Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Lyt til den store Lærer

 KAPITEL 35

Hvis vi dør, kan vi vågne igen!

Hvis vi dør, kan vi vågne igen!

HVIS vi skulle dø, tror du da at Jehova har lyst til at give os en opstandelse, altså give os livet igen? — En god mand der hed Job, var sikker på at han ville gøre det, ja at han ligefrem glædede sig til at gøre det. Da Job engang mente at han var ved at dø, sagde han til Gud: „Du vil kalde, og jeg vil svare dig.“ Job sagde at Jehova ville længes efter at give ham en opstandelse. — Job 14:14, 15.

Jesus er ligesom sin Far, Jehova Gud. Han ønsker at hjælpe os. En mand der var spedalsk, sagde engang til Jesus: ’Hvis bare du vil, kan du godt gøre mig rask igen,’ og Jesus svarede: ’Det vil jeg.’ Så helbredte han den spedalske mand. — Markus 1:40-42.

Hvordan har Jehova vist at han holder af børn?

Vi véd at Jesus holdt af børn. Og da det er hans Far, Jehova, der har oplært ham, holder Jehova altså også af børn. Der var to begivenheder for meget længe siden hvor Jehova hjalp sine tjenere til at give  børn som var døde, livet igen. Elias bad Jehova om at oprejse sønnen af en kvinde som havde været venlig mod ham. Det gjorde Jehova. Jehova lod også sin tjener Elisa gøre en lille dreng levende igen. — 1 Kongebog 17:17-24; 2 Kongebog 4:32-37.

Er det ikke skønt at vide at Jehova holder så meget af os? — Han tænker ikke kun på os når vi er levende. Han husker også på os hvis vi skulle dø. Jesus sagde at når hans Far holder af et menneske, betragter han det menneske som levende selv om han eller hun skulle dø! (Lukas 20:38) Bibelen siger at ’hverken død eller liv eller noget nuværende eller noget kommende kan skille os fra Guds kærlighed’. — Romerne 8:38, 39.

Da Jesus var på jorden, viste han at Jehova holder af små børn. Du kan sikkert huske at Jesus gav sig tid til at tale med børn om Gud. Men vidste du at Gud også gav Jesus magt til at oprejse nogle børn fra døden? — Nu skal du høre om engang hvor Jesus oprejste en pige på 12 år. Hun var datter af en mand der hed Jairus.

Jairus boede ved Galilæas Sø sammen med sin kone og deres datter, som var deres eneste barn. En dag blev datteren meget syg, og Jairus kunne se at hun ville dø. Han begyndte at tænke på Jesus, for han havde hørt at Jesus var en vidunderlig mand der kunne gøre de syge raske. Jairus gik ud og ledte efter Jesus. Han fandt ham ved bredden af søen, hvor han var ved at undervise folk.

Jairus banede sig vej gennem folkemængden og faldt ned for Jesu fødder. Han sagde til ham: ’Min lille datter er meget syg. Vil du ikke nok komme og hjælpe hende?’ Jesus fulgte straks med Jairus. Folkemængden som var kommet for at se den store Lærer, gik også med. Men da de var nået et stykke vej, kom der nogle fra Jairus’ hus og sagde til ham: ’Din datter er død. Nu behøver Læreren alligevel ikke at komme.’

 Jesus hørte hvad der blev sagt. Han vidste hvor fortvivlet Jairus var over at have mistet sit eneste barn. Han sagde derfor til ham: ’Du skal ikke være bange. Du skal bare have tro på Gud, så vil din datter blive reddet.’ Nu skyndte de sig videre til Jairus’ hjem. Her var familie og venner samlet og græd. De var alle sammen så kede af at have mistet den lille pige. Men Jesus sagde til dem: ’I skal ikke græde, for hun er ikke død, men sover.’

Da folk hørte Jesus sige det, begyndte de at le, for de vidste jo at pigen var død. Hvorfor mon Jesus sagde at hun sov? — Hvad tror du det var han ville lære folk? — Han ville fortælle dem at døden er ligesom en dyb søvn. Og han ville lære dem at han, med Guds magt, kunne vække en der var død, lige så let som man kan vække en der bare sover.

Jesus gav Jairus’ datter livet igen. Hvad lærer vi af det?

Nu lod Jesus alle forlade huset, undtagen hans apostle Peter, Jakob og Johannes og pigens far og mor. Så gik han ind i det værelse hvor pigen lå. Han tog hendes hånd og sagde: ’Lille pige, stå op!’ Og straks rejste hun sig op og begyndte at gå omkring! Hendes forældre blev ude af sig selv af glæde. — Markus 5:21-24, 35-43; Lukas 8:40-42, 49-56.

 Tænk lidt over det. Når Jesus kunne give en lille pige livet tilbage, tror du så ikke at han kan gøre det samme for andre? — Og tror du at han vil gøre det? — Det vil han. Jesus siger selv: ’Den time kommer hvor alle de der er i mindegravene, vil høre min stemme og komme ud.’ — Johannes 5:28, 29.

Tror du at Jesus har lyst til at give mennesker en opstandelse? — Der er et andet eksempel i Bibelen der viser at han meget gerne vil gøre det. Det var noget der skete i nærheden af en by som hed Nain. Og det viser hvordan Jesus føler det når nogen sørger fordi de har mistet en de holdt af.

Der var et optog på vej til en begravelse. En kvinde havde mistet sin søn. Hun havde allerede tidligere mistet sin mand, og nu var hendes eneste barn død. Hun var sønderknust. Mange af folkene i Nain gik med da den døde blev båret ud til et sted uden for byen. Moderen græd, og ingen kunne trøste hende.

Men netop den dag var Jesus og hans disciple på vej mod byen Nain. I nærheden af porten ind til byen mødte de hele det optog der var på vej ud for at begrave enkens søn. Da Jesus så den grædende mor, fik han medlidenhed med hende. Hendes store sorg rørte ham dybt i hjertet, og han ville gerne hjælpe.

Han sagde til hende, både medfølende og bestemt, sådan at hun lyttede: „Græd ikke mere.“ Da han gik hen til den døde, må alle have undret sig over hvad han ville gøre. Han sagde: „Unge mand, jeg siger dig: Stå op!“ Og straks satte den unge mand sig op og begyndte at tale! — Lukas 7:11-17.

Kan du forestille dig hvad moderen må have følt? Hvordan ville du føle det hvis en som du holdt af, var død, men blev levende igen? — Viser det ikke at Jesus virkelig holder af mennesker, og at han meget gerne vil hjælpe dem? — Tænk på hvor skønt det bliver  i Guds nye verden når vi kan tage imod de døde som får en opstandelse! — 2 Peter 3:13; Åbenbaringen 21:3, 4.

Jesus oprejste en kvindes eneste barn. Hvad lærer vi af det?

Til den tid vil nogle af dem der får livet igen, være mennesker vi selv har kendt, også nogle børn. Vi vil kunne genkende dem, ligesom Jairus selvfølgelig kunne kende sin datter efter at Jesus havde givet hende livet igen. Andre vil være mennesker der er døde for flere hundrede eller flere tusind år siden. Gud har ikke glemt dem, selv om der er gået så mange år siden de levede.

Er det ikke vidunderligt at vide at Jehova Gud og hans søn, Jesus, holder så meget af os? — De ønsker ikke at vi bare skal leve i nogle få år. De ønsker at vi skal leve evigt!

Læs mere om det skønne håb der er for de døde: Esajas 25:8, Apostelgerninger 24:15, 1 Korinther 15:20-22.