’ Hvis du nu havde været kongen, hvad ville du da have gjort ved trællen? — Kongen her fik medlidenhed med trællen og eftergav ham hele gælden. ’Du behøver ikke at betale en eneste af de 60 millioner sølvmønter,’ sagde han. Hvor må den træl have været lykkelig!

Men hvad gjorde trællen nu? Han gik ud og hentede en anden træl, en der skyldte ham bare hundrede sølvmønter. Han greb ham om halsen som om han ville kvæle ham, og sagde: ’Kom med de hundrede sølvmønter du skylder mig!’ Tænk at opføre sig sådan når man selv lige har fået eftergivet så stor en gæld af kongen!

Hvad gjorde trællen ved den medtræl der ikke kunne betale ham det han skyldte?

Den træl der skyldte den anden hundrede sølvmønter, var fattig og kunne ikke betale lige med det samme. Han faldt ned for sin medtræls fødder og bad ham: ’Giv mig lidt mere tid, så skal jeg nok betale hvad jeg skylder dig!’ Skulle manden nu give sin medtræl mere tid? — Hvad ville du have gjort? —

Denne mand var ikke venlig, sådan som kongen havde været. Han forlangte at få sine penge med det samme. Og da hans medtræl ikke kunne betale, fik han ham kastet i fængsel. Det var der nogle andre trælle der så, og de kunne ikke lide det. De syntes det var synd for ham der var i fængsel, og de gik hen og sagde det til kongen.

 Kongen kunne bestemt heller ikke lide det. Han blev meget vred på ham der havde behandlet sin medtræl så ukærligt. Kongen kaldte ham til sig og sagde: ’Du onde træl, har jeg ikke eftergivet dig alt hvad du skyldte mig? Skulle du så ikke have været barmhjertig over for din medtræl?’

Hvad gjorde kongen ved den træl der ikke ville vise barmhjertighed?

Den ubarmhjertige træl skulle have taget ved lære af det den gode konge gjorde. Men han havde ikke lært noget. Nu lod kongen denne træl kaste i fængsel, og dér skulle han blive indtil han havde betalt alle de 60 millioner sølvmønter tilbage. Men i fængselet kunne han jo ikke skaffe penge til at betale kongen, og derfor måtte han blive der til han døde.

Da Jesus havde fortalt denne historie, sluttede han af med at sige til sine disciple: ’Sådan vil min himmelske Far også behandle jer, hvis I ikke hver især af hjertet tilgiver jeres bror.’ — Mattæus 18:21-35.

 Egentlig skylder vi alle sammen Gud rigtig, rigtig meget. Vi har fået selve livet af ham! I sammenligning med alt det som vi skylder Gud, skylder mennesker os ikke ret meget. Hvad andre skylder os, svarer kun til de hundrede sølvmønter trællen skyldte sin medtræl. Men det vi skylder Gud fordi vi gør forkerte ting, svarer til de 60 millioner sølvmønter trællen skyldte sin konge.

Gud er meget barmhjertig. Selv om vi har gjort noget forkert, tilgiver han os. Han kræver ikke at vi betaler vores gæld, ved at tage livet fra os for evigt. Men det vi skal lære, er at Jehova kun tilgiver os hvis vi tilgiver andre når de har gjort noget forkert over for os. Det giver os noget at tænke over, ikke? —

Hvad vil du gøre hvis én siger undskyld til dig?

Hvis én opfører sig dårligt over for dig, men er ked af det bagefter og måske siger undskyld, hvad vil du så gøre? Vil du tilgive ham? — Og hvis det sker flere gange, vil du så blive ved med at tilgive ham? —

Hvis det var os der måtte sige undskyld til en anden, ville vi være glade for at den anden tilgav os, ikke? — Derfor må vi også tilgive andre. Og vi skal ikke bare sige det, men også gøre det indvendig, i tankerne. Når vi gør det, viser vi at vi gerne vil være rigtige disciple af den store Lærer.

Lad os læse nogle skriftsteder der hjælper os til at forstå hvor vigtigt det er at vi tilgiver andre: Ordsprogene 19:11, Mattæus 6:14, 15, Lukas 17:3, 4.