Gå direkte til indholdet

Gå til sekundær menu

Gå til indholdsfortegnelse

Jehovas Vidner

Dansk

Lyt til den store Lærer

 KAPITEL 39

Gud glemmer ikke sin søn

Gud glemmer ikke sin søn

JESUS græd da hans ven Lazarus døde. Hvad tror du Jehova følte da Jesus blev pint, og da han døde? — Bibelen viser at Gud godt kan blive ked af det på grund af noget der sker. — Salme 78:40, 41; Johannes 11:35.

Kan du forestille dig hvor svært det må have været for Jehova at se sin elskede søn dø? — Men Jesus var sikker på at hans Far ikke ville glemme ham. Derfor sagde han til ham lige inden han døde: „I dine hænder betror jeg [mit liv].“ — Lukas 23:46.

Jesus tvivlede ikke på at han ville få en opstandelse. Han ville ikke blive glemt i graven. Efter at Jesus var blevet oprejst, henviste apostelen Peter til noget der stod i Bibelen om Jesus. Peter sagde: ’Han blev ikke efterladt i Hades [det vil sige i graven], og hans kød så ikke forrådnelse.’ (Apostelgerninger 2:31; Salme 16:10) Nej, Jesu døde legeme nåede ikke at gå i forrådnelse, altså gå i opløsning og komme til at lugte.

 Mens Jesus levede på jorden, sagde han til sine disciple at han ikke ville være død i ret lang tid. Han fortalte at han ville ’blive dræbt, og oprejst på den tredje dag’. (Lukas 9:22) Disciplene behøvede altså ikke at blive forbavsede over at Jesus fik livet igen. Blev de det? — Nu skal du høre.

Det er omkring klokken tre fredag eftermiddag at den store Lærer dør på pælen. Der er en rig mand ved navn Josef som er medlem af Sanhedrinet, og som i al hemmelighed tror på Jesus. Da han hører at Jesus er død, går han hen til Pilatus, ham der regerer landet på romernes vegne. Her beder han om lov til at tage Jesu legeme ned fra pælen og begrave det. Så bærer han liget hen til en have hvor der er et gravkammer, det vil sige et sted hvor man kan lægge døde mennesker. Da liget er lagt ind i graven, bliver der rullet en stor sten hen foran. Så er graven lukket.

Nu er det blevet den tredje dag, og det er søndag. Det er før solopgang, så det er stadig mørkt. Graven bliver bevogtet af nogle soldater. Det har de øverste præster sørget for. Ved du hvorfor? —

Præsterne har også hørt at Jesus sagde han ville blive oprejst. Nu er de bange for at hans disciple vil gå hen og stjæle liget og så bagefter påstå at Jesus er blevet oprejst. Det er derfor præsterne har sat vagter ved graven. Men pludselig begynder jorden at ryste, og der ses et lysglimt i mørket. Det er Jehovas engel! Soldaterne bliver så bange at de ikke kan røre sig. Engelen går hen til graven og ruller stenen væk. Graven er tom!

Hvorfor er graven tom? Hvad er der sket?

Det er som apostelen Peter senere siger: „Denne Jesus har Gud oprejst.“ (Apostelgerninger 2:32) Gud har givet Jesus livet igen, og han har givet ham et legeme af samme slags som han havde før han kom til jorden. Han er blevet oprejst som en ånd. Som du ved, er englene også ånder. (1 Peter 3:18) Han er altså usynlig, og hvis  mennesker skal kunne se ham, må han vise sig i et menneskelegeme. Gør han det? — Nu skal du høre.

Solen er ved at stå op, og soldaterne er gået. Maria Magdalene og nogle andre kvinder som er disciple af Jesus, er på vej hen til graven for at indgnide den døde Jesus med olie. De går og taler om hvem der kan hjælpe dem med at rulle den tunge sten væk fra graven. (Markus 16:3) Men da de kommer derhen, er stenen allerede rullet væk. Og hvad er nu det — graven er tom! Jesu døde legeme er forsvundet! Maria Magdalene skynder sig straks hen for at finde nogle af Jesu apostle.

De andre kvinder bliver henne ved graven. De undrer sig: ’Hvor er Jesu legeme mon blevet af?’ Pludselig ser de to mænd i skinnende tøj. Det er engle! De siger til kvinderne: ’Hvorfor leder I efter Jesus her? Han er blevet oprejst. Skynd jer hen og fortæl det til hans disciple.’ Du kan nok tænke dig at de to kvinder skynder sig! Men på vejen bliver de mødt af en mand. Hvem tror du det er? —

Det er Jesus, som viser sig for dem i et menneskelegeme! Han siger også til dem at de skal skynde sig hen og sige det til hans disciple. Kvinderne er ude af sig selv af glæde. De finder disciplene og siger til dem: ’Jesus lever! Vi har selv set ham!’ Maria har allerede sagt til Peter og Johannes at graven er tom. Nu kommer de hen og kigger i graven, som du kan se her. De finder det linned som Jesus har været svøbt i, men de ved slet ikke hvad de skal tro og mene. De vil gerne tro at Jesus er blevet levende igen, men det er næsten for godt til at være sandt.

Hvad mon Peter og Johannes tænker?

Senere samme søndag viser Jesus sig for to disciple der er på vej til en by som hedder Emmaus. Jesus følges med dem og snakker med dem, men de genkender ham ikke, for han viser sig ikke med  den samme krop som han havde da han var menneske. Men så spiser de sammen med Jesus, og han beder en bøn — og nu genkender de ham! De bliver så lykkelige at de skynder sig den lange vej tilbage til Jerusalem for at fortælle det! Måske er det kort efter dette at Jesus viser sig for Peter så han også kan se at Jesus lever.

Senere på denne søndag aften er der en hel del disciple forsamlet i et rum. Dørene er låst. Men pludselig står Jesus inde i rummet sammen med dem! Nu ved de at den store Lærer virkelig lever. Forestil dig hvor lykkelige de bliver! — Mattæus 28:1-15; Lukas 24:1-49; Johannes 19:38–20:21.

 I 40 dage viser Jesus sig i forskellige menneskelegemer for at hans disciple skal kunne se at han lever. Så forlader han jorden og bliver taget op til sin Far i himmelen. (Apostelgerninger 1:9-11) Inden længe begynder disciplene at fortælle vidt og bredt at Gud har oprejst Jesus fra de døde. De bliver ved med at forkynde, også selv om præsterne slår dem og får nogle af dem dræbt. De ved at hvis de dør, vil Gud huske dem, ligesom han huskede sin søn.

Hvad går mange op i på den tid af året hvor Jesus blev oprejst? Hvad med dig?

Ja, de første disciple af Jesus var helt anderledes end mange mennesker er i dag! På den tid af året hvor Jesus døde og blev oprejst, er der mange som kun tænker på påskeæg, påskekyllinger, påskeharer og sådan noget. Men Bibelen siger ikke noget som helst om den slags. Den fortæller at vi skal tjene Gud.

Vi kan efterligne Jesu disciple ved at fortælle folk at Gud har gjort noget helt utroligt: Han har givet sin søn en opstandelse. Vi behøver aldrig at være bange, heller ikke hvis folk truer med at slå os ihjel. Hvis vi skulle dø, vil Jehova huske os og oprejse os, ligesom han oprejste Jesus.

Er det ikke skønt at vide at Gud aldrig glemmer dem der tjener ham, og at han vil give dem livet igen en dag? — Når vi véd det, får vi sikkert lyst til at finde ud af hvad vi kan gøre for at glæde Jehova. Ved du hvad vi kan gøre? — Det skal du høre mere om i næste kapitel.

Vi kan have en stærk tro og et sikkert håb fordi vi ved at Jesus blev oprejst. Læs Apostelgerninger 2:22-36, 4:18-20 og Første Korintherbrev 15:3-8, 20-23.